Page 7

139038_DTU-avisen_6_2013_web

De vil gøre bandage til business To nyuddannede medico-ingeniører udvikler en banebrydende entrepreneurship  K atrine Kot og Serap Sahin har travlt. De er i fuld gang med at afprøve, om de kan starte egen virksomhed på basis af en idé, de arbejdede med i deres kandidatprojekt under uddannelsen til civilingeniør i Medicin og Teknologi. Det drejer sig om en bandage, som letter rehabiliteringen for hofteopererede patienter. En bevilling fra Vækstforum Sjælland har gjort det muligt at køre projektet videre i DTU-regi i seks måneder, mens de to iværksættere undersøger, om de kan gøre bandagen til business. „Lige nu føles det lidt kaotisk Vi har mange bolde i luften samtidig,“ siger Katrine Kot og remser nogle af opgaverne op: „I løbet af det halve år skal vi optimere designet. Vi skal udvikle den endelige prototype. Vi skal finde et firma, der kan sy dem. Vi skal teste prototyperne på 10-15 patienter. Vi skal finde en producent. Og endelig skal vi i kontakt med potentielle investorer, der vil skyde penge i start af virksomheden og den endelige kliniske test.“ Tortur-instrument Bandagen skal forhindre, at patienter laver bestemte bevægelser, som får hoften til at gå af led. Der findes bandager på markedet, men de er næsten torturinstrumenter. De er nemlig lavet af stive plasticskaller og metalskinner. Efter en operation skal patienterne have bandagen på i flere uger hele døgnet rundt, men problemet er, at patienterne tager dem af. Pointen ved den nye bandage er, at den er langt mere behagelig at have på. Den er blødere, da den udelukkende er fremstillet af stof. Selv om Katrine og Serap har travlt, er det også sjovt at være med til at realisere deres drømme om egen virksomhed og se et brugbart produkt komme på markedet. Ser et potentiale „Da vi kørte hjem fra vores første forretningsrejse i Sverige til en mulig producent af vores bandage, sad vi i bilen og var meget opstemte over hele forløbet. Lige pludselig var vi gået fra at være to studerende til at sidde ved en forretningsmiddag og diskutere potentielle afsætningsmuligheder. Vi følte os lidt vigtige!“ siger Serap Sahin. Det var en rar fornemmelse, at der virkelig var nogen, der kunne se potentialet. Produktchefen var tydeligt begejstret for idéen. „Det gør det hele meget sjovere og mere spændende. Man får lidt mere blod på tanden efter sådan en oplevelse.“ Markeder i hele verden Målet er at starte virksomhed til september og få bandagerne på markedet relativt hurtigt derefter. Bandagen er patenteret på de vigtigste markeder i hele verden. I første omgang er det hensigten at lancere den i Skandinavien og Nordeuropa. Katrine Kot: „Hvis alt går vel, skulle vi om tre år gerne have 1-2 medarbejdere og flere produkter.“ „... og 10 mio. på lommen hver,“ tilføjer Serap Sahin hurtigt med et kæmpe smil. - Tine Kortenbach Innovativt spinout ideudvikling  K imen til opfindelsen var egentlig nogle brainstorming-events, hvor forskere fra det daværende Forskningscenter Risø var i dialog med en række andre faggrupper, f.eks. læger. En af initiativtagerne var Povl Brøndsted, dengang programleder for Kompositter og Materialemekanik og nu forskningsspecialist på Institut for Vindenergi. Povl Brøndsted ser bandagen som et innovativt spinout af mange års aktiviteter inden for materialeforskning. For ham er det vigtigt, at forskerne er i dialog med andre faggrupper og tænker over, hvordan deres viden kan udnyttes på tværs af faggrænser. „Jeg har selv erfaring med kunstige hofter – er født med dårlig hofter og er opereret for det, så jeg kendte også til problemstillingen set fra patientens side. Jeg kunne se, at tingene blev grebet forkert an,“ fortæller han. Povl Brøndsted og Katrine Kot skitserede derfor en løsning, som Katrine Kot valgte at arbejde videre med i sin bachelor. Senere sluttede studiekammeraten Serap Sahin sig til, og de fortsatte projektet i deres kandidatopgave. Undervejs har de fået hjælp af Afdeling for Innovation og Sektorudvikling (AIS), som har stået på sidelinjen under hele processen. AIS har bl.a. hjulpet med at få bevillingen på godt 500.000 kr. fra Vækstforum Sjælland. Det dækker løn til Katrine og Serap i et halvt år samt udgifter til produktion af prototyper og andre aktiviteter i projektet. De kan bruge bandagen I tiden lige efter en hofteoperation må patienter ikke løfte benet mere end 90 grader, de må heller ikke rotere foden indad eller sætte benet ind foran kroppen. Det er ofte en kombination af de tre bevægelser, der giver problemer, f.eks. hvis de sætter sig med benene over kors eller sidder på en stol og rækker ud efter noget. I Danmark foretages årligt 18.000 hofteoperationer. Heraf er 1000-2000 personer i risikogruppen for, at hoften går af led i tiden lige efter indgrebet. Det drejer sig især om re-opererede, da deres muskler og sener er svækkede. Men også ældre mennesker er i risikogruppen og især demente, da de glemmer, at de skal undgå bestemte bevægelser. Det er tanken, at bandagen skal anbefales til alle i risikogruppen på hospitaler i hele verden. Få mere at vide Katrine Kot Projektleder, DTU Vindenergi kkot@dtu.dk Serap Sahin Projektleder, DTU Vindenergi sers@dtu.dk bandage til patienter, der har fået ny hofte. Målet er at etablere egen virksomhed til efteråret. Katrine Kot og Serap Sahins nyskabende bandage forhindrer uhensigtsmæssige bevægelser, så hoften kan vokse rigtigt sammen efter operationen. Foto kaare smith 7


139038_DTU-avisen_6_2013_web
To see the actual publication please follow the link above