Page 4

DTU-avisen_3_2013

FORS KNINGSANSØGNING   DTU Kemi modtog i løbet af efteråret 12 bevillinger fra blandt andet Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion (FTP), Sapere Aude-programmet og Forskningsrådet for Natur og Univers. At det er lykkedes at hente så mange bevillinger, skyldes en målrettet indsats igangsat af institutdirektør på DTU Kemi, Erling Stenby, som også er tidligere formand for FTP. „Med udgangspunkt i min erfaring fra FTP, hvor jeg læste tusindvis af ansøgninger, var det tydeligt, at dygtige forskere meget ofte præsenterer deres idéer, så de folk, der skal læse dem, ikke forstår pointen. Og det giver anledning til, at gode ideer ikke bliver støttet,“ siger Erling Stenby, der på den baggrund blev bedt om at oprette et kursus i, hvordan man skriver den gode forskningsansøgning. Han kørte kurset 12 gange inden han blev institutdirektør. „Da jeg blev institutdirektør på DTU Kemi, ansatte jeg en medarbejder, der kunne hjælpe forskerne med at blive bedre til at lave skarpe ansøgninger. Men samtidig er det også vigtigt for mig, at de meget aktive forskere bruger deres tid på at forske. Derfor ville jeg også aflaste dem på en måde, der gør det sjovt og muligt at skaffe bevillinger,“ siger Erling Stenby. Støtte til forskerne Det blev Majken Kramer Overgaard, der som specialkonsulent på DTU Kemi fik den opgave. Hun har de seneste to år hjulpet forskerne med at lægge en strategi i forhold til, hvordan den eksterne finansiering struktureres, samtidig med at hun hjælper dem med kontakten til mulige partnere og endelig at finde vinklen til de forskellige projektoplæg. Hun fortæller, at det er meget individuelt, hvilken hjælp forskerne har brug for: „Nogle har bare brug for at vide, hvornår der er deadline. Andre har brug for et tættere samarbejde, hvor man lægger en plan for forløbet og snakker om, hvordan man kan øge succesraten og fokusere forskningsprojekterne i den rigtige retning,“ siger hun, men understreger også: „Det er ikke noget, der kommer over night. Man skal sætte gang i en indsats, og efter noget tid kan man begynde at høste frugterne. Der kan sagtens gå halvandet år, fra man sætter en ansøgning i gang, til det udkrystalliserer sig i en bevilling.“ Strategien virker Søren Kegnæs er adjunkt på DTU Kemi, og han modtog i september 2012 4,4 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd - Teknologi og Produktion. Det var hans første store bevilling, efter han tidligere havde modtaget en postdoc bevilling og Sapere Aude-programmets Ung Eliteforsker. Han fortæller, at han tydeligt har kunnet mærke instituttets ekstra indsats: „Majken har været med til at sørge for, at alle formalia er kommet på plads. I forbindelse med min ansøgning stod hun for meget af det praktiske med budgetter og at få indhentet de rigtige underskrifter. Og det har været rigtig godt, for så har jeg kunnet fokusere mere på den faglige ansøgning, som er det, det egentlig handler om for mig,“ siger han og fortsætter: „Selve ansøgningen har hun været med til at gøre mere forståelig, for nogle gange går vi forskere mest op i vores egen lille verden, og så er det rigtig godt at have en, som kan komme med indspark til, hvordan man skriver den rigtige ansøgning.“ Efter det gode efterår i 2012 kan institutdirektør Erling Stenby konkludere, at strategien er lykkedes: „Det er helt tydeligt, at den service, Majken Overgaard yder, hjælper til med at få forløst det store potentiale, der er hos de dygtige forskere. Men vi arbejder stadig på at øge bevidstheden blandt forskerne og skabe nogle rammer, der gør det lettere for dem at tiltrække bevillinger,“ siger han og anbefaler andre institutter på DTU at gøre det samme: „Man kan sige, at hvis alle gør det, og man konkurrerer om de samme bevillinger, så ender vi det samme sted. Men vi er jo også i konkurrence med andre danske universiteter, og i særdeleshed er det vigtigt i forhold til EU og resten af verden, at vi understøtter forskernes muligheder for at tiltrække midler,“ siger Erling Stenby. - Tore Vind Jensen. Pengejagt giver ro til at forske I efteråret 2012 lykkedes det DTU Kemi at få 12 forskningsbevillinger til sammenlagt omkring 40 mio. kroner. En målrettet indsats for at skaffe forskningsmidler giver forskerne bedre rammer til det egentlige: At forske. Få mere at vide Erling Stenby Institutdirektør, DTU Kemi ehst@kemi.dtu.dk Jeg ville også aflaste dem på en måde, der gør det sjovt og muligt at skaffe bevillinger. Erling Stenb y, institutdirekt ør, DU Kemi Foto DTU 4


DTU-avisen_3_2013
To see the actual publication please follow the link above