8 | FORSKNING / RESEARCH | nr. 9·2013 ■■Kort nyt Forskere og resultater Ny viden om Jordens magiske magnetfelt Seniorforsker Chris Finlay fra DTU Space og franske kolleger er kommet nærmere en forklaring på, hvad der sker i Jordens indre. I en artikel i Nature forklarer de, hvordan Jordens magnetiske felt dannes, og den påvirkning, som feltet har på overfladen: Ændringer i magnetfeltet sker primært i Atlanten, og jordens indre kerne vokser asymmetrisk. ERC Advanced Grant til DTU-forsker Professor Holger Schmidt modtager Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til projektet ’Optofluidic platform for single particle detection and analysis’. Det er sidste gang ERC uddeler Advanced Grants inden EU’s 7. rammeprogram afløses af Horizon 2020. Søg Højteknologifonden Højteknologifonden har i år 400 mio. kr. til risikovillige investeringer. Næste frist for at søge højteknologiske projekter og platforme er 22. januar 2014. Info: bit.ly/1a36Ubf Bevillinger til unge DTU-forskere Fire DTU-forskere modtager Mobilex Mobilitetsstipendier fra Det Frie Forskningsråd. Samlet uddeler Det Frie Forskningsråd med støtte fra Marie Curie-programmet under EU’s 7. rammeprogram ca. 50 mio. kr. til 24 yngre forskere. Heraf fem på DTU, der tilsammen modtager omkring 10 mio. kr. Stigning i resistente bakterier i kyllingekød Siden 2011 er niveauet af resistente ESBL bakterier i importeret kyllingekød steget. Det viser tal DANMAP-rapporten 2012 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. Kyllingekød indeholder også høje niveauer af campylobacter, som er resistent overfor antibiotika, der er vigtige i behandling af infektioner hos mennesker. Fart på virusforskning i grise En metode til fuld-længde sekventering udviklet ved DTU Veterinærinstituttet gør det hurtigere og billigere at følge genetisk udvikling af PRRS-virus, der giver svær sygdom hos grise. Metoden kan blive vigtig i vaccineudvikling og diagnostisk sammenhæng. Ved at lave landbrugets biomasse om til gas med termisk forgasning udnyttes 90-95 procent af energien. Converting agricultural biomass to gas using thermal gasification exploits 90-95% of the energy. Halm kan både give energi og gødning Biomasse DTU, DONG Energy og Bregentved Gods vil bevise, at landbrugets biomasse både kan give miljøvenlig energi og erstatte dyr kunstgødning. ■■News in brief Energy and fertilizer from straw Earth’s magical magnetic field · ERC Advanced Grant · Applications to the Danish National Advanced Technology Foundation · Grants to young DTU researchers · Virus research in pigs · Increase in resistant bacteria in chicken Biomass Renewable energy technologies linked to agricultural food production are the way forward. Working together with DONG Energy and Bregentved Gods estate, a research team at DTU Chemical Engineering has set out to prove this very theory – and the initial results are very promising. Today, Biomass is a limited resource and the energy sector needs more straw and other biomass for energy production. On the other hand, farmers do not feel they get enough for their straw, which they therefore put to good use in their fields in the form of fertilizer. A possible solution to this dilemma could be to exploit the energy in straw through a thermal gasification facility linked to a coalfired Foto Ani Norddahl power plant. Thermal gasification converts biomass into a combustible gas in an oxygen-poor environment. The gas can then be used to produce electricity and heating. Thermal gasification exploits 90-95% of biomass energy. Af Katrine Krogh-Jeppesen Der er store perspektiver i at tænke nye grønne energiteknologier sammen med landbrugets fødevareproduktion. Den hypotese har et forskerhold på DTU Kemiteknik sat sig for at bevise i et samarbejde med DONG Energy og Bregentved Gods, og de første resultater er positive. Biomasse er i dag en begrænset ressource, og energisektoren efterlyser mere halm og anden biomasse til energiproduktion. Landmændene synes på den anden side ikke, at de får nok for halmen, og benytter i øvrigt med succes halmen på markerne til at øge jordens frugtbarhed. En løsning på dilemmaet kunne være at sende halmen gennem en termisk forgasningsproces tilknyttet et kulkraftværk i stedet for at pløje den direkte ned i marken. Ved termisk forgasning omdannes biomasse til en brændbar gas i et iltfattigt miljø, og restproduktet bliver bioaske. Gassen kan derefter bruges til produktion af el og varme, hvor 90-95 procent af energien i biomassen udnyttes. „Den bioaske, der kommer fra forgasningen, er ikke blandet med kulaske og kan derfor føres direkte tilbage til landmandens marker som erstatning for fosfor og kaliumkunstgødning – og som et stabilt kulstoflager i jorden,“ forklarer seniorforsker Jesper Ahrenfeldt. Kulstoffet tilbage til jorden Forskerne startede i 2012 en række praktiske forsøg med termisk forgasning og bioaske sammen med Bregentved Gods og DONG Energy. Bregentved Gods er et af Danmarks største landbrug med 3.284 hektar landbrugsjord. Godset udnytter halmen direkte til jordforbedring og er derfor velegnet til forsøg med den alternative behandling af halm. DONG har tidligere købt en DTUudviklet termisk forgasningsteknologi og har installeret et 6 MW demonstrationsanlæg i Kalundborg kaldet Pyroneer. Anlægget producerer i dag store mængder ren bioaske fra halm. „Vi spredte godt 20 tons bioaske ud på Bregentveds marker, og samtidig satte vi forsøg op i laboratoriet, der skal se på, hvad bioasken betyder for høstudbytte, kulstofindhold, mikroorganismer og jordens frugtbarhed generelt. Og resultaterne både fra marken og laboratoriet viser foreløbig, at man godt kan bruge bioaske til at øge jordens kulstofindhold og erstatte kunstgødning,“ fortæller ph.d.- studerende Veronika Hansen. Masser af energi i halm I Danmark blev der i 2012 produceret 5,5 mio. ton halm. Heraf bruges de 1,6 mio. ton til energi, mens der vurderes at være en uudnyttet ressource på 2,1 mio. ton. Så det giver god mening at se på, hvordan man kan udnytte den ressource mest muligt. „Vi glæder os også over, at netop den termiske forgasning og tilbageførslen til markerne er fremhævet i Klimaministeriets nyligt offentliggjorte virkemiddelkatalog som oplæg til de politiske forhandlinger om en kommende klimaaftale,“ siger seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen. Projektet er støttet af Villumfonden. ■■Få mere at vide Henrik Hauggaard-Nielsen, seniorforsker, DTU Kemiteknik hnie@kt.dtu.dk Foto Shuterstock
139041_DTUavisen_0913_lowres
To see the actual publication please follow the link above