Page 9

141876 DTUavisen_05_2014_280413B

  nr. 5·2014  |  FORSKNING / RESEARCH  |  9 ■■Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen · Foto Shutterstock Bedre autopilot kan hindre flystyrt 30 linjer programkode kunne muligvis have reddet de 228 passagerer og besætningsmedlemmer på Air France 447, der styrtede I Atlanterhavet 1. juni 2009. Forskere ved det amerikanske universitet Rensselaer Polytechnic Institute har udviklet et program bestående af få linjer kode, der kan opdage og korrigere fejlagtige sensor-oplysninger om f.eks. flyets hastighed som dem, der var medvirkende til det franske flys styrt. Systemet kan også bruges i f.eks. sundhedssektoren, hvor sensorer bruges til at overvåge patienter. Sikrere drikkevand med computersimulering 780 millioner mennesker verden over har ikke adgang til rent vand. Det har fået forskeren Ekaterina Sokolova ved svenske Chalmers til at udvikle en metode, der med computersimulering kan lokalisere forurenet vand. Målet er at mindske risikoen ■■Cross borders News from DTU partners for, at smitte spredes til mennesker. Vandet kan bl.a. forurenes af afføring fra dyr og mennesker og fra marker med husdyr. Computersimuleringerne viser desuden, at vandets densitet og temperatur samt vindforholdene påvirker smittespredningen. Solcelle om dagen – lyspanel om natten Når mobiltelefonen i fremtiden løber tør for strøm, kan den bare lægges ud i solen til opladning. Det er perspektiverne i et nyt materiale, som forskere ved Nanyang Technological University har udviklet. Udover at omdanne lys til elektricitet kan materialet, der er udviklet på basis af mineralet perovskite, også udsende lys. Det vil derfor kunne bruges til displays på f.eks. mobiltelefoner. Stop datatyven…! Sociale netværk og mulighederne for at dele information digitalt har revolutioneret vores måde at kommunikere på. Bagsiden af medaljen er, at vores personlige data kan stjæles, uden at vi ved det. To forskere ved det schweiziske universitet EPFL har udviklet en applikation, der kan afgøre, hvilke typer af information, der må deles, og i hvilken detaljeringsgrad. En storstilet test for Android-telefoner er planlagt til eftersommeren 2014. Film synkroniserer vores hjerner Når vi ser en film, reagerer vores hjerner øjeblikkeligt og på præcis samme måde. Forskere ved finske Aalto University har udviklet en metode, som er hurtig nok til at observere de forandringer i hjernefunktionerne, som opstår, når vi ser en film. På trods af kompleksiteten i filmens stimuli så udviser forskellige mennesker bemærkelsesværdigt ens reaktionsmønstre – selv inden for brøkdele af et sekund. Better autopilot can prevent plane crashes · Safer drinking water using computer simulation · Solar cells by day—light panels by night · Prevent data theft…! · Film synchronizes our brains Nye huse med tætte vinduer og døre giver store problemer med indeklimaet i Grønland. New houses with closed windows pose a major problem for Greenland’s indoor climate. Frisk luft til det arktiske indeklima Ventilati on Grønlands klimaproblemer findes ikke kun udendørs. Ph.d. Martin Kotol har fundet løsninger på stigende problemer med astma og dårligt indeklima på grund af mangelfuld ventilation af grønlandske huse. Fresh air for Arctic indoor climate Ventilation While Greenland’s climate is becoming increasingly hot, its climate challenges are not limited to the great outdoors. The number of asthma patients, especially among children, is growing in Greenland—and according to PhD Martin Kotol from DTU Civil Engineering—poor indoor climate may well be one of the contributing factors. In March, Martin Kotol defended his PhD thesis, which focuses on solving the surprisingly large number of problems associated with ventilating houses in the polar regions in a healthy and economically viable way. Despite the peripheral nature of the problem, for most Greenlanders indoor climate is just as problematic as the country’s much-discussed environmental issues. “I’ve examined 80 homes in Greenland and discovered that the indoor climate is far worse than those of milder climates,” explains Martin Kotol. Af Bertel Henning Jensen Vejret bliver varmere og varmere i Grønland, men klimaproblemerne i de arktiske områder findes ikke kun udendørs. Antallet af astmapatienter, ikke mindst blandt børn, er stigende i Grønland, og ifølge ph.d. Martin Kotol fra DTU Byg kan dårligt indeklima meget vel være en medvirkende årsag. I marts forsvarede Martin Kotol sin ph.d.-afhandling, der handler om, hvordan man løser de forbløffende mange problemer, der er med at ventilere huse i polaregne på en sund og økonomisk måde. Selv om problemet måske kan synes perifert, så er indeklima for de fleste grønlændere et mindst lige så stort problem i hverdagen som det langt mere omtalte klima, der omgiver dem udenfor. „Jeg har undersøgt 80 hjem i Grønland og fundet ud af, at indeklimaet er meget dårligere end i mildere klimaer. Folk åbner simpelthen ikke deres vinduer og taper i mange tilfælde deres ventilationsskakter til med det resultat, at kuldioxid fra udånding og stoffer fra maling og mados forurener deres huse,“ forklarer Martin Kotol. Bedre huse ødelægger indeklimaet Almindelige ventilationssystemer fungerer ikke særlig godt i polaregne, men på baggrund af sine undersøgelser er Martin Kotol nået frem til en række anbefalinger, der kan løse problemerne, blandt andet ved hjælp af et dobbelt ventilationssystem, der ikke så let fryser til. Det paradoksale er ifølge Kotols projekt, at problemet med dårligt indeklima i Grønland faktisk er blevet forværret af, at husene i de senere år er blevet af bedre kvalitet. De velisolerede boliger kræver nemlig god ventilation, og når man stopper ventilationen til eller slukker for den i et velisoleret hus, så får man et ekstra dårligt indeklima. Ikke mindst i en kultur, hvor rigtig mange ryger indenfor, fordi det er så koldt udendørs, forklarer Martin Kotol. Derfor er der nok at gå i gang med, nu da ph.d.-projektet er vel overstået: „Jeg vil rigtig gerne arbejde videre med emnet og få installeret ventilation i grønlandske huse, og jeg overvejer at sætte en virksomhed op, der arbejder med de her udfordringer. Der er virkelig et stort behov for at gøre noget for bedre ventilation i grønlandske huse,“ slutter han. ■■Få mere at vide Martin Kotol, ph.d., DTU Byg, mrko@byg.dtu.dk Foto Polfoto AA Folk åbner simpelthen ikke deres vinduer og taper i mange tilfælde deres ventilationsskakter til med det resultat, at kuldioxid fra udånding og stoffer fra maling og mados forurener deres huse Ph.d. Martin Kotol, DTU Byg Scan to read FULL articles dtu.dk/1405


141876 DTUavisen_05_2014_280413B
To see the actual publication please follow the link above