Page 2

DTUavisen_02_2015

Find Karrierecenteret i biblioteket 1 feb Karrierecenteret er flyttet til DTU Bibliotek til venstre for scenen. Man kan finde listen over semesterets events og tilmelde sig allerede nu på portalen.dtu.dk/karrierebooking. På arealet foran Karrierecenteret kan man løbende møde forskellige ingeniørvirksomheder. Se Karrierecenterets Facebookside. Al innovation starter med en lysende idé 2 feb DTU Fotonik udstiller på DTU Bibliotek i perioden 2. februar – 6. marts. Det 20. århundrede var elektricitetens århundrede; nu har FN udpeget 2015 til lysets år. Lys og optiske teknologier har revolutioneret lægevidenskab, produktion, kommunikation og belysning, og fotonik er teknologien, man bl.a. anvender i dagens mobiltelefoner og laptops. Fiberoptikken og laseren er grundlaget for internettet, og LED-pærer er nøglen til energieffektiv belysning for blot at nævne et par af fotonikkens gevinster. Reception for ny PF-bestyrelse 9 feb Den nye bestyrelse i Polyteknisk Forening træder officielt til i februar. De nye kræfter i bestyrelsen bydes velkommen, og der tages afsked med den gamle bestyrelse ved en reception mandag d. 9. februar kl. 15 i Læsesalen (bag S-huset). Alle er velkomne. Når I skændes er det for sent! 11 feb DTU Bibliotek danner 11. februar kl. 12.15 ramme om foredraget ’Når I skændes er det for sent – nøglen til at undgå konflikter med din forretningspartner’. Kristian Holte er stifter af Qondra.dk, og hans foredrag handler om, hvordan man håndterer og undgår konflikter på arbejdspladsen og med forretningspartnere. Find mere information i Bibliotekets kalender. Boost din viden om Horizon 2020 18 feb I februar afholder EuroCenter et kursus om, hvordan man skriver konkurrencedygtige ansøgninger til Horizon 2020. Kurset henvender sig til forskere, administratorer, revisorer og projektledere, der er involveret i at ansøge om ekstern finansiering. Læs mere på Portalen under Courses på Forskningskontorets side. Tilmelding nødvendig. Sustainable startups ALUMNEFOREDRAG To eksperter taler om at skaffe kapital til højteknologiske startups. Af Katrine Krogh-Jeppesen Danmark er et af de lande i verden, der har flest startups i forhold til befolkningens størrelse, men andelen af startups, som overlever og bliver til værdiskabende virksomheder, er alt for lav. Når det gælder højteknologiske startups, er en af hovedårsagerne, at den ofte lange udviklingstid er en udfordring for mange investorer. Ved et alumnearrangement 20. februar vil Tobias Bjerregaard, CEO og stifter af Teklatech, fortælle, hvordan man skalerer en højteknologisk virksomhed for at tiltrække investorer. Og SeedCapital forklarer, hvad startups skal gøre for at blive attraktive over for venture capital. ■■Om arrangementet Dato: 20. februar kl. 8.30-10.00 Hvor: DTU Lyngby Campus, bygning 101A, mødecentret lokale s01. Adgang: Tilmelding via alumne.dtu.dk Alumni lecture LECTURE An entrepreneur and a capital fund representative explain how startups become viable. Networking WORKSHOP Meet researchers and companies from the wind energy industry. Anders Bjarklev, rektor, DTU DTU-rektor@adm.dtu.dk Slå ørene ud og samarbejd NETVÆRK Der ligger store uudnyttede ressourcer i at blive bedre til at samarbejde. I DTU’s strategi for perioden 2014-2019 har universitetets bestyrelse sat en række ambitiøse mål for de fire ben, vi står på: Forskning, uddannelse, forskningsbaseret rådgivning og innovation. Et af de helt overordnede resultater, vi vil blive målt på ved indgangen til 2020, er, om DTU har sikret sig en placering blandt Europas fem bedste tekniske universiteter. Det er en kæmpe udfordring, for de bedste af vores europæiske kolleger er både stærke og innovative, og selvom vi hele tiden rykker os og bliver bedre, så rykker de andre i nogenlunde samme takt. Samtidig må vi se i øjnene, at vi ikke får flere penge at drive universitetet AA Til gengæld er jeg overbevist om, at vi kan tappe af et stort, uudnyttet potentiale, hvis vi forfiner vores evne til at samarbejde. for. På nogle områder endda tværtimod. Svaret på denne udfordring er ikke, at medarbejdere, der for manges vedkommende allerede arbejder langt mere end 37 timer om ugen, skal løbe endnu hurtigere. Det bliver DTU ikke et bedre universitet af. Til gengæld er jeg overbevist om, at vi kan tappe af et stort, uudnyttet potentiale, hvis vi forfiner vores evne til at samarbejde. Værdien af kontakter, netværk og samtale kan ikke overvurderes. Jeg er nok ikke den eneste, der har været til en konference i f.eks. Californien og fundet mig selv stående ved siden af en, jeg ikke kender, men som viser sig også at arbejde på DTU – bare fem bygninger længere nede ad vejen. Vi er til den samme konference, vi interesserer os for det samme felt, men vi arbejder på to forskellige institutter. Måske havde det været gavnligt for vores arbejde, hvis vi var stødt på hinanden lidt tidligere … Når kredsen af institutdirektører samles, kan det, at vi har anledning til at tale sammen, være mindst lige så vigtigt som det, vi taler om. For når vi har lært hinanden godt at kende, har vi samtidig styrket vores effektivitet. Det, at vi kender hinanden, har tillid til hinanden og kan gribe røret for at løse et problem, foreslå et samarbejde eller vende en god idé, mangedobler vores kræfter. Som universitetsfolk har vi om nogen en forpligtelse til at forudse, hvad der vil være hot i vores samfund om 10, 20 og 50 år. Det bliver vi målt på, og det kan vi ikke gøre uden samarbejde og brede netværk. Derfor er det på alle niveauer en ledelsesmæssig forpligtelse at give medarbejderne muligheder for at møde nye mennesker og udvide deres horisont. Hvis vi kan blive bedre til at samarbejde, så når vi også målet om en top fem-placering i 2019. Open your ears and work together NETWORK In its strategy for the period 2014–2019, DTU’s Board of Governors has laid down a series of ambitious goals. One of the predominant results on which we will be measured at the start of 2020 is whether DTU has succeeded in positioning itself among the top five technical universities in Europe. This constitutes a huge challenge, but the answer is not to have our staff work even harder. That is not what will make DTU a better university. Instead, I am convinced that we can tap into a huge pool of currently non-utilized potential if we refine our collaborative capacity. Workshop med vindbranchenWORKSHOP Forskere og virksomheder fra vindenergibranchen mødes på Risø Campus. Af Katrine Krogh-Jeppesen Danmarks hidtidige styrkeposition inden for vindmøllekomponenter er udfordret. Derfor støtter Industriens Fond projektet ’Udvikling af komponent- og underleverandørerne i den danske vindenergibranche’. Projektet har fokus på at afdække forsknings- og innovationsbehovene hos små og mellemstore virksomheder i den danske vindbranche. DTU har inviteret branchens 500 virksomheder og forskere til en workshop 5. marts, og det er intentionen, at der skal afdækkes forsknings- og innovationsbehov hos små og mellemstore virksomheder i den danske vindbranche, både off- og onshore, men også udvikles forslag til konkrete løsninger. Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk ■■Om arrangementet Dato: 5. marts – tilmelding senest 24. februar Hvor: DTU Risø Campus Adgang: Tilmelding via tilmeld.dk/Workshopvindenergibranchen 2  |  DET SKER / COMING UP  |    NR. 2·2015 ■■Dag for dag Månedens begivenheder ■■Day by day Day by day · Find the Career Centre in the library · All innovation starts with a bright idea · Reception for new PF board · Once you’re arguing, it’s too late! · Find out more about Horizon 2020 Bjarklev skriver / President’s letter


DTUavisen_02_2015
To see the actual publication please follow the link above