nr. 7·2014 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 21 En farinograf efterligner ælteprocessen og registrerer dejs viskositet. Denne er fra ca. 1950. A farinograph mimics the kneading process and registers dough viscosity. This one is from around 1950. Museolog Maria Lanng og student Nicolai Frost-Jensen Johansen vurderer, om farinografen skal med i den historiske samling. Museologist Maria Lanng and student Nicolai Frost-Jensen Johansen assesses whether to include the farinograph in the historical collection. Man skal kende sin historie… Fortid I godt 15 år er genstande, fotografier og pensioneret undervisningsmateriale blevet gemt i Teknologihistorie DTU’s samling. Da DTUavisen besøger samlingen, er det en farinograf, der bliver arkiveret. Af Caroline Jakobsen Teknologihistorie DTU indsamler materiale, der fortæller om livet, undervisningen og forskningen på DTU gennem tiderne. På meter efter meter af lofthøje stålreoler står objekter, der afslører historiske sandheder om alt fra kemi- til tekstilindustrien. Titusindvis af gamle lysbilleder, voltmetre, dimser og dingenoter går fra ’glemt’ til ’gemt’ i skjulte lokaler på Lyngby Campus. Rigsarkivet i Pyrusjulekalenderen eller Ariels skatkammer er det, der nærmer sig mest. Her i samlingen er alderspræsidenten en flydevægt fra 1830 – og fugt den største fjende. En museolog, en historiker, en teknologihistoriker og en student arbejder i samlingen. De er på vej ned til DTU Fødevareinstituttet for at besigtige en ’farinograf ’ fra 1950’erne, som stadig bor i et laboratorium. Det er et måleinstrument, der kan måle dejs viskositet og vejer som et ondt år. Det er en god dag for samlingen, for lige præcis DTU Fødevareinstituttet findes der ikke så mange genstande fra. „Sigtet er at repræsentere så mange som muligt af de forskningsområder, der har været herude. Det er svært. Der er blevet forsket i forfærdelig mange ting,“ siger Maria Lanng, der er uddannet museolog. Kulturarv Men hvorfor overhovedet gemme på alle de gamle genstande? Fordi forskningen på DTU er fremsynet, og fordi fremsynethed kræver, at man kender sin historie, fortæller Maria: „Det er vigtigt for os, at studerende og medarbejdere ved, at de er en del af en lang naturvidenskabelig tradition, som rækker næsten 200 år tilbage“. Når lokaler på DTU skal ryddes, tilkaldes Teknologihistorie DTU, som er en gruppe under DTU Fysik. Og så går øvelsen ellers ud på at vurdere, hvad der er bevaringsværdigt og derfor skal tilføjes samlingen. Til det formål har de ansvarlige lavet en indsamlingspolitik. Vigtigst er det, at genstanden fortæller noget om universitetet. Skal en farinograf gemmes? Farinografen virker rent faktisk, men det er ikke det vigtige. Det, der tæller mest, er, at man ved, at professor O.B. Jørgensen har brugt den. At den er en fysisk manifestation af, at der er blevet forsket i dej på DTU. Dagens mål er nået, farinografen er godkendt. Nu skal Maria hjem og indhente oplysninger på den og Jørgensen, registrere det hele i databasen og bevare den i temperaturkonstante lokaler – for altid. Fra at være en dims, Fødevareinstituttet ikke har vidst, hvad de skulle stille op med, er O.B. Jørgensens mere end 60 år gamle værktøj nu blevet en museal genstand, som kun berøres med hvide bomuldshandsker. Den skal leve sit efterliv mellem 10.000 glasdias, række efter række af messinggenstande og en miniaturemodel af Lillebæltsbroen. ■■Få mere at vide Maria Lanng, samlingsansvarlig og formidlingsmedarbejder, Teknologihistorie DTU. Læs mere på www.historie.dtu.dk Foto Mikal Schloser You need to know the history… History For over 15 years, objects, photographs and retired teaching material has been saved in The History of Technology DTU’s collection, which tells us about life, teaching and past research at DTU. Metre after metre of ceiling-high steel rack, objects, revealing historical truths about everything from chemistry to the textile industry. The National Archives in Pyrus-Christmas calendar or Ariel’s treasure trove fit the bill. The oldest artefact and pride and joy of the collection is a hydrometer from 1830—with moisture posing the greatest threat. A museologist, a historian, a technology historian and a student all work in the collection. They are on their way down to DTU Food to inspect a ‘farinograph’ from the 1950s, which is still kept in a laboratory—a measuring instrument that can measure dough viscosity and weighs a ton. “The aim is to represent as many of DTU’s research areas as possible. It’s difficult because there are so many areas of research,” says museologist Maria Lanng. Scan to read FULL articles dtu.dk/1407 But why collect the old artefacts at all? Because research at DTU is forward-looking and because vision requires that you know your history, says Maria: "It is important to us that students and staff know that they are part of a long scientific tradition dating back almost 200 years.”
DTUavisen0714
To see the actual publication please follow the link above