nr. 3·2014 | FORSKNING / RESEARCH | 5 Dansk målesystem til supervarmt plasma Energi DTU-forskere har tegnet den hidtil største danske kontrakt til ITER, der bliver verdens første store forsøgsfusionskraftværk. En gennemskåret model af fusionsreaktoren. A cross-section model of the fusion reactor. H.C. Ørsted-programmet bliver ganget med fire Udv eksling Mulighederne for at få udenlandske forskere til DTU er øget betragteligt med en firedobling af bevillingerne. H.C. Ørsted Programme multiplied by four Exchange For almost ten years, the H.C. Ørsted Postdoc Programme has ensured that international researchers can come to Denmark every year to conduct research at one of DTU’s departments. In mid-February, a new application round got underway—but instead of the 10 fellowships of up to 12 months as in previous years, there will now be 20 fellowships of up to 24 months. Danish sensor to measure super hot plasma Energy Danish equipment is to measure fusion plasma at temperatures of up to 200 million degrees Celsius at ITER—the world’s largest fusion power plant—in France, where work is underway to generate energy by fusing atomic cores. DTU has just been awarded the commission, which is the biggest Danish order to date from Fusion for Energy (F4E). ■■Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen Chalmers indvier avanceret simulator Det svenske universitet Chalmers indviede i slutningen af januar Sveriges første såkaldte ’full mission Dynamic Positioning-simulator’. Snoren blev klippet af den svenske infrastrukturminister, Catharina Elmsäter- Svärd. DP-simulatoren er sammenkoblet med en maskinrumssimulator og skal bruges til at træne søfolk i DP-systemer, der fastholder et fartøj i en position i forhold til et fast eller bevægeligt punkt. Menneskemus til malariaforskning Forskere fra bl.a. Nanyang Technological University (NTU) har udviklet en ny type mus, der ikke bare har et immunsystem, som er magen til menneskets, men som også har humane røde blodceller. Forskerne forventer, at den nye musetype vil kunne fremskynde udviklingen af vacciner og behandlingsmetoder mod malaria. Musen er det første dyr med et menneskeligt immunsystem, som forskerne kan inficere med de malariatyper, der rammer mennesker. Ny metode til grafen-analyse Det er lykkedes et forskerhold ledet af det amerikanske universitet Rensselaer Polytechnic Institute at udvikle en simpel metode, der med høj præcision, let, hurtigt og ikke-destruktivt kan bestemme styrke og stivhed i nanomaterialet grafen. Metoden vil ifølge forskerne umiddelbart være nyttig for alle, der bruger grafen i deres forskning og produktudvikling. Microsoft støtter schweizisk it-forskning De to schweiziske universiteter EPFL i Lausanne og ETH Zurich har indgået en samarbejdsaftale med Microsoft Research, som over de kommende fem år støtter deres it-forskning med 5 mio. schweizerfranc. Samarbejdet er en fortsættelse af et projekt fra 2008, der fokuserede på indlejrede software-løsninger og prototyper. En styregruppe har udvalgt syv projekter blandt de 27 forslag, som forskere fra de to universiteter har indleveret. Superpræcis operationsrobot Ingeniør Raimondo Cau har som led i et ph.d.-projekt ved det hollandske universitet TU/e i Eindhoven udviklet en robot til mikrokirurgi, der kan operere fem gange så præcist som et menneske. Operationer, der kræver stor præcision, som f.eks. reparation af blodkar eller nervefibre, kan kun gennemføres af ganske få ■■Cross borders News from DTU partners kirurger, med lange ventetider til følge. Professor René van der Hulst fra Academic Hospital Maastricht stillede opgaven til TU/e, og han betegner Caus robot som et ’formidabelt skridt fremad for mikrokirurgien’. Spot et rygte på sociale medier Efter at have analyseret 100 rygter blandt amerikanske brugere af Twitter har forskere ved det koreanske universitet KAIST udviklet en matematisk model, der kan opdage rygter på sociale medier. Forskerne har kortlagt en række kendetegn ved rygter: De lever i modsætning til normale nyheder længe, de spredes mellem folk, der ikke kender hinanden, og de har en række sproglige kendetegn. Med metoden kan forskerne identificere et rygte med 90 procents sikkerhed. Sikkerheden vokser, hvis rygterne indeholder bagvaskelse eller fornærmelser. Chalmers inaugurates advanced simulator · Human mice used in malaria research · New graph analysis method · Microsoft supports Swiss IT research · Super accurate operation robot · Spot a rumour on social media Af Christina Tækker Dansk måleudstyr skal måle på det 200 mio. grader varme fusionsplasma i verdens største fusionseksperimentet ITER i Frankrig, hvor man vil skabe energi ved at fusionere atomkerner. DTU har netop vundet opgaven, der er den hidtil største danske ordre fra Fusion for Energy (F4E), som er agenturet for de europæiske leverancer til ITER. Kontrakten løber over de næste fire år og er en rammekontrakt mellem F4E og et konsortium bestående af DTU og det portugisiske universitet IST. Det såkaldte CTS-system (Collective Thomson Scattering) skal i fremtiden overvåge de hurtige ionpartikler i fusionsplasmaet i forsøgsfusionskraftværket, der skal stå færdigt i 2020. Systemet er udviklet i sektionen for plasmafysik og fusionsenergi (PPFE) på DTU Fysik, som er den førende gruppe i verden inden for udvikling og drift af CTS-systemer. En udfordrende teknik ”ITER giver os for første gang mulighed for at studere, hvordan et fusionsplasma i fuld drift opfører sig. Her er CTS-diagnostikken en helt central diagnostik til at forstå dynamikken af ionerne i plasmaet,” siger Søren Bang Korsholm, der er seniorforsker på DTU Fysik og leder projektet. Måleudstyret skal give viden om, hvordan produkterne fra fusionsprocessen opfører sig, og hvad balancen mellem deuterium og tritium i plasmaet betyder for fusionens effektivitet. Systemet kommer til at bestå af en mikrobølgekilde – et såkaldt gyrotron - som sender et mikrobølgebeam med en effekt på 1 MW og en frekvens på 60 GHz ind i plasmaet. Her vekselvirker mikrobølgebeams med elektroner og bliver spredt i forskellige retninger med en vis frekvensforskydning. En række spejle og horn uden for plasmaet opsamler en del af det spredte ’lys’ – og ud fra det modtagne signals spektrum, kan man fortælle, hvordan ionerne – særligt de hurtige ioner fra fusionsprocesserne – bevæger sig og fordeler sig i plasmaet. ■■Få mere at vide Søren Bang Korsholm, seniorforsker, DTU Fysik sbko@fysik.dtu.dk Læs mere om Fusion for Energy på fusionforenergy.europa.eu/ Læs mere om ITER på www.iter.org Scan to read FULL articles dtu.dk/1403 Af Henrik Larsen I snart ti år har H.C. Ørsted postdoc-ordningen hvert år sikret udenlandske forskere en mulighed for at komme til Danmark og forske på et af DTU’s institutter. I midten af februar blev der åbnet for en ny ansøgningsrunde, men hvor der tidligere blev uddelt 10 fellowships på op til 12 måneder hvert år, uddeles der nu 20 fellowships på op til 24 måneder. Det svarer til 40 årsværk årligt mod tidligere 10. H.C. Ørsted postdoc-ordningen er medfinansieret af EU’s Marie Curie Action program, der har bidraget med 27 mio. kroner. Marie Curie Action har til formål at øge mobiliteten på tværs af landegrænserne ved at give forskere mulighed for at forske i udlandet. Derfor er det også et krav, at fellows skal flytte til Danmark og ikke må have boet eller arbejdet i Danmark mere end 12 måneder inden for de seneste tre år. Ansøgere til postdoc-ordningen skal være erfarne forskere, hvilket vil sige, at de skal have en ph.d.-grad senest ved starten af deres ansættelse. Programmet dækker kun lønomkostninger til de udenlandske forskere, mens selve forskningsprojektet finansieres af de enkelte institutter. Sidste frist for ansøgninger er 6. april. ■■Få mere at vide Stine Brodersen, Afdelingen for Forskning og Relationer, stibo@adm.dtu.dk. Find yderligere information, vejledning og dokumenter på dtu.dk/COFUNDpostdoc. Foto Jesper Ingevaldsson Foto Bart van Overbeeke Illustration ITER
DTUavisen_0314_240214
To see the actual publication please follow the link above