Page 6

DTUavisen0714

Verdenshavene flyder med plastik Hvor meget plastik er der i havene? Der er plastik overalt. En litteraturgennemgang foretaget af professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua, viser, at plastaffald findes i alle verdenshavene. Under havforskningsskibet Danas åletogt til Sargassohavet i Atlanterhavet i foråret 2014 indsamlede to specialestuderende vandprøver med et særligt filter, som opsamlede mikroplastik helt ned til 0,01 mm. DTU Aqua arbejder nu med at analysere disse vandprøver med mikroskoper. Når analyserne er færdige i efteråret 2014, foreligger et nyt og unikt datasæt på koncentrationen af mikroplastik fra den danske kyst over det åbne Atlanterhav til Caribien. Kilder: Professor Torkel Gisel Nielsen , DTU Aqua , samt specialestuderende Kristina Enders og Robin Lenz, DTU Aqua . Oceans overflowing with plastic Pollution Plastic waste in the world’s oceans is an environmental problem that is gaining increasing global attention. At DTU, researchers are investigating the problem. Is plastic present in fish stocks? “Yes!” In autumn 2013, DTU Aqua conducted a pilot study in the Great Belt. Approximately 100 herring and whiting were captured and examined. About 30 per cent showed evidence of microplastic in their stomachs, suggesting that fish in Danish waters swallow plastic waste. Does this mean the fish are inedible? Nobody knows. The plastic may constitute two potential problems for fish as a food source: 1. The microscopic plastic waste can be absorbed by the fish, so that plasticisers, for example, accumulate in the meat. 2. Large plastic particles can bind chemicals and environmental toxins, which are then absorbed by the fish. How much plastic is in the oceans? Plastic is prevalent everywhere. A literature review conducted by Professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua, shows that plastic waste is present in all of the world’s oceans. During the research vessel Dana’s eel expedition to the Sargasso Sea in the Atlantic Ocean in spring 2014, two PhD students collected water samples using a special filter that captured microplastic particles as minute as 0.01 mm. What happens to the plastic? It is highly probable that the copepod inadvertently swallows microplastic waste. Af Lotte Krull og Line Reeh I foråret kunne man i medierne læse historier om affaldsøer på størrelse med Spanien, Texas eller sågar Afrika, der sejler rundt i verdenshavene. En del af affaldet består af plastik, og ingen kender konsekvenserne for havets økosystem, dyrene og dermed vores fødevarer. Men forskerne er begyndt at undersøge det nærmere. Det meste af plastikken er ifølge National Oceanic and Atmospheric Administration i USA mikroaffald, dvs. fibre og partikler på under en halv centimeter. De mindste er slet ikke synlige for det blotte øje. Poser, flasker og plejeprodukter som sæbe og cremer er nogle af de kilder, der bidrager til forureningen. Læs her, hvad DTU arbejder med. Hvad sker der med plastiken? Der er stor sandsynlighed for, at vandloppen uforvarende sluger mikroplastik, fordi det har samme størrelse som det planteplankton, den lever af. Dermed føres plasten enten videre op gennem fødekæden, når vandloppen ædes af fisk, eller den synker til dybere vandlag som en del af vandloppernes ekskrementer. Men dermed er plastikken ikke forsvundet: Enten bliver den en del af havbunden, spist af bunddyr eller opblandet i havvandet igen. Professor Torkel Gissel Nielsens gruppe ved DTU Aqua undersøger nu i laboratoriet, i hvilket omfang, vandlopperne æder mikroplastik, og hvor det ender i fødekæden. Kilder: Professor Torkel Gisel Nielsen , DTU Aqua . Bliver fiskene uspiselige? Ingen ved det. Plastikken kan udgøre to potentielle problemer for fisk som fødevare: 1. Det mikroskopiske plastikaffald kan blive optaget af fisken, så f.eks. plastblødgørere ophober sig i kødet. 2. Større plastikpartikler kan binde kemikalier og miljøgifte, som bliver optaget af fisken. DTU Aqua og DTU Fødevareinstituttet samarbejder under det europæiske forskningsprogram EC Safe Seafood om at afdække plastikaffaldets konsekvenser for fisk som fødevare. I det kommende år fodres laks og guldbrasen på DTU Aqua i Hirtshals med foder, som indeholder mikroplastik og forskellige kemikalier, bl.a. bromerede flammehæmmere, metylkviksølv og perflourerede forbindelser. Fiskekødet vil blive undersøgt for kemikalierne for at se, om stofferne akkumuleres i fisken eller bliver elimineret. 500 fisk af hver art i alt indgår i forskningen. De første resultater vil foreligge i 2015. Kilder: Seniorforsker Bodil Katrine Larsen, DTU Aqua og seniorforsker Kit Granby, DTU Fødevareinstituttet Er der plastik i fiskene? Ja. DTU Aqua foretog i efteråret 2013 en forundersøgelse i Storebælt. Cirka 100 sild og hvilling blev fanget og undersøgt. Omkring 30 procent havde mikroplastik i maven, og det indikerer, at fisk i de indre danske farvande sluger plastikaffald. Udenlandske undersøgelser har vist, at det samme er tilfældet for fisk i Nordsøen, Den Engelske Kanal, Østersøen og Clyde Sea ved Skotland. Hummere, muslinger, sild og flere undersøgte arter indeholder plastikaffald. DTU Aqua anbefaler, at Danmark undersøger et bredere spektrum af fiskearter og størrelser og med større geografisk spredning for at få et mere solidt indtryk af problemets omfang. Undersøgelserne kunne indgå i den eksisterende fiskeovervågning. Kilder: Specialkonsulent Thomas Kirk Sørensen og lektor Colin Stedmon , DTU Aqua Forurening Plastikaffald i havene er et miljøproblem, der får stigende opmærksomhed i verden. På DTU er forskerne i gang med at undersøge problemet. Ilus tration Shutterstock / Hans Peder Andersen 6  |  FORSKNING / RESEARCH  |    nr. 7·2014


DTUavisen0714
To see the actual publication please follow the link above