8 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 3·2015 Ny teori om vand kan revolutionere biologien PARADIGMESKIFT En italiensk forsker, som netop har været gæsteprofessor på DTU, hævder, at vand har skjulte egenskaber, som kan få stor betydning for bl.a. kræftbehandlingen. Af Iben Julie Schmidt Nogle forskere har en teori om, at vand ikke bare er vand. Udover at være en forudsætning for alt liv mener de, at vand også kan danne sammenhængende strukturer, som gør det i stand til at lagre energi, der kan frigives som et signal, hvis vandet påvirkes med en svag elektromagnetisk impuls ved en bestemt frekvens. Da 99 procent af menneskekroppen er vandmolekyler, mener teoriens tilhængere, at opdagelsen kan føre til et paradigmeskift i biologi og medicin. Professor Livio Giuliani fra Research Center Monteporzio Catone i Rom er en af de stadig relativt få forskere, som beskæftiger sig med den nye og endnu ubekræftede teori. Takket være et Otto Mønsted gæsteprofessorat hos professor Anja Boisen på DTU Nanotech har han netop tilbragt to måneder på DTU, hvor han i samarbejde med forskere fra DTU Space og DTU Nanotech har udført en række eksperimenter med vands evne til at modtage og sende elektromagnetiske signaler. „Det spændende ved disse nye opdagelser er, at det ser ud, som om vand fungerer som en slags antenne, der transmitterer eller forstærker elektromagnetiske signaler i levende celler. Og hvis vi begynder at forstå disse signaler, så kan de anvendes til mange forskellige formål,“ forklarer Livio Giuliano. Stamceller og kræft Livio Giuliano har sammen med et italiensk forskerhold vist, at stamceller kan stimuleres til at differentiere til hjerteceller udelukkende ved at påvirke dem med en svag elektromagnetisk impuls med en bestemt frekvens. Formålet med forsøget var at redde patienter med hjerteanfald. Livio Giuliani mener også, at kræftceller, som egentlig er celler, der aldrig modnes, vil kunne stimuleres ved hjælp af bestemte frekvenser, så de ikke længere udgør en risiko. I USA har man eksperimenteret med at behandle patienter med kræftsvulster i hjernen med bestemte elektromagnetiske frekvenser i stedet for at operere og det med så gode resultater, at de amerikanske sundhedsmyndigheder for nylig godkendte en maskine baseret på denne teknologi til behandling af hjernekræft. Mere grundforskning Det var seniorforsker Nikolaj Blom, der har en baggrund som lektor og bioinformatiker på DTU Systembiologi, som tog initiativ til at få Livio Giuliano til DTU. „Jeg blev meget nysgerrig, da jeg første gang hørte om forsøgene med stamceller. Derfor rejste jeg til Rom, og efter at have fulgt Livios forskning gennem nogen tid er jeg overbevist om, at der er et kæmpe potentiale i dette nye forskningsfelt, som ikke engang har fået et navn endnu,“ siger han. Nikolaj Blom mener, at området kunne kaldes ’kvantebiologi’, fordi det egentlig handler om, hvordan de kvantefysiske love om elektromagnetiske felter påvirker levende organismer. „Vi er kommet rigtig langt med at beskrive levende organismer molekylært og biokemisk, men der er stadig mange ting, vi ikke helt forstår, såsom hvordan dna-koden i sidste ende bliver omsat til en tredimensional organisme, eller hvordan molekyler med høj præcision genkender hinanden,“ siger han. „Jeg tror, kvantebiologien kan føje nogle afgørende nye erkendelser til hele vores forståelse af liv. Og derfor burde man skabe et grundforskningscenter i kvantebiologi. Det er i hvert fald vores drøm.“ New water theory may revolutionize biology PARADIGM SHIFT Some researchers have a theory that water is not simply water. They believe that, in addition to it being a precondition for all life, water may also form coherent structures that allow it to store energy, which can be released as a signal if the water is stimulated with a weak electromagnetic impulse at a given frequency. As 99 per cent of the human body consists of water molecules, advocates of the theory believe their discovery could lead to a paradigm shift in the fields of both biology and medicine. Professor Livio Giuliani from the Research Center Monteporzio Catone in Rome is one of the still relatively few researchers working on the new and as yet unconfirmed theory. Thanks to an Otto Mønsted visiting professorship with Professor Anja Boisen at DTU Nanotech, he has recently spent two months at DTU, working with researchers from DTU Space and DTU Nanotech. ■■Aktuel ph.d. Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen · Foto Shutterstock Resistens overføres uden antibiotika Gensekventering af flere stammer af E. coli-tarmbakterier fra to nyfødte afslører, at antibiotikaresistens er overført på tværs af bakteriestammer, viser Heidi Gumpert fra DTU Systembiologi i sin ph.d.-afhandling. Der blev identificeret et såkaldt plasmid, som er et stykke dna, der kan overføres mellem celler. Plasmidet havde antibiotikaresistente gener, og således blev antibiotikaresistens overført mellem forskellige stammer af E. coli i fordøjelsessystemet. I det ene tilfælde foregik overførslen af gener i fravær af antibiotika, hvorefter de bakterier, der modtog generne forblev i fordøjelsessystemet i månedsvis. Overførslen af resistente gener kan altså foregå naturligt i tarmsystemet – også når der ikke er brugt antibiotika. Hormonforstyrrende kemi i mademballage Emballage er en kilde til kemikalieforurening af fødevarer. Nogle kemikaliers toksikologiske effekter er kendte, mens mange andres er ukendte. Anna Kjerstine Rosenmai fra DTU Fødevareinstituttet har undersøgt to grupper af kemikalier, som anvendes i emballage eller mistænkes for det: Fluorkemikalier og bisphenol A (BPA)-lignende stoffer. Flere af disse udviste et markant hormonforstyrrende potentiale. Derudover har hun udviklet en teststrategi til fødevareemballager af pap og papir. Ved hjælp af testen fandt hun ud af, at flere emballager såsom pizzabokse og popcornsposer til mikrobølgeovn indeholdt problematiske kemikalier. Der blev desuden identificeret nye, potentielle problemstoffer. Der bør derfor ifølge Anna Kjerstine Rosenmai fokuseres mere på undersøgelser af papir- og papemballage. Wolframkarbid har en fremtid i elektrolyse At lave brint med vandelektrolyse er spået en central rolle i fremtidens energisystemer. Men elektrolysesystemer ved lav temperatur bruger typisk platinkatalysatorer, mens systemer med høj temperatur kræver særlige materialer. Elektrolyse i mellemtemperaturområdet (200-400°C) fjerner begge udfordringer. Carsten Brorson Prag fra DTU Energi har derfor undersøgt protonledende fosfater som elektrolyt og wolframkarbid (forbindelse af wolfram og kulstof) som katalysator. Elektroder af wolframkarbid var mindre effektive end platin ved en spænding på 1,9 Volt, men var mere stabile. Samtidig blev de mere effektive ved højere temperaturer - modsat platin. Og det tyder godt for brugen af wolframkarbid. Vil kopiere naturens farvespil Farvespil, som man ser i påfuglefjer, sommerfugle og sæbebobler, kan ikke efterlignes på traditionel vis, fordi farverne som i maling opstår ved absorbering af lys. Nanostrukturer af gennemsigtigt materiale får lyset til at brydes, så nogle farver reflekteres, og andre transmitteres. Effekterne kan beskrives ud fra princippet om positiv og negativ interferens. Villads Egede Johansen fra DTU Mekanik har undersøgt, hvordan princippet kan bruges til at skabe farver og strukturer til industrielle formål – f.eks. malingfri og miljøvenlige strukturer, sikkerhedshologrammer og optikbaserede sensorer. Der har været særligt fokus på at fremstille hvid aluminium, som vil give Bang & Olufsen nye designmuligheder. ■■Current PhD A selection of the most recent PhD theses at DTU Resistance transferred without antimicrobial agents · Looking to copy the interplay of colours from nature · Future for tungsten carbide in electrolysis · Endocrine-disrupting chemistry in food packaging FOTO IBEN JULIE SCHMIDT Professor Livio Giuliani (tv.) og Nikolaj Blom ved en forsøgsopstilling på DTU Nanotech. Professor Livio Giuliani (left) and Nikolaj Blom at a test set-up at DTU Nanotech. ■■Få mere at vide Nikolaj Sorgenfrei Blom, nikolaj.blom@gmail.com FOTO SHUTTERSTOCK FOTO SHUTTERSTOCK SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1503
DTUavisen_1503_ny
To see the actual publication please follow the link above