Fra affald til værdifuldt materiale Hvordan får affaldsprodukter ny værdi som del af nye byggematerialer? Det er det grundlæggende spørgsmål, Lisbeth M. Ottosen skal forsøge at svare på i det professorat, hun netop er blevet tildelt. Spørgsmålet rammer lige ned i en af tidens store tendenser: Cirkulær økonomi, der forener miljømæssig og kommerciel bæredygtighed. Læs mere på kortlink.dk/kh7k Fornem pris for cellefabrikker Professor Jens Nielsen, DTU Biosustain, får Novozymes Prisen 2016 for sit banebrydende arbejde inden for systembiologien og for en tværfaglig pionérindsats for at beskrive og ændre metabolismen i mikroorganismer. Hans arbejde har bl.a. til formål at få mikroorganismer til at producere kemikalier så kosteffektivt, at metoden kan anvendes i industrien som alternativ til den oliebaserede kemikalieindustri. Læs mere på kortlink.dk/km8x. Røntgen øger sikkerhed i luften Den voksende udfordring med sikkerhed i flytrafikken skaber ofte kaos og forsinkelser i lufthavnenes bagagehåndtering. Nu går en række virksomheder og forskningsgrupper i den danske røntgenindustri sammen om at udvikle mere effektive screeningsystemer til sikkerhedstjek af bagagen i lufthavne. Projektet ledes af Ulrik Lund Olsen fra DTU Fysik og involverer eksperter inden for røntgenteknologi, intelligent billedbehandling og servicevenligt design. Læs mere på kortlink.dk/km92. Plastsolceller under luppen Seniorforsker Jens Wenzel Andreasen fra DTU Energi har modtaget to mio. euro i et såkaldt Consolidator Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til et projekt, der skal undersøge, hvordan ydelsen af en plastsolcelle afhænger af dens struktur helt ned på nanoniveau. Det skal ske ved hjælp af avancerede røntgenspredningsmetoder, som giver mulighed for at bestemme solcellernes struktur i 3D. Fugt i kolde loftsrum bedre Øget isolering af boliger kan føre til en større risiko for skimmelsvamp og andre fugtskader i loftsrum. Det viser forskning fra DTU Byg. Instituttet præsenterer resultaterne fra et toårigt forsøg, der bl.a. stiller spørgsmål ved, om nordvendte, kolde loftsrum overhovedet fungerer i det danske klima. Læs mere på kortlink.dk/km8v. From waste to valuable material · Prestigious award for cell factories · X-rays improve air safety · Plastic solar cells under the microscope · Better to have some moisture in cold attics Ny teori om svækkelsen af jordens magnetfelt OPDAGELSE Jordens magnetfelt, som beskytter jorden og vores 1300 satellitter mod partikler fra rummet, bliver svagere og svagere. En DTU-forsker præsenterer et bud på årsagen. Hvis svækkelsen af jordens magnetfelt fortsætter i uændret tempo, vil nord og syd være væk om 2000 år for derefter at skifte plads. If the Earth’s magnetic field continues to weaken at the same pace, north and south will disappear 2,000 years from now, before swapping positions. New theory about the weakening of the Earth’s magnetic field DISCOVERY The Earth’s magnetic field has become progressively weaker over the past 175 years, and today it is nine per cent less powerful than it was in 1840. Researchers have long speculated as to the cause of the ongoing decline, but Chris Finlay, Senior Scientist at DTU Space, has now identified a possible explanation: He believes that decrease in the power of the magnetic field is mainly attributable to the liquid metals that are moved around in a gigantic maelstrom below the Earth’s crust. The maelstrom actually consists of huge volumes of liquid iron and nickel, which move around in a whirl in a 7,000-km-thick belt in the Earth’s outer core. “The movement is incredibly slow—approximately 10 km per year,” relates Chris Finlay, who has been using data from the satellites Ørsted, Champ and Swarm. “Compared with the tectonic plates, this is remarkably fast.” ■ Kort nyt Forskere og resultater ■ News in brief Af Tore Vind Jensen Gennem de seneste 175 år er jordens magnetfelt blevet svagere og svagere, og i dag er det ni procent svagere end i 1840. Forskere har længe undret sig over, hvad årsagen kan være, men seniorforsker Chris Finlay fra DTU Space har fundet en mulig forklaring: Det er de flydende metaller, der flyttes rundt i en gigantisk malstrøm under jordoverfladen, som er den primære årsag til faldet i magnetfeltets styrke. Malstrømmen består af enorme mængder af flydende jern og nikkel, der bevæger sig rundt i en hvirvel i et 7.000 km tykt bælte i jordens ydre kerne. „Bevægelsen foregår i sneglefart – omkring 10 km om året,“ fortæller Chris Finlay, der har studeret malstrømmen på baggrund af data fra satellitterne Ørsted, Champ og Swarm. „Sammenlignet med den hastighed, som de tektoniske plader bevæger sig med, er det dog ret hurtigt, så vi har brugt satellitdata til at finde ud af, hvad det betyder. Og det viser sig, at malstrømmen kontrollerer en meget stor del af jordens magnetfelt, nemlig det såkaldte nordsyd dipolfelt,“ siger Chris Finlay. Særlig interessant er et område i malstrømmen under Det Indiske Ocean, som flytter materiale fra Sydpolen nordpå mod ækvator. Det er bevægelser som den, der svækker magnetfeltet. Især da den del af malstrømmen, som egentlig burde flytte materiale fra ækvator mod Sydpolen, og som ligger ved Sydamerika, ikke er ligeså aktiv. Malstrømmen bevæger sig i et område fra 2900 km til omkring 5000 km under jordoverfladen, hvor den indre, solide kerne begynder. Trykket er på to millioner atmosfære svarende til 400 elefanter på en højhælet sko, og varmegraderne er 4000-6000 grader. Metallerne er under disse omstændigheder lige så flydende som vand ved stuetemperatur. En svækket dynamo Det flydende metal virker som en dynamo i planet-størrelse; det omdanner kinetisk energi (bevægelsesenergi) til elektromagnetisk energi, som derved skaber magnetfeltet. Bevægelserne i det flydende metal styres – ligesom vejret ved overfladen – af konvektion (bevægelse fremkaldt af temperaturforskelle, red.) og af jordens rotation, der tilsammen producerer den såkaldte magnetiske dipol. Udover den store malstrøm findes også en masse mindre hvirvler, der komplicerer billedet; igen ligesom vejret ved overfladen. En dag vil feltet være så svagt, at dipolen rammer nul. I en relativt kort periode under disse polvendinger vil der hverken være nord eller syd, men stille og roligt vil polerne skifte. Syd bliver til nord. Ud fra geologiske undersøgelser har man kendskab til hundredevis af polvendinger. Med den hastighed magnetfeltet aftager med for tiden, vurderer Chris Finlay, at der vil gå omkring 2000 år, inden vi rammer det punkt. Og han siger, at vi har god tid til at omstille os. Det er dog usikkert, om den nuværende hastighed vil forblive den samme. Behov for præcise prognoser Men indtil da er der også god grund til at holde øje med magnetfeltet. For over os hænger omkring 1300 satellitter, og jo svagere magnetfeltet bliver, jo mere udsættes de for stråling fra især solen. „Hvis du ser på et kort over, hvor satellitter i rummet svigter, så er det typisk de steder, hvor magnetfeltet er svagest. For det er der, de ladede partikler fra rummet kommer tættest på satellitternes kredsløb og kan forstyrre dem,“ siger Chris Finlay. Han fortæller, at netop satellitternes sikkerhed er den største bekymring i forhold til magnetfeltet og der, hvor hans forskning får praktisk betydning. Der er nemlig brug for præcise prognoser for magnetfeltets styrke, så man kan tage højde for øget stråling, når man planlægger nye satellitmissioner mange år frem i tiden. „Vores modeller viser os, at malstrømmen vil fortsætte med at skabe et fald i magnetfeltets styrke de næste årtier. Derefter afviger modellerne fra hinanden. Så det er ligesom en vejrudsigt. Vi kan godt sige noget om de næste par dage (i denne sammenhæng årtier), men det bliver meget sværere, når vi skal se længere frem,“ siger Chris Finlay. ■■Få mere at vide Seniorforsker Chris Finlay, DTU Space, cfinlay@space.dtu.dk ILLUSTRATION ESA/DTU SPACE/ATG MEDIALAB 4 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 3·2016 SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1603
0316
To see the actual publication please follow the link above