FOTO MIKAL SCHLOSSER FOTO JOACHIM RODE SÆRNUMMER · MARTS 2016 | UDDANNELSE | 11 De læser et kvindefag i mandeland KØNSRATER Bachelorstudiet Teknisk Biomedicin er lidt af en undtagelse: I 2015 var hele 73 procent af de optagne kvinder. De mange kvinder styrker fagligheden, siger mændene. Af Caroline Jakobsen Selvom to ud af tre optagne på DTU’s civilbachelorretninger æresstuderende TRE TRIN TIL ÆRESPROGRAMMET 1. Søg om optagelse på Honours-programmet, samtidig med at du søger ind på din kandidatuddannelse. Kravene er, at du har udvist markant ambition og dygtighed i den forudgående bacheloruddannelse og har et snit på mindst 10. 2. Vedhæft en motiveret ansøgning. 3. Mød op til et interview med studielederen og den kommende tutor, hvor dine intellektuelle og personlige færdigheder vurderes, samtidig med at fagligheden i forløbet drøftes. ■■Få mere at vide Trine Eltang, kontorchef, Afdelingen for Uddannelse og Studerende, trel@adm.dtu.dk Anders Bech Bruntse er på kort visit i Danmark for at deltage i et bryllup. Til daglig forsker han i USA som en del af sin Honours-kandidat. af de kandidatstuderende kan blive optaget på et Honours Programme, og det kræver prioriteringer at nå dertil, fortæller Anders. I løbet af studiet har en alarm på telefonen f.eks. måttet minde ham om, når det var en mulighed at tage hjem - og det har krævet venner, der har støttet ham, selvom han ikke altid har haft god tid. Indsatsen er dog ingenting i forhold til de muligheder, han har fået, siger han. Lige nu er han ved at skrive den første af en række videnskabelige artikler. Han har ansøgt om sit første patent, og hver morgen cykler han af sted i amerikansk morgensol for at få mere af det, der i virkeligheden nærer hans ambitioner allermest: Udfordringer. i 2015 var mænd, er ét fag lykkedes bemærkelsesværdig godt med at tiltrække kvinder. På Teknisk Biomedicins førsteårshold er der faktisk overvægt af dem. DTUavisen har mødt tre studerende på faget, der fortæller om at læse et kvindefag i mandeland, og hvordan de tit møder stigmaet, at deres fag er ’det med alle pigerne’. „Jeg syntes jo egentlig, det med mennesket var lidt federe end organismer.“ Sådan forklarer Malene Revsbech Christiansen sin beslutning om at skrive Teknisk Biomedicin frem for Bioteknologi øverst på prioriteringslisten en uge inden ansøgningsfristen. „For vil man noget med mennesket, kan man nemlig lige så godt søge Teknisk Biomedicin,“ siger hun. Faget handler om sygdomsforebyggelse og helbredelse via kost og medicinske præparater, og humanfysiologi er en væsentlig del af pensum, der adskiller linjen fra de andre uddannelser - f.eks. bioteknologi, som har en langt højere rate af mænd. Og netop ’mennesket’ virker som en magnet for kvinder, mener også Christina Bligaard Pedersen, der i sommeren 2013 traf samme valg som Malene og ca. 48 andre piger. Det er måske det der med at kunne hjælpe mennesker til at få det bedre, som er en pigeting, foreslår de og gætter, at det måske ligger mere til det kvindelige højreben at tænke på sundhed og menneskeliv. At ’bio’ er blevet et buzzord for kvinder i det hele taget, er der bred enighed om rundt om bordet, og pigerne henviser til deres egne biologi-studieretninger i gymnasiet, hvor drengene også var i absolut undertal. ’Det med alle pigerne’ Kvindetilslutningen på studieretningen er omgærdet af en vis mystik, og den er ikke gået upåtalt hen hos andre DTUstuderende. At være anderledes kan afføde kommentarer, og sådan er det også på Teknisk Biomedicin. Den reaktion, de to piger oftest får, når de svarer, hvad de læser, er ’selvfølgelig’. „Fordi jeg er pige, gætter folk, at jeg hører til herovre,“ siger Christina. Og at være en ’pigelinje’ kan i fordommenes yderste afkrog betyde, at folk opfatter faget som mindre seriøst, fortæller Joachim Johansen, én af de få drenge på linjen. Sandheden skal dog findes et helt andet sted - faktisk hænger det nok snarere sådan sammen, at antallet af piger hæver seriøsiteten, mener alle tre. „Man taler tit om ’de flittige og pligtopfyldende piger’. Hos os virker det til at være en kollektiv ting. Og det smitter af på drengene,“ siger Christina, og Joachim er hurtig til at erklære sig enig: „Vi drenge vil gerne kunne følge med pigerne, så de modner os lidt. Der er et utrolig højt niveau af seriøsitet på holdet. Desuden skal der ikke herske tvivl om, at studiet er rigelig nørdet“, tilføjer han. Ingen tricks i ærmet Ifølge tidligere studieleder Mette Voldby Larsen har uddannelsen ikke gjort noget særligt for at tiltrække kvinder, og hun har ingen tricks at videregive. „Det må være fagets indhold, der appellerer til det kvindelige køn,“ siger hun. Og generelt har biologifag en mere lige kønsfordeling end de andre ingeniørretninger: „Vi lægger naturligvis vægt på, at faget handler om mennesket, og det gør de studerende også, når de fortæller om det,“ siger hun og fastslår, at de er glade for alle deres studerende – uanset køn. Tilbage hos de studerende er der også enighed om, at kønsfordelingen ikke er noget problem. De er alle glade for deres valg af fag og de bånd, de har på tværs. Deres studiemiljø er jo hele DTU, og bliver det for trangt med piger, er der råd for det, siger de. For vil man gerne møde drenge, går man jo bare over i 3. kvadrant…
DTUavisen Særudgave 2016
To see the actual publication please follow the link above