Page 15

139042_DTUavisen_1013_final_251113

  nr. 10·2013  |  SAMFUND / SOCIETY  |  15 Forskernes jul starter 11. december EU-program Midt i december åbnes for de første ansøgninger til EU’s nye forskningsprogram, Af Henrik Larsen Europas forskere får en tidlig julegave, når EU den 11. december åbner for de første ansøgninger til Horizon 2020, EU’s forsknings- og innovationsprogram for årene 2014-2020. Programmet afløser en række andre forskningsprogrammer, og har en pulje på svimlende 525 mia. kr. DTU’s forskere er Danmarks største modtagere af midler fra EU’s forskningsprogrammer, og ifølge chefen for DTU’s forskningskontor, kontorchef Claus H. Andersen, passer Horizon 2020’s udfordringsdrevne grundlag særdeles godt til DTU’s forskningsprofil. Endvidere er ikke mindst de såkaldte bottom-up-programmer interessante for DTU. Godt 30 procent af programmets pulje skal gå til denne type projekter, hvor forskerne selv kommer med konkrete forslag til forskningsprojekter. „I forhold til tidligere EU-forskningsprogrammer er de administrative procedurer forenklet en hel del i Horizon 2020. Men det er stadigt uhyre vigtigt at ansøgningerne rammer plet i forhold til forskningsprogrammets ambitioner om samfundsmæssig effekt,“ siger Claus H. Andersen. Udover den støtte, forskerne kan hente på deres på institutter og i DTU’s forskningskontor, er der også hjælp at hente andre steder. Bl.a. er det muligt at få finansiel støtte til ansøgningsproccessen fra den såkaldte EUopSTART-pulje, som fortsættes i 2014 med løbende ansøgningsfrist og så længe, der er midler til rådighed. Rektor Anders Bjarklev opfordrer forskere, der vil søge forskningsmidler fra Horizon 2020, til at se deres projekter i så bredt et perspektiv som muligt, og søge at koble de bedste ideer og at finde de bedste partnere: „Vi skal spille på hele registeret, og vurdere, hvor samfundets fremtidige behov vil ligge, og hvordan vores projekter kan opfylde disse behov. Derfor er det vigtigt, at forskningsgrupper og institutter taler med hinanden på kryds og tværs og også inddrager private virksomheder. Vi skal også være parate til at tage den koordinerende rolle på os, og ikke bare satse på, at partnerne i projektet gør det. Tag førertrøjen på, hvis det er nødvendigt for at skabe det bedste projekt,“ siger Anders Bjarklev. Horizon 2020 samler aktiviteter, der tidligere har været dækket af flere forskellige EU-programmer. Horizon 2020 består af tre søljer Excellent Science (skal understøtte EU's forskningsmæssige excellence), Industrial Leadership (skal sikre Europas industrielle konkurrencedygtighed) og Societal Challenges (skal udvikle løsninger på de globale samfundsmæssige udfordringer). Stor interesse for rapport om energilagring Energiraport DTU’s årlige energirapport blev præsenteret i Danmark og Europaparlamentet i november. Temaet var energilagring. Af Leif Sønderberg Petersen Vicedekan på DTU Hans Hvidtfeldt Larsen præsenterede DTU’s årlige energirapport i Europaparlamentet den 12. november. Her deltog parlamentsmedlemmer og repræsentanter for EU Kommissionen ved et møde arrangeret af e European Association for Storage of Energy (EASE) og e European Energy Research Alliance (EERA). Efterfølgende blev den præsenteret den 14. november i Oticon salen, i samarbejde med DI Energi og Dansk Energi. De flere end 200 deltagere kom fra energibranchen, myndigheder og organisationer samt forskningen inden for energiområdet. Hans Hvidtfeldt Larsen er yderst tilfreds modtagelsen af rapporten både i EU og i Danmark: „Skal EU’s og Danmarks ambitiøse målsætninger om bæredygtig energi opfyldes, skal der satses kraftigt på energilagring. Interessen viser at det var velvalgt at DTU International Energy Report 2013 tog emnet op,“ siger han. Energilagringsteknologier lagrer energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel energi og afleverer energien igen, når der er behov for det. Energi kan f.eks. lagres som varme i undergrunden, som vand pumpet op i højtliggende reservoirs, i svinghjul, i batterier og brændstoffer til transportsektoren. Energilagring gør det muligt at indpasse større mængder fluktuerende, vedvarende energikilder som sol og vind i energisystemet. Den elektricitet, de producerer, kommer ikke nødvendigvis i den takt, der er brug for den. Derfor er der behov for at lagre den. DTU International Energy Report har bidrag fra forskere fra DTU Management Engineering, DTU Energikonvertering, DTU Elektro, DTU Kemiteknik og DTU Mekanik samt fra en række internationale forskningsinstitutioner. DTU International Energy Report 2013 ENERGY STORAGE OPTIONS FOR FUTURE SUSTAINABLE ENERGY SYSTEMS Edited by Hans Hvidtfeldt Larsen and Leif Sønderberg Petersen / DTU National Laboratory for Sustainable Energy / November 2013 EERA og EASE European Energy Research Alliance er stiftet af førende europæiske forskningsinstitutter, og skal medvirke til at accelerere udviklingen af nye energiteknologier ved at udforme og gennemføre fælles forskningsprogrammer som kan understøtte EUs SET-plan. European Association for Storage of Energy har til formål at fremme brugen af energilagring i Europa og globalt. ■■Få mere at vide Leif Sønderberg Petersen, chefkonsulent, lepe@dtu.dk Her kan rapporten bestilles: Rapporten kan hentes på www.natlab.dtu.dk/Energipublikationer Den trykte udgave kan bestilles hos Leif Sønderberg Petersen. Horizon 2020. ■■Få mere at vide Lone Falsig Hansen, chefkonsulent, lfal@adm.dtu.dk Lars Brückner, specialkonsulent, labru@adm.dtu.dk Portalen: Søg på ”Horizon 2020”. Forskningen bag filmen Katalyse Forskerne på forskningscenteret CASE håber, at flydende brændstof af vand og CO2 med solens hjælp kan erstatte fossile brændstoffer. Af Emilie Ann Jacobsen www.creodk.dk Dokumentaren ’Kampen om Solen’ handler om forskere blandt andet på forskningscenteret CASE, der leder efter en katalysator, som med energi fra solen få vand og CO2 til at blive til flydende brændstof, der kan erstatte benzin og diesel. Katalysatoren skal være så effektiv, billig og holdbar, at den kan udbredes til hele verden. Forskerne vil gemme solenergien som brændstof lavet af vand og CO2. Solens energi høstes med en halvleder, et materiale med elektriske egenskaber, og kan derefter bruges til at spalte bindingen mellem brint og ilt i vandet. Brinten reagerer derefter med CO2 ved hjælp af en katalysator og bliver til methanol eller ethanol, der kan bruges som brændstof. Katalysatoren får processen til at gå hurtigere uden selv at være en del af den. Den sørger for, at den spaltede brint og ilt ikke finder sammen og danner vand igen, og styrer, hvilke forbindelser, der kommer ud af mødet mellem brint og CO2. Kobber har mange af de egenskaber, som forskerne leder efter, men de kan ikke styre præcis hvilke forbindelser, der bliver dannet med en katalysator af kobber. Jagten på en katalysator handler altså lige nu om at finde det materiale, som har nogle af de samme egenskaber som kobber, men hvor forskerne kan styre, hvilke forbindelser, der kommer ud af mødet mellem brint og CO2. CASE er bare et af flere steder, hvor der arbejdes på at finde en katalysator. Men det er et meget nyt forskningsområde, og forskerne regner med, at det kommer til at tage 20-40 år før det kommer i brug. Christmas comes early to researchers EU programme European researchers will be starting Christmas early this year on 11 December—the opening date for applications for Horizon 2020, the EU Framework Programme for Research and Innovation for 2014-2020. The programme replaces a range of other research programmes and has a mind-boggling DKK 525bn to grant in funds. DTU researchers are Denmark’s largest recipients of EU research programme funds, and—according to the head of DTU’s Office for Research and Relations, Head of Division Claus H. Andersen—Horizon 2020’s challenge-driven platform is an extremely good fit with DTU’s research profile. Keen interest in energy storage report Energy report DTU’s Vice Dean Hans Hvidtfeldt Larsen presented DTU’s annual energy report to the European Parliament on 12 November. MEPs and EU Commission representatives attended the meeting organized by the European Association for Storage of Energy (EASE) and the European Energy Research Alliance (EERA). The report was subsequently presented on 14 November in Lyngby in partnership with the Danish Energy Industries Federation and the Danish Energy Association. Over 200 participants from the energy industry, authorities and organizations attended. Postdoc Federico Marsini ved apparaturet, der kan fremstille nanopartikler til katalysatorer. Postdoc Federico Marsini beside the apparatus that can produce nanoparticles for use as catalysts. Foto Mikal Scloser Scan to read FULL articles dtu.dk/1310


139042_DTUavisen_1013_final_251113
To see the actual publication please follow the link above