Min mening / My opinion Stor tilfredshed med kandidatuddannelser ANALYSE En ny undersøgelse fra Damvad Analytics viser, at både dimittender og aftagere er meget tilfredse med DTU’s kandidatuddannelser. DTU’s kandidater er efterspurgte. DTU’s MSc graduates are in great demand. MSc graduates from DTU are in high demand SURVEY A new survey performed by Damvad Analytics reveals that 85 per cent of the graduates have found work within six months of having completed their studies, and that fully 42 per cent had landed jobs even before they had graduated. The survey also shows that of the 1,332 graduates who responded, 97 per cent believe that their study programme is of a high quality, while 94 per cent state that it lived up to their expectations. Martin Bendsøe, Dean of Graduate Studies and International Affairs, is delighted with the figures, and says that DTU has devoted years and years of hard work to ensuring that the teaching provided is of the highest quality. Study café makes a difference WORKING TOGETHER As a student at DTU, you often encounter problems and assignments that appear impossible to solve. They seldom are insoluble, but it can be frustrating and demoralizing to spend hours working on a solution attempt that subsequently proves to be a dead end. Study cafés give you the chance to meet up again outside class to tackle tricky problems together. They also provide an opportunity to ask other students or a teaching assistant for help. Af Tore Vind Jensen Kandidater fra DTU er eftertragtede. En ny undersøgelse fra Damvad Analytics viser, at 85 procent af dimittenderne er kommet i job inden for seks måneder, efter de blev færdige, og at 42 procent havde fået job, inden de var færdige. Undersøgelsen viser samtidig, at blandt de deltagende 1332 dimittender mener 97 procent, at deres uddannelse er af høj kvalitet, mens 94 procent siger, at den levede op til deres forventninger. Derudover mener 86 procent, at deres uddannelse matcher de krav, de møder på arbejdsmarkedet. Tallene glæder dekan Martin Bendsøe, der fortæller, at DTU gennem mange år har arbejdet målrettet på at sikre høj kvalitet i undervisningen: „Derfor følger jeg også kvalitetsdebatten i medierne med undren. Det generelle billede, der bliver tegnet, er ganske enkelt ikke et, vi kan genkende på DTU, hvor vi har et velfungerende kvalitetssikringssystem, der sikrer, at vi kan arbejde topprofessionelt med at uddanne nye ingeniører til samfundet.“ De dimittender, som fortsat var ledige, da de svarede på undersøgelsen, fremhæver især manglende erhvervserfaring og stor konkurrence om jobs som årsagerne til ledigheden. Aftagerne ved hvad de får Undersøgelsen fra Damvad Analytics omfatter også aftagerne, primært store virksomheder i den private sektor, som ansætter dimittender fra DTU. De påpeger blandt andet i undersøgelsen, at dimittender fra DTU har stærke ingeniørfaglige kompetencer, som gør dem i stand til selvstændigt at afkode komplekse arbejdsopgaver og finde værdifulde løsninger. Samtidig er det deres oplevelse, at DTU-dimittenderne er gode til at samarbejde – også på tværs af fagligheder – og at deres kompetencer er direkte anvendelige i jobbet og er med til at fastholde et højt fagligt niveau på arbejdspladsen. Fra nogle aftagere efterlyses dog større forretningsforståelse og fokus på projektledelse, hvilket også bakkes op af dimittenderne selv. Andre aftagere anser kernefagligheden som den afgørende, da de selv kan videreuddanne dimittenderne, hvis der er behov for det. Martin Bendsøe er meget tilfreds med aftagernes vurdering af dimittenderne fra DTU og understreger, at arbejdet med at forbedre matchet mellem DTU’s uddannelser og arbejdsmarkedets forventninger og krav er et område, der er konstant fokus på: „Vi har en tæt kontakt til arbejdsgiverne, så vi sikrer, at vores uddannelser hele tiden er i trit med virksomhedernes og samfundets behov. Derfor arbejder vi også målrettet på at give vores studerende gode muligheder for at tage på udlandsophold. For vi ved, at de erfaringer, de får gennem forsknings- og studenterprojektsamarbejder med universiteter og virksomheder ude i verden, er med til at gøre dem til bedre ingeniører, som kan begå sig i mange sammenhænge.“ En tidligere undersøgelse fra 2012 viste, at 19 procent af de responderende dimittender havde været på udlandsophold i forbindelse med deres uddannelse. Det tal er i dag øget til 25 procent. Blandt dem siger 98 procent, at de har haft personlig værdi af udlandsopholdet og blandt andet fået stærkere faglige og personlige kompetencer. Og det er noget, der værdsættes hos aftagerne, hvor særligt internationalt orienterede virksomheder vægter kulturforståelse, evne til at samarbejde på tværs af nationaliteter og gode sprogkundskaber højt, når de ansætter nye kandidater. Undersøgelsen fra Damvad Analytics kan læses her: http://l.dtu.dk/kls0 Studiecaféen gør en forskel SAMARBEJDE De studerende må hjælpes ad med at finde løsninger på faglige såvel som praktiske udfordringer. Af Sebastian Molbech Hansen, formand for PF Som studerende på DTU møder man ofte problemstillinger og opgaver, der kan virke umulige at løse. Det er de sjældent, men det kan være frustrerende og demotiverende at bruge timevis på en løsningsmetode, der siden viser sig at være en blindgyde. Sidder man alene på værelset, kan det resultere i, at opgaven ender i den endeløse ’to-do-later’-bunke, som altid nager en med dårlig samvittighed. Er man derimod sammen med andre medstuderende, er der større chance for, at man giver opgaven et forsøg til. Studiecaféer lægger op til at mødes endnu en gang for at løse problemstillingerne sammen. Desuden kan der være hjælp at hente hos andre studerende eller hos en hjælpelærer. På især bacheloruddannelsen er undervisningen oftest delt op i 50 procent forelæsning og 50 procent grupperegning. Formålet med grupperegningen er at få afprøvet den teori, man lige har lært, og der er altid en hjælpelærer til at hjælpe en. Personligt synes jeg, at det er en rigtig god undervisningsform. Jeg har dog ofte oplevet, at opgaverne er så svære, at det ikke er muligt at nå at løse dem alle under grupperegningen, hvor der er hjælp til rådighed. Hjælpelæreren har typisk heller ikke tid til at nå at hjælpe alle. På mine første år på DTU var det derfor rart, at der på DTU Fysik blev afholdt studiecaféer, hvor en hjælpelærer var tilgængelig til at hjælpe med opgaver inden for de kurser, man havde svært ved. Det var ikke altid, at hjælpelæreren var opdateret i alle ens svære kurser, men så var der altid mange andre medstuderende, man kunne løse opgaven sammen med. I 2015 blev studiecaféen på Fysik desværre nedlagt, da der ikke var råd til at ansætte en hjælpelærer. Heldigvis greb vektorerne tilknyttet instituttet bolden og fik mobiliseret en ny studiecafé, hvor frivillige vektorer og andre ældre studerende kunne hjælpe de nye studerende med deres svære kurser. Med hjælp fra repræsentanter i institutstudienævnet blev der stillet lokaler og kaffe til rådighed, og de frivillige fik udleveret løsninger til de forskellige opgaver. Studiecaféen har været en stor succes hos de nye studerende, og jeg synes, at det er et fantastisk eksempel på, at det kan gøre en forskel, når vi tager os tid til at hjælpe hinanden. Selvfølgelig er det at foretrække, at der kan ansættes en fast lønnet hjælpelærer, men hvis det virker som en umulig opgave, skal vi huske, at vi – studerende og undervisere – altid kan hjælpe hinanden med at finde en løsning. PRIVATFOTO AA Sidder man alene på værelset, kan det resultere i, at opgaven ender i den endeløse ’to-do-later’-bunke, som altid nager en med dårlig samvittighed. FOTO MIKKEL ADSBØL ■■Få mere at vide Martin Bendsøe, dekan, gdekan@adm.dtu.dk 14 | UDDANNELSE / EDUCATION | NR. 3·2016
DTUavisen0416
To see the actual publication please follow the link above