Page 3

139036_DTU-avisen_4_2013_final

3 LEDER Fik du læst ? Udplu k fra ww.dtu .dk DTU-ingeniører er godt rustede til første job Nyuddannede ingeniører fra DTU klarer sig godt, er tilfredse med deres uddannelse og er vellidte blandt arbejdsgiverne. Det viser en ny dimittend- og aftagerundersøgelse, som konsulentfirmaet Damvad har lavet for DTU. Her er kvaliteten af DTU’s toårige kandidatuddannelse blevet vurderet af dimittender fra årene 2008-2011 samt af virksomheder, der har ansat dimittender fra samme årgange. I undersøgelsen svarer 92 procent af dimittenderne, at deres uddannelse i høj eller nogen grad har levet op til deres forventninger. 96 procent mener, at deres uddannelse i høj eller nogen grad er af høj kvalitet. „De kandidater, vi rekrutterer fra DTU, er generelt af rigtig høj kvalitet. De har en dyb faglighed og det, vi kalder ’passion of science’,“ siger Nanna Kristensen Soni, Organisational Development Director i Novozymes’ Research & Development afdeling. Priser til innovative forskere Det Strategiske Forskningsråd har uddelt to priser, der begge gik til forskere fra DTU. Postdoc Filippo Bosco og lektor Haiyan Ou kunne gå glade hjem fra årsdagen i Det Strategiske Forskningsråd. De fik nemlig begge en Strategic Research Award for deres forskning, og dermed stod der DTU på begge de uddelte diplomer. Filippo Bosco fra DTU Nanotech modtog prisen for sit arbejde med at udvikle nano-detektorer til blandt andet at opspore sprængstof, og han fik ros for sin evne til at forske tværfagligt. Den anden pris gik til Haiyan Ou fra DTU Fotonik, der forsker i at gøre LED-lys mere energieffektivt og behageligt at se på. Hendes fokus på at give samfundet og miljøet gavn gennem innovativ forskning gav gevinst, da Morten Østergaard kunne overrække prisen sammen med 75.000 kroner til det videre forskningsarbejde. Drikkevand kan nu screenes for parasitter En lille optisk sensor vil snart kunne erstatte dyre manuelle laboratorieprøver, når man leder efter parasitter i drikkevand. DTU's ekspertise i parasitologi har været afgørende for, at teknologien er blevet en realitet. Cirka halvdelen af den industrialiserede verden serverer primært overfladevand som drikkevand i hanerne. Det kan give problemer med parasitter, som nemt kan være til stede i søer og vandløb og på den måde smitte store populationer på en gang. Alligevel findes der i dag ingen hurtige målemetoder, der kan afsløre om det vand, der flyder gennem rensningsanlæggene, er inficeret med parasitter. Et nyt samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet, Grundfos, Unisensor A/S og Rigshospitalets Center for Medicinsk Parasitologi resulterer nu i en ny og bedre teknologi til overvågning af parasitter i vandrensningsanlæg. Verdens bedste job For nogle år siden overværede jeg et foredrag med deltagelse af en række prominente kolleger inden for ingeniørfaget. På et tidspunkt blev der spurgt ud i salen, hvad der havde haft størst betydning for os i vores faglige karriere. Jeg forventede, at de fleste ville nævne dengang, de for alvor forstod Einsteins relativitetsteori eller fik optaget en forskningsartikel i et prestigefyldt videnskabeligt tidsskrift. Men de fleste af de tilstedeværende nævnte en underviser, som havde gjort særligt indtryk på dem i deres ungdom. Lærere (i dette ords universelle betydning), som havde brændt for deres stof, sat tingene i perspektiv, formidlet vigtig viden og videregivet gode leveregler og arbejdsmoral. De fleste af os husker fra vores skole- eller studietid en lærer eller en underviser, som satte pejlemærker, som vi siden har kunnet navigere efter. Selv husker jeg en bestemt lektor, der var et af mine store forbilleder, da jeg læste. I 1985 blev jeg efter endt studium ansat på DTU, og en dag passerede jeg den nævnte lektors kontor på det daværende Institut for Elektromagnetiske Systemer. Han råbte ud gennem døren „Hej, kom herind, der er noget, jeg gerne vil sige til dig. Er du klar over, at du har fået verdens bedste job?“ Jo tak, jeg vidste godt, jeg havde fået et godt job, og jeg var også ret stolt af det. Men at det ligefrem skulle være verdens bedste … „Det er verdens bedste job at være underviser på DTU, for her kan man ikke blive gammel,“ sagde han og bankede i bordet. „Her er du nødt til at stramme dig an hver eneste dag. De studerende er yngre end dig, og de er smartere end dig, så du er nødt til at være på toppen uafbrudt - du kan simpelthen ikke tillade dig at sætte dig hen og blive gammel.“ Denne lektor står stadig for mig som indbegrebet af den dygtige underviser. Som på selv den mørkeste eftermiddag i november formidler sin viden med engagement og begejstring, og lige dér – til forelæsningen, grupperegningen eller laboratorieøvelsen – formår at flytte langt mere hos den studerende end nogen artikel om selv det største forskningsresultat. Undervisere af hans kaliber har vi mange af her på DTU, og det er deres enorme indsats, jeg gerne vil fremhæve på denne plads. Jeg håber, at alle der underviser her på DTU, en gang imellem tænker over, at i dag ikke bare er en hvilken som helst arbejdsdag mellem hundredvis af andre. Nej, i dag kan blive den dag, hvor jeg giver et ungt menneske et pejlemærke, der holder sig i de næste 50 år. Det bliver man både ydmyg og lidt stolt af. Anders Bjarklev , Rekt or


139036_DTU-avisen_4_2013_final
To see the actual publication please follow the link above