Page 16

139038_DTU-avisen_6_2013_web

Råstofvirksomheder får hjælp DTU skal hjælpe danske og grønlandske råstofvirksomheder med at styrke konkurrenceevnen. Midlerne er forskningsbaseret inova tion   De seneste års fokus på råstofferne i Arktis giver Grønlands mineindustri nye kommercielle muligheder. Derfor har DTU indgået et samarbejde med Dansk Industri, Grønlands Arbejdsgiverforening og Industriens Fond om en såkaldt råstofklynge mellem grønlandske og danske virksomheder, der skal sikre, at de nye muligheder kan blive realiseret. Formålet med projektet er at øge konkurrenceevnen og skabe afsæt for et større marked for såvel grønlandske som danske virksomheder, der arbejder inden for råstofsektoren. For råstofindustrien handler det ikke bare om at finde råstofferne, få dem op fra undergrunden og bearbejde dem. Processen både før, under og efter selve udvindingen er langvarig og involverer mange forskellige typer virksomheder. Det grønlandske erhvervsliv har imidlertid ikke volumen til alene at kunne byde ind på de mange opgaver, som råstofinteressen og de kommende storskalaprojekter fører med sig. Derfor er det nødvendigt at få grønlandske og danske virksomheder til at arbejde sammen i højere grad, end de gør i dag. „Samarbejdet mellem det danske og det grønlandske erhvervsliv er helt oplagt. Vores historiske, kulturelle og sociale bånd skaber et stærkt grundlag for et produktivt partnerskab, og de danske virksomheder har mange af de kompetencer, der er brug for i de komplekse opgaver, som råstofudvindingen i Grønland indebærer,“ siger Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad. Kræver ny teknologi og viden At arbejde i Arktis kræver helt særlige teknologiske forudsætninger. I nogle tilfælde har virksomhederne behov for at udvikle teknologier, der end ikke findes endnu. Derfor er der behov for at bringe DTU’s forskningsbaserede teknologiske kompetencer i spil på tværs af institutter og faggrænser. DTU’s bidrag til råstofklyngeprojektet falder inden for to hovedområder: forskningsbaseret kompetenceudvikling og forskningsbaseret innovation, forklarer Sune Nordentoft Lauritsen, sekretariatsleder for Polar DTU, der har været drivkraft i udviklingen af partnerskabet om råstofklyngeprojektet. „Kompetenceudviklingen kan løfte kompetencerne i en større gruppe virksomheder. Innovationen går derimod på udveksling mellem DTU og en eller flere virksomheder i forbindelse med konkrete projekter. Det Dialog kræver nye auditorier DTU renoverer auditorierne i Lyngby. Istandsættelserne tager højde for dialogbaserede undervisningsformer og ny teknologi – og universitetets faktiske behov for lokalerne. Byggeprojekter   Frem til 2020 bliver de fleste auditorier på DTU Lyngby Campus renoveret og indrettet med nye møbler og it-udstyr. Auditorierne er fordelt på syv bygninger på campus, og renoveringen vil ske bygning for bygning. Fornyelsen gik allerede i gang i 2010, hvor man begyndte renoveringen på to ud af fire auditorier i bygning 421. De resterende auditorier i bygningen blev renoveret i 2012. Nu er turen kommet til bygning 303, hvor Campus Service Plan & Projekt skal i gang med at planlægge en renovering i tæt samarbejde med brugerne, som bl.a. omfatter undervisere, studerende samt ansatte i Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS). Selve arbejdet med renoveringen er planlagt til at begynde i foråret 2014, og auditorierne forventes at stå klar ved studiestart 2015. Nytænker læringsmiljø Renoveringerne giver DTU en unik mulighed for at nytænke auditoriebygningerne som læringsmiljø. Lokalerne skal indrettes, så de imødekommer nutidens undervisningsmetoder, der bl.a. inddrager moderne it-udstyr og involverer de studerende i mange forskellige aktiviteter. De kommende renoveringer vil tage højde for brugernes erfaringer med de nyindrettede undervisningsområder i bl.a. bygning 421, fortæller Birgitte Lund Christiansen, leder af LearningLab DTU. Samtidig vil man også forsøge at ’fremtidssikre’ lokalerne: „Det er jo svært at forudse, hvordan undervisningen vil foregå om 25 år. Blandt andet kan udviklingen af nye teknologiske muligheder forandre meget. Så det bedste, vi kan gøre, er at sørge for, at rummene er fleksible, så vi i mange år kan blive ved med at indrette dem efter nye behov. Der kan for eksempel være tale om mobile skillevægge, så ruminddelingen kan varieres, eller at møblerne kan flyttes rundt til forskellige opstillinger, så de samme rum kan bruges til forskellige aktiviteter,“ fortæller Birgitte Lund Christiansen, som deltager i styregruppen for renoveringen af bygning 303. Lav udnyttelse af auditorierne Med renoveringerne er alt i spil: Lige fra valget af møbler, farver og materialer til hvilket it-udstyr, auditorierne skal udstyres med. Selv lokalernes størrelse kan blive ændret. For det viser sig, at DTU sjældent har brug for de større undervisningslokaler, der kan rumme over 100 personer. Denne viden stammer fra konsulentvirksomheden Gensler, der har hjulpet DTU med en analyse af den faktiske benyttelse af auditorierne i Lyngby. Analysen bygger på fysiske observationer i november 2012, hvor hvert auditorium i Lyngby i to uger blev tjekket en gang hver time. Observatørerne registrerede, hvor mange personer, der befandt sig i auditorierne, og hvilken aktivitet, de var i gang med. Observationerne viste, at næsten 48 procent af undervisningen på DTU kan finde sted i de mindre lokaler, hvor der er plads til op mod 60 personer. Til sammenligning er der plads til 275 personer i DTU’s største auditorium i bygning 116. Endvidere bliver auditorierne i gennemsnit kun brugt til forelæsning i 23 procent af tiden. I 22 procent af tiden anvendes de til andre formå, f.eks. gruppearbejde eller opgaveløsning. Men i hele 55 procent af tiden står auditorierne i Lyngby ubenyttede hen. Foto Sta mers Kontor Foyerarealerne i flere auditoriebygninger har fået nye møbler, så de studerende kan arbejde videre i direkte forlængelse af undervisningen. kunne eksempelvis være MT Højgaard eller FLSmidth, der har behov for DTU’s kompetencer inden for procesteknologi i forbindelse med udviklingen af bæredygtig minedrift,“ siger Sune Nordentoft Lauritsen. „Ud over at skabe værdi for de enkelte virksomheder kan projektet være med til at styrke dansk og grønlandsk erhvervsliv og dansk forskning i forhold til det ’Knowledge and Innovation Community’ inden for råstoffer i EU-regi, som DTU arbejder på at blive en central del af.“ Seriøs interesse for Grønland At netop DTU er blevet partner i råstofklyngeprojektet, er ikke tilfældigt. DTU har solid erfaring med at arbejde under arktiske kompetenceudvikling og innovation. Sune Nordentoft Lauritsen 16


139038_DTU-avisen_6_2013_web
To see the actual publication please follow the link above