EU-systemet er en hård nød at knække Jo mere DTU opfattes som et internationalt universitet, jo lettere bliver det at tiltrække EU-bevillinger. Men EU-bevillinger kræver ofte samarbejde med andre universiteter. FORS KNINGSANSØGNING DTU’s institutter kan gøre meget for at skaffe forskningsmidler, men også fra centralt hold bliver der arbejdet på at skabe rammer, som på et mere strategisk plan øger DTU’s muligheder for at få del i de mange bevillinger. Det sker bl.a. i forskningskontoret i DTU’s Afdeling for Forskning og Relationer (AFR), der har særligt fokus på at gøde jorden for at øge DTU’s andel i blandt andet EU-bevillinger. Lone Falsig Hansen, der er EU-konsulent i AFR, forklarer: „Vores arbejde går ud på at bakke om de forskningsadministratorer, der sidder på institutterne og udbyder hjælp til deres forskere. Og det gør vi ved at åbne døre i EU-systemet og få synliggjort vores forskningsområder, så der bliver skabt mulighed for at vi kan søge,“ siger hun. Helt aktuelt er EU-kommissionen i gang med at forberede Horizon 2020, som er et nyt rammeprogram for forskningsmidler, der skal erstatte EU’s tidligere forskningsprogram FP7. Horizon 2020 baserer sig på tre søjler: Excellence, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. Ifølge Lone Falsing Hansen ligger søjlen om samfundsmæssige udfordringer bedst til DTU, som dog bør være til stede i alle tre søjler. Og det er blandt andet i den sammenhæng, at det bliver afgørende, at DTU indgår i netværk med blandt andet universiteter i andre lande og finder ud af, hvordan man kan byde ind på Horizon 2020's dagsordener. „Vi prøver blandt andet at finde ud af, hvem der er langt fremme med en bestemt dagsorden. Og det handler meget om at skabe kontakter til og alliancer med både EU-systemet og andre forskningsmiljøer og forskningsorganisationer. På den måde kan vi få skabt de partnerskaber, der skal til for at søge penge i det europæiske system,“ siger hun. Kontor i Bruxelles For at understøtte dette arbejde og DTUforskernes muligheder for at modtage bevillinger har DTU sammen med Københavns Universitet og Region Hovedstaden oprettet kontoret CreoDK i Bruxelles, som arbejder på at øge indflydelsen på EU’s forskningsaktiviteter, og identificere de dagsordener, der er i spil i EU-systemet. Derudover har EuroTech universiteterne (DTU, TUM, TUe og EPFL) netop åbnet et EU-kontor til samme formål. Specialkonsulent i AFR Lars Brückner fortæller, at det for eksempel sjældent er nok som ansøger til EU-midler, at man er en dygtig forsker inden for sit område. Man skal også forstå, hvad man leder efter i systemet: „Det er en meget lang og sej bevægelse at trække flere bevillinger til. Og for at gøre det skal man kende den europæiske dagsorden. Som regel leder man i EU-systemet efter projekter, der kan bidrage med løsningen på problemer, eller som kan øge konkurrenceevnen eller skabe flere arbejdspladser,“ siger han. Udover at være en god forsker, skal man ifølge Lars Brückner kende til EU-systemets prioriteringer for at få succes med bevillingerne. „Vi skal komme sammen med en bred kreds af forskere, interesseorganisationer, større eller mindre virksomheder og gøre fælles front over for et tema, som vores forskningsmiljø genkender sig i,“ siger han. Lone Falsig Hansen supplerer: „Der er en klar bevægelse mod, at DTU skal være et internationalt eliteuniversitet, og jo mere internationale vi bliver, jo nemmere bliver det også at tiltrække midlerne fra Horizon 2020.“ - Tore Vind Jensen. Illustration Bob Katzenelson Horizon 2020 er EU’s kommende rammeprogram for forskning og innovation og vil i perioden 2014- 2020 støtte europæisk forskning med op mod 600 mia. kr. Budgettet forhandles stadig, men Horizon 2020 bliver uanset hvad verdens største offentligt finansierede forskningsprogram. ? Er programmet for alle forskere og hvordan finder jeg ud af, hvor jeg passer ind? Kontakt Forskningskontoret i AFR og præsentér din idé eller forskning. De kan fortælle hvad der muligt, og i det hele taget sørge for du kan finde rundt i Horizon 2020. Hold dig orienteret via creoDK’s nyhedsbreve, og deltag i de arrangementer creoDK og DTU vil holde om Horizon 2020. ? Hvad skal jeg kunne for at have en chance? Du skal kunne præsentere en rigtigt god ide til en forskningsindsats, der har et meget højt fagligt niveau og som har en klar europæisk dimension. Og så skal du være parat til at bruge tid på at samarbejde med europæiske partnere om at lave en gennemarbejdet ansøgning. ? FP7 var ikke noget for mig, hvordan er Horizon 2020 anderledes? I modsætning til FP7 bliver nogle af projekterne fokuseret mod løsning af større problemområder. Man skal forvente, at projekterne bliver bredere og med forskere fra helt andre fagområder og -traditioner. Få mere at vide Lone Falsig Hansen EU-konsulent, Afdelingen for Forskning og Relationer lfal@adm.dtu.dk Lars Brückner Specialkonsulent, Afdelingen for Forskning og Relationer labru@adm.dtu.dk ? EU’s rammeprogrammer er ofte præget af omstændelige regler og besværligt bureaukrati. Vil det fortsætte under Horizon 2020? EU har gjort sig reelle anstrengelser for at gøre reglerne mere enkle. En del af problemerne kan man som forsker spare sig selv ved at spørge Forskningskontoret i AFR til råds. Forske rens guide til Horizon 2020 5
DTU-avisen_3_2013
To see the actual publication please follow the link above