Tættere på virkeligheden med køteorier Doktor Bo Friis Nielsens afhandling peger på, hvordan køteoretiske modeller kan følge med stadig mere komplekse køsystemer – og måske forudsige oversvømmelser. Closer to reality with queueing theory Doctorat e Modern communication networks are large and complex. At times, the load on the networks can fluctuate significantly, leading to delays and—in the worst case scenario—actual breakdowns. Models for dealing with such problems form one of the main topics of Bo Friis Nielsen’s doctoral thesis, which he defended last November. The thesis presents models that have been used very successfully to illustrate the varying load on the network, and are utilized for sensitivity analyses of engineering design. “When you want to examine the robustness of a planned system, it is essential to run a sensitivity analysis before initiating the design process,” explains Bo Friis Nielsen. nr. 2·2014 | FORSKNING / RESEARCH | 7 Min mening / My opinion Redelighed er et fælles ansvar forskning Et nyt kodeks for redelig forskning er på vej. Lad os benytte lejligheden til at se os selv i spejlet. Af Henrik C. Wegener, prorektor på DTU. Det anerkendte britiske magasin the Economist bragte i oktober sidste år en artikel med overskriften ’Trouble at the lab’. Emnet var det, vi herhjemme kender som ’videnskabelig uredelighed’, og artiklens forfattere opregnede et sandt rædselskabinet af eksempler på sløset omgang med data og forskningsresultater, der ikke kan reproduceres. Selvom artiklen tegnede et dystert billede af forskningens sundhedstilstand, som kan være svært at genkende fra vores verden, så er der problemer, når vi ser på den globale forskningsindsats under et. Den voksende konkurrence om så hurtigt som muligt at kunne publicere opsigtsvækkende resultater og den skærpede kamp om forskningsmidlerne sætter mange forskere under pres. Derfor er der god grund til at fokusere på redelighed – ikke mindst fordi forskningen i stadig stigende grad er tværdisciplinær, international og baseret på samarbejde, hvor man både som forsker og som aftager af forskningen er nødt til at kunne stole på det arbejde, de enkelte led i kæden bidrager med. Mange videnskabelige tidsskrifter, fonde og bevilgende myndigheder stiller også stadigt skrappere krav om dokumentation for, at forskningen er gennemført på redelig vis. Undervisningsminister Morten Østergaard nedsatte sidste år sammen med de danske universiteters samarbejdsorganisation, Danske AA I sidste ende er det nemlig kun os selv, der kan sikre, at den høje kvalitet i forskningen fastholdes. Universiteter, et udvalg, der inden længe vil barsle med et nationalt kodeks, der skal begrænse fusk i laboratorierne. DTU er – med undertegnede som medlem af udvalget – gået positivt ind i arbejdet. For selvom vi her på DTU kun meget sjældent oplever problemer med uredelighed, så er det også i vores interesse, at omgangen med data og de konklusioner, der drages, er af højeste kvalitet, så samfundet ikke mister tilliden til den uafhængige forsknings kvalitet og troværdighed. Men det bliver nok ikke så meget selve kodekset som den opmærksomhed, vi på universiteterne giver redelighedsproblematikken, der kommer til at gøre den store forskel. Lad os derfor benytte det nye kodeks til at give os selv et redeligheds-tjek. Er vi sikre på vores – og vores samarbejdspartneres – data? Er vi kritiske nok i vores analyse? Gør vi det altid godt nok, når vi vejleder de unge forskere? I sidste ende er det nemlig kun os selv, der kan sikre, at den høje kvalitet i forskningen fastholdes, og vejen til den gode forskningspraksis fastlægges primært gennem dygtig vejledning af vore mange ph.d.er og postdocer. Good scientific conduct a shared responsibility Science In October last year, the respected British magazine The Economist published an article entitled ‘Trouble at the lab’. The topic was what is known in Denmark as ‘scientific misconduct’ and the authors presented a veritable horror show of examples of carelessness with data and non-reproducible research results. There is every reason to focus on good conduct—particularly because research is becoming increasingly interdisciplinary, international and based on partnership. Foto DTU Af Tore Vind Jensen Moderne kommunikationsnetværk er store og komplekse. Til tider kan der forekomme store variationer i belastningen, der fører til forsinkelser og i grelle tilfælde til nedbrud. Modeller til at håndtere den slags problemstillinger er et af hovedemnerne i Bo Friis Nielsens doktorafhandling, som han forsvarede i november sidste år. Afhandlingen præsenterer modeller, der har været anvendt med stor succes til at modellere den varierende belastning af nettet, og benyttes til følsomhedsanalyser af ingeniørmæssige designs. „Når man vil undersøge robustheden af et planlagt system, er det afgørende at lave en følsomhedsanalyse, inden man designer. Man har ideer om, hvad det er for nogle parametre, der gælder, men hvad nu hvis de parametre i virkeligheden er lidt anderledes? Så skulle systemet stadig gerne være stabilt,“ siger Bo Friis Nielsen, der er lektor på DTU Compute, og fortsætter: „Jeg præsenterer en ny type modeller i køteori, som på den ene side er meget generelle, mens man på den anden side stadig kan regne på dem. Og det betyder netop, at man kan bruge dem til at lave følsomhedsanalyser af et system,“ siger han. Afhandlingen beskriver derudover, hvordan modeller, der stammer fra køteorien, kan bruges til at beskrive den samtidige opførsel af flere størrelser. Det kunne eksempelvis være kursen på to eller flere forskellige værdipapirer. En model for kurserne kunne efterfølgende indgå i risikostyringen af en investeringsportefølje. Andre anvendelser kan findes inden for hydrologi til eksempelvis at beskrive vandstanden forskellige steder i et vandløb, forklarer Bo Friis Nielsen: „Man kan måske få nogle mere realistiske data for oversvømmelsesrisiko, så man ikke bliver så overrasket. Med udgangspunkt i de modeller, som jeg præsenterer i min afhandling, vil man sandsynligvis kunne komme tættere på virkeligheden og mere præcist sige noget om risikoen i et bestemt område.“ ■■Få mere at vide Bo Friis Nielsen, lektor, dr. techn., DTU Compute, bfni@imm.dtu.dk Doktorafhandlin g Titel: Matrix Analytic Methods In Applied Probability With A View Towards Engineering Applications Se Bo Friis Nielsens doktorforsvar: http://ow.ly/sPiRB Dr. techn. Bo Friis Nielsen. Foto Thorkild Amdi Christensen Scan to read FULL articles dtu.dk/1402
DTUavisen_0214_final
To see the actual publication please follow the link above