Ingeniørstudier på kanten BERETNINGER 1 Lige nu er ca. 300 DTU-studerende på udveksling, og selvom USA og Australien er favoritdestinationer, kan man også studere i mere skæve hjørner af verden. DTUavisen har ringet til fire forskellige lande og spurgt, hvordan det går. ”Vi mærker den sydamerikanske chill-mentalitet” ”Inderne har de vildeste klæbehjerner” 3 Sara Skøtt Paulsen, 26 år Hvor: Indian Institute of Technology. Chennay, Indien Hvad: Læser Bioteknologi på 1. kandidatsemester Hvornår: Ankom 21. juni ”Det er ikke nemt at lokke en studieplan ud af indiske undervisere, så jeg ved aldrig på forhånd, hvad en forelæsning skal handle om, og hvad jeg skal læse inden. De indiske studerende læser altid op på emner bagudrettet. Det skal jeg lige vænne mig til. De er virkelig flittige her, og det er mere reglen end undtagelsen at arbejde til langt ud på natten. Det er ikke usædvanligt, at gruppearbejde starter kl. 23. Inderne har de vildeste klæbehjerner. Spørger du dem midt om natten, hvad lysets hastighed er, vil de kunne svare på det prompte. Jeg har glemt det 100 gange, siden jeg lærte det.. De kan generelt memorere alting, og undervisningen er også baseret på udenadslære. Til eksamen afkræves vi ét svar. Jeg er vant til, at flere bud kan være rigtige. Herovre skal man helst svare det, der står i tekstbogen. Det er en anden måde at være ingeniør på, end den vi lærer på DTU. De indiske studerende kan lære en bog på 500 sider udenad, men de ville have problemer, hvis de blev bedt om at kombinere kapitel 5 og 7, tror jeg. Vi diskuterer heller ikke problemstillinger, primært fordi man ikke vil ’sige underviseren imod’. Det er klart en kulturforskel. Jeg er den eneste dansker på universitetet, hvor jeg også bor. Aberne hugger det, man har i hænderne, så snart man går ud af sit værelse - hvis ikke hende, der er ansat til at skræmme dem, har været forbi med sin pind endnu. Hvis jeg er ude til længere end kl. 23, skal jeg notere det i en lille bog. Indien kan godt føles som et lidt underligt land, men selvom jeg har brugt en del tid på at være forbløffet, fortryder jeg ikke, at jeg tog afsted. ”Her er de bange for ikke at få et arbejde” 2 Ilka Bruhn, 22 år Hvor: Istanbul Technical University, Tyrkiet Hvad: Læser Miljøteknologi på 5. semester Hvornår: Ankom 2. september „De ting, jeg ikke kan udenad, er et problem for mig. Der har jeg et hul. For her har de eksaminer uden hjælpemidler, så alle er nødt til at kunne en masse ting på rutinen til forskel fra derhjemme på DTU, hvor vi godt kan slå det op. Uddannelsen herovre er meget teoretisk, og det er sjældent, vi regner på tingene. Det betyder, at folk har svært ved at komme i gang med at løse opgaver, hvilket jeg har nemt ved, fordi jeg fra DTU er vant til, at vi med det samme går i gang med at regne på det. Der kan godt være lidt langt fra tanke til handling her. Mange af mine medstuderende er bange for ikke at få et arbejde. Det er jeg slet ikke, jeg tænker, at jeg jo bliver ingeniør, så det skal nok gå. Der er ellers mange opgaver for miljøingeniører, f.eks. har byen store problemer med affaldshåndtering. Men jeg fornemmer, at der politisk hverken rigtig er vilje eller vej, og regeringen har jo trumfen i forhold til kloge ingeniører. Miljøingeniører her har ry for at komme med for dyre løsninger og forslag, og mange af dem, jeg kender herfra, har skiftet fra miljø- til maskiningeniør, fordi det ville give dem bedre muligheder. Det, der er allermest anderledes, er, at jeg skal aflevere håndskrevne rapporter. Det skal vi, for at de kan sikre, vi ikke har copy-pastet. Jeg har spurgt dem, om de ikke har software til den slags, men det har de ikke. Jeg afleverer som regel otte sider om ugen, så det ender med at blive omkring 100 håndskrevne sider, hvilket jeg mest bare griner lidt af. Generelt er Istanbul en fantastisk by, og folk er så nemme at komme i kontakt med. Jeg føler mig meget tryg her, og det var nemt at finde en dejlig lejlighed. Sjovt nok ligner universitetet DTU lidt. Her er vitterligt kebab over det hele, og jeg er vegetar. Men heldigvis går det alligevel.“ 1 Anders Lui Sørensen og Jonathan Hannibal Dam, 23 og 24 år Hvor: La Universidad EAFIT. Medellin, Colombia Hvad: Læser Produktion og Konstruktion på 5. semester Hvornår: Ankom 10. juli „Herovre har vi klasseundervisning med maks. 15 personer og ikke forelæsninger. Det er ret fedt, vi har en god dialog på den måde. Det er ligesom at gå i gymnasiet igen. Professorerne er meget unge. Alle er maks. i midt 30’erne. Det er, som om de ikke er så meget ældre end os. Dels starter de deres uddannelser tidligere her, ofte som 17-18-årige, men herovre er de ikke uddannet til ud over deres næsetip for at undervise på universitetet. Vores undervisere har ikke fire ph.d.er som på DTU, men måske kun en kandidatuddannelse. Til gengæld er de så superbrugere af de programmer, vi bruger, eller har erfaring fra industrien. Det fungerer meget godt. Den sydamerikanske chill-mentalitet mærker vi en del. Laver vi gruppearbejde, kan vi sagtens finde på at gå ud og spise midt i det hele. Forleden holdt vi frokost i to en halv time. Så bliver vi til gengæld længere. Hernede sætter de studerende måske 12 timer af om dagen til at være i skole, men så arbejder de ikke så effektivt. Det kan godt være lidt irriterende, hvis man havde planer om aftenen. Kurser kan reelt ligge fra kl. 6 om morgenen til kl. 21. Hvilket kursustidspunkt man får, afhænger af, hvor tidligt ude man var ved tilmelding. Generelt er mødetider flydende, og et ekstra kvarter må altid påregnes. Ingeniørstuderende herovre er praktikere. Vi har stor set ikke noget teori, til gengæld konstruerer vi alt muligt, f.eks. cykler og fræsebænke. Normalt mødes vi og løser konkrete opgaver. Der er swimmingpool, kunstgræsplæner og smukke haver på campus. Og så er her høj sol hele tiden. Vi har det virkelig godt!“ Fortalt til Caroline Jakobsen via Skype Engineering studies in the far reaches of the world SKYPE Four DTU students on exchange to study engineering in countries such as programmes have called home from far-flung Colombia, Turkey, Japan, and India. But what’s parts of the world to report on how technical that like? sciences are studies in foreign climes. Sara doesn’t feel she has the opportunity to Around 300 DTU students are currently think creatively, and finds it hard to understand on exchange programmes, and even though that people are employed to push elevator the United States and Australia are among the buttons in India. most popular destinations, it is eminently possible Tom needs to learn the same amount in half the time, and has discovered that there is more to Japanese cuisine than sushi. The message coming in from student halls around the world is that it is exciting and quite tough. Particularly when you cannot leave your room on account of monkeys. “Indian students have incredible photographic memories,” relates Sara Skøtt Paulsen (26), who is studying biotechnology on the first semester of her MSc programme at the Indian Institute of Technology. Chennay, Indien. She arrived on 21 June. “The South American ‘chill mentality’ is much in evidence here” explain Anders Lui Sørensen (23) and Jonathan Hannibal Dam (24), who are studying production and con- 14 | UDDANNELSE / EDUCATION | NR. 9·2014
DTUavisen_09_2014
To see the actual publication please follow the link above