nr. 9·2013 | FORSKNING / RESEARCH | 11 ■■Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Astrid Degerbøl. Sejr til studerende fra TU/e Den soldrevne familiebil Stella fra Eindhoven University of Technology har netop vundet the World Solar Challenge 2013 i Australien. De studerende kørt 3000 km med en gennemsnitshastighed på 67 km/t med i gennemsnit tre mennesker i bilen. Bilen nåede undervejs en tophastighed på 120 km/t med fire passagerer. Jupiters måner skal undersøges Europæiske forskere har sammen ■■Cross borders News from DTU partners udviklet en ny kompakt terahertz sensor til rummissioner. Den skal bl.a. med på ESA’s ‘Jupiter icy moons explorer’ (Juice), der er planlagt til opsendelse i 2022 og forventes at nå Jupiter i 2030. Det er Chalmers tekniska högskola der leder det fælles projekt – Teracomp – som er et samarbejde mellem i alt syv private virksomheder og europæiske universiteter. Heriblandt DTU. Stof af træ Aalto Universitet, VTT Technical Research Centre of Finland og Tampere University of Technology er i gang med et fælles forskningsprojekt for at udvikle cellulose-baserede produkter, der er egnede til fremstilling af tekstiler. Målet er at benytte træfibre fra biomasse for bl.a. at kunne nedsætte miljøbelastningen fra den nuværende bomuldsproduktion, der udgør 40 procent af verdens tekstilindustri. TUM-rektor fortsætter Wolfgang A. Herrmann er genvalgt som rektor for Technische Universität München (TUM) i de kommende seks år. Han blev enstemmigt valgt af universitetets Board of Supervisors efter at være blevet udpeget af TUM’s tretten dekaner. Wolfgang A. Herrmann har ledet TUM i 18 år og har gennemført en række reformer, der bl.a. har udviklet universitetet til at nå anerkendelser som ‘University of Excellence’ i 2006 og 2012. Effektiv udryddelse af vandmænd Fiskeriet er plaget af ulykker og tab pga. af vandmænd. Et forskerhold under professor Hyeon Myeong fra koreanske KAIST, har udviklet robotten JEROS, der kan udrydde 900 kg vandmænd i timen. Victorious TU/e students · Jupiter’s moons to be explored · Wood compound · TUM President continues · Effective extermination of jellyfish Robotter skal lære ikke at gå i panik UNDERVAN DSRO BOTT ER To kandidatstuderende fra DTU Elektro har udviklet simuleringsværktøjer, som viser, hvordan man kan lære undervandsrobotter ikke at gå i panik. Robots must learn not to panic UNDERWAT ER RO BOTS During an expedition to the Antarctic in 2005, British scientists from the University of Southampton were unfortunate enough to lose their underwater robot underneath the ice. The robot is thought to be trapped 17 kilometres below the ice surface and scientists still do not know exactly what happened. The robot does not know what happened either—which is part of the problem. Robots are expensive, as are the missions they are sent on. This is why every effort is being made to design robots that are ‘fault tolerant’—i.e. robots that can register a fault and independently assess whether they can continue their mission by compensating for the fault, or whether they should return to the research vessel. Similarly, a faulttolerant robot will also be able to avoid rotating on its own axis because one of its propellers is caught in seaweed. Af Tore Vind Jensen Under en ekspedition i Antarktis i 2005 var britiske forskere fra University of Southampton så uheldige, at deres undervandsrobot blev fanget under isen. Man regner med, at den nu ligger 17 kilometer inde under isen, og man ved stadig ikke helt, hvad der skete. Robotten ved det heller ikke selv, og det er en del af problemet. Robotter er dyre. Det er de missioner, de skal gennemføre, også. Derfor arbejdes der i disse år på højtryk for at lave robotter, som er ‘fejltolerante’ – altså robotter, der selv kan registrere en fejl, og selv kan vurdere, om de kan fortsætte ved at kompensere for fejlen, eller om de skal vende tilbage til skibet. Man kan også undgå, at robotten står under vandet og drejer rundt om sig selv, fordi der er tang i den ene propel. I stedet kan den lukke for den ramte propel og klare sig med resten. Men for at robotten skal foretage sig noget meningsfuldt – også i paniksituationer – er det nødvendigt med software, der kan agere selvstændigt på baggrund af de fejlmeldinger, den modtager. Et led i dette arbejdet er et speciale fra Thomas Falkenberg og René Tavs Gregersen fra DTU Elektro. De har set på, hvilken software en fejltolerant robot skal udstyres med - blandt andet med baggrund i data fra undervandsrobotten Minerva, som ejes af Norges Teknisk-naturvidenskabelige universitet. „Et er at lave en masse ekstra propeller, som man kan tænde for, hvis der bliver brug for det. Men man er også nødt til at have noget software, der bestemmer, hvad fejlen er, og hvad robotten så skal gøre. Ude på åbent hav kan robotten bare lave det, der hedder et ballast blow, hvor den lader sig stige op til overfladen. Men når man er inde under is, så virker den strategi jo ikke,“ siger Thomas Falkenberg. Og netop isen bliver den helt store udfordring i de kommende år, hvor der åbnes op for olieudvinding i Arktis. Der er milliarder af kroner på spil, og robotter vil komme til at spille en afgørende rolle, mener René Tavs Gregersen: „Hvis en robot når 200 meter væk og går i stykker, så må den vende hjem, og det vil udsætte hele missionen i flere timer,“ forklarer han. „Så hvis robotten er i stand til at vurdere, om den kan leve med en lille fejl, kan man maksimere udnyttelsesgraden af ressourcerne. Hvis der sker mere alvorlige ting, kan den omvendt minimere tab og nå til en fejltolerant tilstand, hvor robotten kan "halte" hjem, så man undgår, at en robot ligger og foretager sig noget uhensigtsmæssigt flere kilometer inde under isen.“ I specialet er der brugt omfattende data fra undervandsrobotten Minerva. The thesis draws on extensive data from the underwater robot Minerva. Foto Jussi Evertsen NTNU AUR -Lab ■■Få mere at vide Thomas Falkenberg, thomas.falkenberg11@gmail.co René Tavs Gregersen, renetavs@gmail.com Mogens Blanke, professor, DTU Elektro, vejleder på projektet, mb@elektro.dtu.dk Foto Bart van Ov erbeeke Foto ESA Foto StMWFK Bayerns forskningsminister, Dr. Wolfgang Heubisch, lykønsker Wolfgang A. Herrmann. The Bavarian State Minister of Sciences, Research and the Arts, Dr. Wolfgang Heubisch, congratulates Wolfgang A. Herrmann. Foto Shuterstock AA Hvis robotten er i stand til at vurdere, om den kan leve med en lille fejl, kan man maksimere udnyttelsesgraden af ressourcerne. René Tavs Gregersen, DTU Elektro Scan to read FULL articles dtu.dk/1309
139041_DTUavisen_0913_lowres
To see the actual publication please follow the link above