Page 16

0316

■ Kort nyt Studier og navne Professor’s table DTU Skylab har lanceret et nyt koncept, hvor syv forskellige professorer og forskere sætter sig omkring et bord og giver gode råd til alle, der vil sidde med, om de fremmødtes idéer og projekter. Kom og få input til dine tanker, eller giv gode råd videre. Det foregår 3-4 gange pr. semester, og nuværende datoer er 10. marts, 11. april og 10. maj. For mere info, se efter konceptet som event på Facebook. Morgenfrisk i S-huset Ballerup Nu er det muligt at få stillet kaffetørsten på Ballerup Campus allerede fra kl. 7.45, da S-huset her har udvidet åbningstiderne. Der vil også blive serveret morgenbrød til kaffen. Biblioteket døgnåbent Det er lykkedes i et samarbejde med Campusservice at imødekomme de studerendes ønske om adgang til biblioteket på Lyngby Campus døgnet rundt alle ugens syv dage, og ikke kun i eksamensperioder. Adgang sker med aktiveret DTU-studiekort eller -personalekort. Laboratoriet i Skylab åbner Fra 10. marts råder Skylab også over et laboratorium, mikrobiologisk klasse 1, Atex 1. Det er åbent for alle studerende, og der er altid kyndig supervision af en fagkendt person i laboratoriet. Sommerskole om One Health Eksperter fra DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet underviser på sommerskolen om One Health-konceptet, der bruges til at løse problemer med betydning for sundhed og velfærd for mennesker, dyr og miljø. Forelæsere udefra giver desuden et globalt perspektiv på emnet. Frist for ansøgning 1. april. Læs mere på l.dtu.dk/tr2r. Forbedret trådløst net Biblioteket på Lyngby Campus har fået markant bedre internetforbindelse. Der er installeret flere og stærkere accesspunkter efter den nyeste og hurtigere AC-standard, hvilket giver en tredobling af hastigheden. Alle skulle nu have mulighed for at køre på 5 GHz-frekvensbåndet. Mere street food Det Tyrkiske Køkken ved bygning 223 har sluttet sig til mængden af street food på Lyngby Campus. Fra kl. 10 kan man købe morgenmadsboller med ost, te og kaffe samt dagens suppe. Det Tyrkiske Køkken ligger ved bygning 223 og er åbent mandag-fredag kl. 10-18. ■ News in brief Professor’s table · Early bird service in S-Huset, Ballerup · Library open 24/7 · Skylab laboratory to open · Summer school on ‘One Health’ · Improved wireless Internet · More street food Underviserne får deres egen Oscar UDVIKLING En ny pris skal hædre undervisere, der har gjort en særlig indsats for nyudvikling af undervisning og læring. Af Henrik Larsen Til efteråret uddeles for første gang ’DTU’s pris for udvikling af undervisning og læring’. Den skal gå til undervisere, der har gjort en systematisk og bemærkelsesværdig indsats for at udvikle læring, undervisning og uddannelse på DTU. Prisen er indstiftet af DTU’s direktion og vil blive uddelt en gang om året ved DTU Undervisningsseminar. Formålet med prisen er ifølge dekan for bacheloruddannelserne Martin Vigild at opmuntre DTU’s undervisere til løbende og systematisk at undersøge, hvordan de studerendes læring støttes gennem forskellige undervisningsmetoder. „Den nye pris skal belønne den uhyre vigtige indsats, der foregår backstage, inde i værkstedet, hvor underviserne udvikler nye læringsformer. Det er en indsats, som man egentlig ikke kan nå i det daglige, men som nogle ildsjæle blandt underviserne alligevel finder tid til. Det er denne søgen efter nye metoder, vi gerne vil belønne med en undervisernes Oscar,“ siger Martin Vigild. Han understreger, at prisen ikke skal ses som en konkurrent til den pris, de studerende hvert forår uddeler til årets undervisere ved årsfesten. „Den nye pris belønner en proces, mens priserne til årets undervisere belønner en performance ude i auditorierne. Så de to kan ikke sammenlignes, men vi er meget opmærksomme på, at den nye pris på ingen måde må skygge for de studerendes pris. Derfor vil den nye pris blive uddelt ved DTU Undervisningsseminar, der finder sted om efteråret.“ Selve prisen skal være iøjnefaldende og noget, som institutter og undervisere sætter en ære i at kæmpe om. Eller med Martin Vigilds ord: „Den skal være tre meter høj og støbt i en masse beton, og så skal den køre rundt på gaffeltruck mellem institutterne“. Helt så voldsom bliver den dog næppe – den præcise udformning vil blive afklaret i løbet af sommeren. Ud over vandrepokal og diplomer vil hver prismodtager få en miniatureudgave af figuren til kontorhylden samt et rejselegat til deling på 25.000 kr., der skal understøtte prisvindernes videre udvikling af nye undervisningsmetoder. Hvis prisen gives til et team af undervisere fra flere institutter, vil pokalen cirkulere mellem de involverede institutter i løbet af året. Kandidater til prisen indstilles af institutdirektørerne, og den uddeles af et bedømmelsesudvalg bestående af de to dekaner, tre undervisere, en repræsentant for LearningLab DTU og en ekstern ekspert i pædagogik og didaktik fra et af DTU’s allianceuniversiteter. Sidste frist for institutdirektørernes indstilling af kandidater er 10. oktober 2016. ■■Få mere at vide Martin Vigild, bachelordekan, bachelordekan@adm. dtu.dk, www.llab.dtu.dk/Nyheder Forskere pitcher deres patenter til investorer IDÉER Robotteknologi og nyt medicinsk udstyr var med på ’DTU IP Pitch Event’. Af Christina Tækker I slutningen af januar blev stueetagen på DTU Bibliotek forvandlet til et summende mødested. Omkring 30 ph.d.-studerende, postdocs og forskere fra DTU pitchede deres patentererede opfindelser over for 100 virksomhedsrepræsentanter, business engels, investorer og rådgivere, der stod klar til at indgå et eventuelt samarbejde. Det skete under overskriften ’DTU IP Pitch Event’. Blandt opfindelserne var ny robotteknologi, nyt medicinsk udstyr og teknologier inden for cleantech. „Pitchen er den første af sin art på DTU inden for patentererede opfindelser. Men jeg tror, at den som koncept har et stort potentiale. På sigt må vi så se, om det også lykkes at indgå patentaftaler med nogle af virksomhederne,“ siger Christina Jespersen, der er forretningsudvikler i AIS. Skær ind til benet Formålet med pitchen er, at forskerne på relativt kort tid fortæller om deres teknologi til kommende investorer, der får en fornemmelse af, om de kan bruge teknologien. Med den korte form bliver forskerne nødt til at skære ind til benet og hurtigt fortælle investorerne, hvad og hvor teknologien kan bruges. Formen er meget anderledes end den traditionelle, hvor investorer ofte læser lange tekniske forklaringer om patenterne. „Vi har gennem tiderne forsøgt med forskelige kommercialiseringsmetoder, som bl.a. patentdatabasen. Men vi er nået til en erkendelse af, at hvis man skal rykke inden for det her område, handler det om at sætte folk sammen og skabe et format, hvor man mødes og taler sammen om teknologierne, frem for at investorerne skal læse om patenterne.“ Special Oscar for lecturers DEVELOPMENT This autumn will see the first presentation of the ‘DTU prize for development of teaching and learning’, which will be awarded to lecturers in recognition of extraordinary input in the development of learning, teaching and study programmes at DTU. The prize has been introduced by the DTU Management and will be presented once a year at the DTU Teaching Seminar. Dean Martin Vigild explains that the purpose is to encourage DTU’s lecturers to examine how various forms of teaching can boost learning. ÅRETS UNDERVISERE Playlist med videoer om Årets undervisere kan ses på kortlink.dk/kk6r. SE VIDEOEN DTU IP Pitch Event kan genopleves på kortlink.dk/kk6p. ■■Få mere at vide Christina Jespersen, forretningsudvikler, AIS, cjes@dtu.dk Researchers pitch their patents to investors IDEAS At the end of January, the ground floor of DTU Library was transformed into a bustling meeting place. Around 30 PhD students, postdocs and researchers were there to pitch their patented inventions to more than 100 company representatives, business angels, investors and consultants, who were ready and waiting to enter into promising partnerships. It all took place under the banner of ‘DTU IP Pitch Event’. 16  |  UDDANNELSE / EDUCATION  |    NR. 3·2016


0316
To see the actual publication please follow the link above