Page 16

141876 DTUavisen_06_2014_final

16  |  CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  |    nr. 6·2014 ■■Kort nyt Navne og karriere Redigeret af Marianne Vang Ryde Jubilæer Berit Sigsgaard Jensen, overassistent, DTU Aqua, 25 år 1/6 Boye Cornils Knutz, lektor, DTU Diplom, 25 år 21/6 Kaj Aage Sonesson, ingeniørassistent, DTU Elektro, 50 år 22/6 Hanne Maj Munksgaard, lektor, DTU Diplom, 40 år 1/8 Martha Lynn Aulbaugh Kahle, lektor, DTU Diplom, 45 år 21/8 Ny professor Morten Hartvig Hansen, DTU Vindenergi, Aero-servo-elasticity and Dynamics of Wind Turbines 1/6-14- 31/5-19 Goddag 1. april startede Ruben Grigoryan som akademisk medarbejder i DTU Fysik, Quantum Physics and Information Technology, hvor han skal være med til at udvikle elektronisk udstyr som generatorer og detektorer til brug for forskningen i kvantecomputere. Ruben Grigoryan kom til Danmark i 2010 for at tage en ph.d. på Aalborg Universitet. Den skal forsvares til efteråret, men i mellemtiden blev der altså en jobchance på DTU. „Jeg kan lide at være i Danmark, hvor der er mindre trængsel og trafik i byerne end i Moskva, som jeg kommer fra. Hvor længe jeg bliver, ved jeg ikke, livet skifter så hurtigt,“ smiler Ruben. „Folk er flinke her, og jeg har et interessant job; men det ville nok ikke være så meget anderledes i et andet land. Overalt er det de samme problemer, samme mennesker og samme vittigheder, bare på forskellige sprog!“ Farvel Den 9. maj var det 51 år siden, Steen Bang efter bestået håndelagsprøve blev ansat som lærling på Risø Værksted. Efter læretiden tilbragte han et år i Søværnet. Men derefter var der bud efter Steen Bang fra Fysikafdelingen på Risø, og siden har han været medskaber på en lang række højt specialiserede forskningsinstrumenter som neutronspektrometre og røntgendiffraktometre. En del af instrumenterne blev bygget til tyske Hasylab, og andre blev, da DR3 lukkede, flyttet til Paul Scherrer Institut i Schweiz. Den flytning var noget af en bedrift, som blandt andre Steen fik stor ros for. 50-års jubilæet blev samtidig Steen Bangs farvel til en dejlig arbejdsplads, som han vil savne, ikke mindst for de fantastiske kolleger. Sundhedskampagne uden løftede pegefingre Livsstil Med en buket af tilbud sætter DTU Arbejdsmiljø spot på sundheden blandt studerende og ansatte. Efter Lyngby Campus fortsætter initiativet på Risø og i Ballerup. Skærer fedtet fra – men ikke til jul Madvaner Kantinekøkkenet i studenterkantinen har haft besøg af en diætist, og nu er alle rutiner og opskrifter under forvandling. ■■News in brief Health campaign without finger-wagging Anniversaries · New professor · Honorary professors · Visiting professor · Hello · Goodbye Lifestyle Every day, about 1,900 hungry souls pass by the student cafeteria in Building 101 at Lyngby Campus. In the week before Easter, DTU had a special offer for students: find out what a dietician has to say about your meal and talk about healthy diet, portion size and balancing carbohydrates and proteins. The cafeteria health check was one of several initiatives implemented by occupational health and safety consultant Ann-Rose Bøttcher in 2014. At the start of the year, DTU offered a free quit-smoking course to the first 12 who signed up. Places were quickly filled and smokers will have a new opportunity to enrol in 2015. April saw two lectures on healthy diet and lifestyle, including specific advice on how to break bad habits, how to maintain a consistent energy and concentration level throughout the day—and how to fit exercise and training into a busy schedule. Open to everyone, the lectures were supplemented by one free place for each department on a course in September focusing on how to integrate good health into the daily work environment. privatfoto privatfoto Af Marianne Vang Ryde Hver dag passerer omkring 1.900 sultne mennesker igennem studenterkantinen i bygning 101 på Lyngby Campus. Ugen før påske var der et særligt tilbud til dem: Hør, hvad diætisten har at sige om netop dit måltid, og få en snak om sund kost, portionsstørrelser og sammensætningen af kulhydrater og proteiner. Sundhedstjekket i kantinen er et led i en kæde af initiativer, som motion- og sundhedskoordinator Ann-Rose Bøttcher har sat i gang i 2014. Først på året tilbød DTU et gratis rygestopkursus til de første 12, der meldte sig. Holdet blev hurtigt fyldt op, og der kommer en ny chance i 2015. I april har der været to foredrag om sund kost og livsstil med konkrete råd til, hvordan man kan bryde dårlige vaner, hvad der skal til for at bevare et jævnt koncentrations- og energiniveau i løbet af en dag, og hvordan man kan få indpasset motion og træning i en travl hverdag. Foredragene var åbne for alle, og de suppleres med en enkelt gratis plads til hvert institut på et kursus til september om, hvordan sundhedsindsatsen kan integreres i hverdagens arbejdsmiljø. „Vi har valgt SundhedsDoktor som vores partner til denne kampagne efter en nøje undersøgelse af markedet, hvor vi endte med at vælge mellem tre konsulentfirmaer,“ fortæller Ann-Rose Bøttcher. „Et af kriterierne har været, at kampagnen ikke må bære præg af løftede pegefingre, og vi håber, tilbuddene bliver modtaget positivt som et bud på, hvordan vi kan blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads. DTU’s ansatte har ikke et alarmerende stort sygefravær, men vi håber alligevel, at både det registrerede fravær og det, der eventuelt tages som flex- eller hjemmearbejdsdage, kan nedbringes på denne måde.“ Mere sundhed på Portalen Sundhedsaktiviteterne har foreløbig fundet sted på Lyngby Campus, men Ann- Rose Bøttcher har planer om at lave noget lignende på både Risø og Ballerup Campus. På Portalen har hun også introduceret en stribe tilbud til alle, institutter såvel som enkeltpersoner, i ’Værktøjskassen’. Her finder man foredrag og workshops, helseprodukter, skridttællere, en håndbog om et sundere arbejdsmiljø, henvisninger til en masse gratis tips og selvfølgelig alle DTU’s sports- og motionstilbud. Nu håber Ann-Rose Bøttcher bare, at alle tager positivt imod sundhedsbuketten. Af Marianne Vang Ryde Ud med creme fraiche, ind med skyr. Det er den korte version af budskabet fra diætisterne, der i ugen før påske vurderede studenterkantinens køkken. „På en skala fra 1 til 50 over fedt- og ernæringsindhold i varme retter og dressinger lå vi på 26, så der er absolut plads til forbedringer, og dem arbejder vi nu med. Det er en skæg udfordring,“ siger kok Ketil Frisendahl. Udfordringen ligger i at få et fedtfattigere alternativ til creme fraiche og mayonnaise til at smage lige så godt og ikke mindst binde salater sammen, så de holder sig på brødet. Og smagen skal vel at mærke ikke komme fra mere salt, men fra andre krydderier, som har fået lov at ’virke’ tilstrækkelig længe. Det betyder helt konkret, at salater og dressinger skal laves dagen før, de skal spises, og i det hele taget skal alle opskrifter og rutiner i køkkenet laves om. „Hvis ikke opskrifterne er gennemprøvet, og alle har dem inde under huden, forfalder man let til de gamle rutiner med creme fraiche, mayonnaise og Buko, når det skal gå stærkt,“ siger Ketil Frisendahl, som nyder at eksperimentere med blendede havregryn og kokosmel som alternative bindemidler. Der var lige en årsfest, som skulle overstås, inden det fedtfattige koncept kan være hundrede procent på plads i alle tre Eurest-kantiner på Lyngby Campus: Studenterkantinen, Faculty Club og 358. Men så vil man også kunne spise efter de nyeste ernæringsprincipper, ligegyldigt hvad man vælger – undtagen risalamande. „Den skal vi nok lade være – i julemaden får de gamle traditioner lov at leve videre,“ siger Ketil Frisendahl. Et af sundhedskampagnens første initiativer fandt sted i studenterkantinen i Lyngby. One of the first initiatives of the health campaign took place in the student cafeteria. Foto DT U


141876 DTUavisen_06_2014_final
To see the actual publication please follow the link above