Page 12

DTUavisen_0214_final

12  |  UDDANNEL SE / EDUCATION  |    nr. 2·2014 ■■Kort nyt Studier og navne 6. semester på Hochschule Augsburg Det tidligere IHK havde en udvekslingsaftale med Hochschule Augsburg lidt uden for München, og den er nu styrket, efter at en delegation fra Center for Energiteknik og Produktdesign, CEP, har været dernede. CEP arbejder på at sammensætte et 6. semesterforløb ud fra Hochschule Augsburgs kursusdatabase og er også ved at planlægge praktikophold via universitetet, der har et stærkt samarbejde med bil-, robot- og luftfartsindustrien i området. Udveksling vil specielt være interessant for diplomingeniørstuderende på studieretningen Stærkstrøm. Folkeskoleelever i erhvervspraktik Folkeskoleelever kan komme i praktik på DTU Fødevareinstituttet i ugerne 9 og 46. Eleverne kommer i løbet af ugen rundt til instituttets forskellige afdelinger i både Mørkhøj og Lyngby. De skal lave øvelser om blandt andet hygiejne og giftige stoffer i madvarer og finde kilden til et sygdomsudbrud. Aftale med Metropol Når studerende fra DTU skifter studium, søger de ofte mod produktionsbacheloruddannelserne. DTU har derfor lavet en aftale med Metropol om, at studerende fra DTU kan overføre point for fag, de har taget på DTU, hvis det er relevant. Fra 2009-2012 skiftede 95 studerende fra DTU til Metropol. Den mest populære uddannelse for de tidligere DTU-studerende er folkeskolelærer. Akademiet for talentfulde unge DTU får 27. februar besøg af 120 elever fra Akademiet for Talentfulde Unge, et særligt tilbud til gymnasieelever, der er interesserede i den akademiske verden. Via show, foredrag og oplæg om studierne ved DTU får de et indblik i de muligheder, der venter på DTU, hvis de vælger at gå videre med naturvidenskab og teknologi, når studenterhuen er i hus. Nye skemaer til ph.d.- ansøgninger Skemaerne til beregning af vægtede danske gennemsnit og omregning af udenlandske karakterer er blevet opdateret. Find de nye skemaer på www.dtu.dk/Uddannelse/Phd/Ansoeger/ Pre_ansoegning. Ny studieleder Jørn Toftum er ny studieleder på diplomingeniørstudieretningen Byg. Han erstatter Annette Krogsbøll. Ildsjæles indsats gennem mange år har givet PF en stærk position, mener den nye formand, Kristoffer Skaftved Mathiesen. Input from firebrands over the years has put PF in a strong position, according to Kristoffer Skaftved Mathiesen, new president of the association. Ny PF-formand vil værne om den gode dialog Studenterpolitik Kristoffer Skaftved Mathiesen overtager den 10. februar formandsposten AA Vi bliver glade, når rektor skriver en kronik, som afviser myten om de dovne studerende. Kristoffer Skaftved Mathiesen, formand for PF i 2014 ■■News in brief New PF President will preserve good dialogue 6th semester at Hochschule Augsburg · Primary and lower secondary school pupils on internships · Agreement with Metropolitan University College · Academy for young talents · New forms for PhD applications · New head of studies Student politics In the great scheme of things, students do not spend very much time at DTU, and the new emphasis in the government’s study progress reform, in particular, is limiting the time that can be devoted to the field of student politics. Nevertheless, there are a great many firebrands that put a lot of work into Polyteknisk Forening (PF student association). Kristoffer Skaftved Mathiesen is one of them. He has recently started his MSc in physics and nanotechnology, but has decided to study part-time, drop his annual half ironman race, and spend 30–40 hours a week working as president of the association for the coming year. Has PF been crushed by the weight of its successes? Foto Kaare Smith “That’s a funny way to put it, but it makes a good point. Right now we have a great study environment and a constructive working relationship with the DTU management. Many of the students have no idea how hard various firebrands have fought to make it this far. But there is still a lot of work to do.” Af Marianne Ryde Et studenterliv på DTU er ikke langt, og ikke mindst med de nye toner fra regeringens fremdriftsreform er der grænser for, hvor lang tid man kan bruge på studenterpolitisk arbejde. Alligevel er der mange ildsjæle, som lægger et stort arbejde i Polyteknisk Forening. Kristoffer Skaftved Mathiesen er en af dem. Han er netop begyndt på sin kandidatuddannelse i fysik og nanoteknologi, men har besluttet at gå på halv tid med studierne, skære den årlige halve ironman væk og bruge 30-40 timer om ugen som formand det næste år. Har PF sejret sig ihjel? „Det er et sjovt udtryk, men også en god pointe. Lige nu har vi et godt studiemiljø og et konstruktivt samarbejde med DTU’s ledelse, så mange studerende ved ikke, hvor meget ildsjæle har kæmpet for at nå dertil. Men der er stadig masser at tage fat i.“ „Helt aktuelt skal vi ud på Ballerup campus og sørge for, at de får et lige så godt studiemiljø, som vi har i Lyngby. De studerendes råd på IHK (Ingeniørhøjskolen i København, som fusionerede med DTU 1. januar 2013, red.) har ikke haft samme indflydelse, som PF, så vi håber, de studerende vil se mulighederne i at være med i PF.“ Kristoffer Skaftved Mathiesen mener dog, at PF er godt på vej. „Med den fælles studiestart til sommer har vi mulighed for at vise en helt ny årgang, hvad PF er. Vi vil også skabe de fysiske rammer for, at de studerende kan mødes under hyggelige former alle dage. Samtidig skal vi selvfølgelig også fastholde det gode miljø, vi har i Lyngby.“ „PF deltager også i mere generelle diskussioner, for eksempel om internationalisering og relevans. Her er det vores holdning, at man ikke skal tvinge hverken udlandsrejser eller bestemte studievalg ned over hovedet på folk. De unge er fuldt ud i stand til at tage deres egne velovervejede valg. Men vi skal blive bedre til at modtage studerende fra andre lande og huske, at de internationale arrangementer er for alle. Det kan også give os et internationalt udsyn.“ KU’s studerende har beklaget sig højlydt over regeringens fremdriftsreform, som vil pålægge universiteterne at sørge for, at de studerende kommer igennem studierne på normeret tid. Hvorfor har vi ikke hørt noget fra PF i den anledning? „Det er da en værre reform, som vi kæmper meget med. Vi har holdt infomøder om sagen og svarer dagligt på mange spørgsmål fra de studerende om konsekvenserne. PF-sekretariatet har opstillet en postkasse, hvor man kan aflevere en note om sin konkrete sag og sine bekymringer.“ „På KU føler de, at tæppet er blevet trukket væk under dem, men her på DTU har vi en god dialog med ledelsen om, hvordan vi implementerer reformen med mindst mulig gene for de studerende. Til syvende og sidst er den jo ikke besluttet af DTU. Når vi har været mindre synlige i denne sag, er det også, fordi vi føler, at vi kan være mere konstruktive ved at gå i dialog med ledelsen frem for at stille os på bagbenene og demonstrere.“ „Men vi bliver glade, når rektor skriver en kronik, som afviser myten om de dovne studerende. Når man lægger et kæmpe arbejde i sine studier, er det frustrerende at læse i medierne, at man kommer sovende til det.“ Kommer du ikke selv bagud med studierne det næste år? „Jo, men det er et aktivt valg. Hvis jeg senere dumper i et kursus, kan det måske blive et problem at gennemføre til tiden, for man kan ikke direkte få dispensation på grund af PF-arbejdet, det er kun, hvis man har siddet i studienævnet. Men så må jeg på det tidspunkt tage ansvar og hanke op i mig selv. Man ligger jo, som man har redt.“ NY Bestyrelse Se hele PF-bestyrelsen 2014 på pf.dk efter til- og aftrædelsesreceptionen d. 10. februar. ■■Få mere at vide Kristoffer Skaftved Mathiesen, formand for PF, formand@pf.dk i Polyteknisk Forening.


DTUavisen_0214_final
To see the actual publication please follow the link above