16 | BAGSIDEN / THE BACK | nr. 10·2013 Ups / Oops Artiklen fik et helt nyt emne Anders Bjarklev, rektor for DTU, fortæller om et mislykket forsøg, der alligevel kastede en videnskabelig publikation af sig. Fortalt til Tore Vind Jensen „Tilbage i begyndelsen af halvfemserne, da jeg var lektor på det, der i dag hedder DTU Fotonik, arbejdede vi med optiske forstærkere. Vi så specielt på optiske fibre af glas tilsat sjældne jordarter. Man kan nemlig bruge visse typer sjældne jordarter – blandt andet erbium - til at lagre energi i nogle millisekunder, hvilket for optiske signaler er en evighed. Og det kan bruges til at forstærke et signal. Vi var ved at opbygge modeller for, hvad der skete i optiske fibre. Helt præcist ved hvilke bølgelængder fibrene kunne absorbere lys, og ved hvilke de kunne afgive lys. Vi vidste, at erbium var særlig velegnet, og det ville vi gerne udnytte fuldt ud. Men det var svært at få et klart svar, for alt efter temperaturen betyder materialevibrationer, at der kommer støj i billedet. Så vi fik den nærliggende tanke at proppe de optiske forstærkere ned i noget meget koldt, så materialet så at sige stod mere stille. Så ville vi undgå nogle effekter, og vi kunne afsløre, hvordan fibrene virkede. En af mine unge kolleger fik fat i en cryostat, hvor man kunne køle fibrene ned til nogle få grader kelvin, og det kæmpede han med i rigtig, rigtig lang tid. Det så virkelig bøvlet ud. Glasfibrene var coatet med en tynd polymerhinde, og når man proppede dem ned i cryostaten, blev coatingen meget stiv. Da den ikke er lige tyk over det hele, fik fibrene mikrobøjninger – små bøjninger hen langs fiberen. Og selv små bøjninger i optiske fibre giver anledning til tab af energi. Så lige pludselig kunne vi se, at i stedet for at have fået præcise målinger til at understøtte teorien, så stod vi med meget store tab og kunne ikke måle noget som helst. Det gik op for os, at coatingen var problemet, og vi prøvede mange forskellige ting. Månedens app / App of the month Hvad har du gang i? / Whats up? opgavestafete n Denne måneds opgave er stillet af professor Niels J. Bjerrum, DTU Energikonvertering. Udgivelse / Publication H ver måned undtagen juli og august / Every month except July and August Ansvarshavende redaktør / Editor in chief T ine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor H enrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff A strid Degerbøl (asdeg@adm.dtu.dk), Christian Blomgreen (cblom@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Louise Simonsen (lois@adm.dtu.dk), Marianne Vang-Ryde (mach@adm.dtu.dk), Marie Dinesen (mardi@adm.dtu.dk) og Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk). Annoncer / Ads Ida Bangert (annonce@dtuavisen.dk) Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail redaktion@dtuavisen.dk #DTU Oversættelse /Translation TextMinded Design og tryk / Design and print Datagraf Communications Oplag / Circulation 8.800 ex. Næste nummer / Next issue 6 January 2013 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 30 November 2013 Annoncemat. / Ad materials 12 December 2013 Blandt andet prøvede den stakkels kollega at fjerne coatingen fra flere meter fibre. Det er håndværksmæssigt afsindig svært. Og det lykkedes vist aldrig helt. Så vi havde brugt et par måneder eller tre på at køle fibrene ned, og vi stod nu med data, som vi ikke kunne bruge til noget som helst. Men efter de nedslående resultater fik vi kigget nærmere på energitabet. Og vi kunne se, at det ændrede karakter, efterhånden som man kølede det ned. Det ændrede sig endda lineært efter, hvor man var henne på temperaturskalaen. Så vi endte med at beskrive et avanceret termometer, som virkede ved meget lave temperaturer. Det skrev vi en artikel om, og den fik ret gode referencer. Så i stedet for at stå med måneders spildt arbejde, endte det med, at der kom noget ud af det. Som forskere har vi nogle gange en idé om, hvor vi vil hen. Men det er ofte ikke der, vi ender. Man ved jo først bagefter, hvorfor et forsøg ikke virkede. Og havde vi ikke fået en artikel ud af det, så havde det her været en ren svipser. Vejen til de store opdagelser og teknologiske gennembrud byder også på fejlslagne hypoteser og mislykkede forsøg. DTU-forskere fortæller deres egne historier. The road to groundbreaking inventions and major technological breakthrough is also paved with wrong hypotheses and failed experiments. DTU researchers tell their own stories. Bucket Lister Anbefalet af Michael Reibel Boesen, AppGarage DTU, DTU Compute. Ingen lever evigt. Opnå dine vildeste drømme med denne meget motiverende app, som fortæller dig, hvor lang tid du har tilbage at leve i - og dermed hvor lang tid du har til at nå dine drømme. Du kan indtaste dine drømme, og selv sætte en deadline, men også lade app’en sætte den ultimative deadline – din forventede levetid. Platform: iOS Sva r på opgave n i DTUavise n numer 9 Skaler rum og tid, så formationen har størrelse 1 på hver side, og bevæger sig med hastighed 1. Det tager derfor 1 tidsenhed for hunden at nå hele vejen rundt. Lad x være hundens hastighed. Vi kan dele tidsenheden op i de fire dele, det tager hunden at komme rundt langs de fire kanter. Hvert af disse tidsrum er 1 divideret med hundens hastighed relativt til kvadratet. På højre kant er hundens relative hastighed x-1, på venstre kant er hundens relative hastighed x+1. På hver af de to andre kanter er hundens relative hastighed sqrt{x^2-1} (via Pythagoras). Alt i alt er altså 1 = 1/x-1 + 1/x+1 + 2/sqrt{x^2-1} eller: 1 = 1/sqrt{x-1} + 1/sqrt{x+1} med den eneste positive løsning x = 4.181.. Hunden bevæger sig en strækning med den samme numeriske værdi, altså 4.181.., i løbet af 1 tidsenhed. Denne længdeværdi skal skaleres tilbage til det i opgaven givne sidemål på 10π, dvs. svaret er: (41.81..)π. Komplekse forbindelser Grundstofferne chrom og cobalt i oxidationstrin +III danner en hel række komplekser, hvor metalatomet oktaederisk er omringet af seks koordinerende atomer, som binder til hjørnerne i oktaederet. De koordinerende atomer kan være enkelte ioner såsom Cl- eller indgå i et molekyle med flere atomer såsom nitrogen i NH3. To koordinerede nitrogenatomer kan også være bundet sammen i et større molekyle som f.eks. i ethylendiamin NH2CH2CH2NH2 (forkortet: en), hvor disse nitrogenatomer binder på hjørnerne på samme kant af oktaederet. Marius Klausen studerer Design og Innovation, og er i forbindelse med startup-virksomheden Airtame i gang med at udvikle et trådløst HDMI-kabel. „Kablernes tid er ovre. Det gider man ikke mere. Vi vil kunne se hvilket som helst indhold, fra hvilken som helst computer, på hvilken som helst skærm – trådløst. Derfor har vi lavet et trådløst HDMI-”kabel”. På billedet ser vi en 3D-printet prototype på kassen, som minicomputeren til venstre skal huses i. Minicomputeren er også en prototype, som indtil videre har en 1.0 GHz processor, 512 MB RAM, 802.11 bgn Wi-Fi og selvfølgelig HDMI. Vi har derudover bygget vores egen Open Source protokol til overførsel af billeder. Vi har på crowdfunding-platformen Indiegogo startet en kampagne for at samle midler til at arbejde videre på vores software og få produceret vores eget hardware, som vi i løbet af næste år håber at kunne sætte til salg. Læs mere på igg.me/at/AIRTAME.“ # De bedste fotos på Instagram. Martijn Duraij @mduraij #DTU #gems Özer Cetin @ozeryildirim42 Klar til barca og Real #vp #vandpibe #nargile #ballerup #barcelona #real #hygge #habibi #Dtu #ballerupdtu #dtuballerup Rune Andersen @arunea Guess a fungus?. From the analysis of mold samples. #school #fungus #house #analyse #schoollife #schoolproject #engineering #dtu #mold #autumn #november #biology #microbiology #uni #study #laboratory #homeworks #denmark #task #exercise Lise Elle @liseelle Just another monday night #geeklife #dtu #arduinoworkshop Katja Lindschouw Frankvard @katjalindschouwfrankvard #dtuLab #molly #the #real #dtu #girl Foto Steen Brogaard Foto Marius Kl ausen Opgave Angiv for følgende komplekse forbindelser i hvor mange forskellige former, de kan eksistere (selvom de har samme formel), herunder også forbindelser, der er spejlbilleder af hinanden. 1. Co(NH3)4Cl2+ 2. Co(NH3)4ClBr+ 3. Cr(NH3)3Cl3 4. Cr(NH3)3Cl2Br 5. Cr(NH3)3FClBr 6. Cr(en)33+ 7. Cr(en)2Cl2+ 8. Cr(en)2ClBr+ I dag opfatter vi ovenstående som temmeligt trivielt. Men opklaringen af disse kompleksers struktur, bl.a. baseret på antallet af forskellige former, gav i 1913 Alfred Werner Nobelprisen i Kemi. Løsningerne bringes i næste nummer af DTUavisen.
139042_DTUavisen_1013_final_251113
To see the actual publication please follow the link above