Page 4

DTUavisen0416

4  |  FORSKNING / RESEARCH  |    NR. 3·2016 Fluidan får kapitalindsprøjtning DTU spinout-virksomheden Fluidan har fået tilført syv mio. kr. fra et konsortium bestående af Syddansk Teknologisk Innovation (SDTI), Christian Nielsens Fond og private investorer. Siden begyndelsen af 2015 har Fluidan udviklet på instrumentet RheoStream, der gør det muligt for fødevare- og andre produktionsvirksomheder at måle væskers flydeegenskaber undervejs i produktionen. Kapitalindsprøjtningen betyder, at Fluidan kan videreudvikle teknologien og implementere den i produktionsvirksomheder, hvor den kan føre til store besparelser ved at reducere spild og kvalitetsvariationer. Læs mere på www.fluidan.com. Naturtro lyssimulering Det højteknologiske laboratorium på DTU, DOLL Virtual Lab, har i simuleringsprojektet ’Virtuel simulering’ undersøgt forskellige metoder til at simulere lys på computerskabte billeder. Når billederne vises på organiske lysdiode skærme (OLED) med høj kontrast, er de så naturtro, at de kan erstatte relativt dyre prøveopstillinger. Dem er kommuner og bygherrer almindeligvis afhængige af for at få informationer om lyskomforten, det arkitektoniske udtryk og refleksioner fra facader og asfalt. Innovationsprojektet ’Virtuel simulering’ er støttet af Dansk Lys Innovationsnetværk samt flere private parter. Råd uddeler millioner til DTU Otte forskertalenter fra DTU modtager tilsammen cirka 15 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til deres banebrydende projekter. Postdoc-bevillingerne falder inden for kategorierne ‘Teknologi og Produktion’ samt ‘Natur og Univers’. Internationalisering og forskning på tværs af discipliner er blandt tendenserne i årets uddeling af 62 individuelle postdoc-stipendier. I alt har Det Frie Forskningsråd uddelt 120 mio. kr. til nyskabende forskning. Læs mere på kortlink.dk/krf5. Hæder til ph.d.- studerende Tre ph.d.-studerende fra DTU modtog på den årlige EliteForsk-konference rejsestipendier på 200.000 kroner til forskningsophold i udlandet. Rejsestipendierne tilfaldt Jesper Graa Andreasen fra DTU Mekanik, Jonas Tobias Karlsen fra DTU Fysik og Sofie Thage Morthensen fra DTU Kemiteknik. Desuden hyldede konferencen modtagerne af Sapere Aude-bevillingerne, heriblandt fire DTU-forskere. Læs mere på kortlink.dk/krf7. Capital injection for Fluidan · Realistic light simulation · Council allocates millions to DTU · PhD students recognized Fra KU til DTU med mos i bagagen SYNERGI Bulet muddermos er ikke kun en lille, undseelig plante, der hovedsagelig findes i Mellemeuropa. Det er også udgangspunktet for Henrik Toft Simonsens grønne cellefabrikker. Henrik Toft Simonsen har flyttet sin forskning i mosser fra Københavns Universitet til DTU. Henrik Toft Simonsen has moved his moss research activities from the University of Copenhagen From the University of Copenhagen to DTU with a load of moss SYNERGY The practice of cultivating nature’s active agents in fungus and yeast cells is well-known at DTU. The Eukaryotic Biotechnology section at DTU Systems Biology is highly skilled in this field and Henrik Toft Simonsen has been working closely with DTU researchers for years from his base at the former Danish Royal Veterinary and Agricultural University (KVL) in Frederiksberg. He has now moved his entire team—and their funding— to Lyngby, laying the foundations for even greater synergy between the two groups of researchers. The research specialists have previously served as external examiners and opponents for one another’s students, and have generously shared knowledge about cell factories, with which they each work from their respective perspectives: Uffe Hasbro Mortensen uses mould fungi to generate natural substances with the capacity to combat cancer. ■■Kort nyt Forskere og resultater ■■News in brief Af Marianne Vang Ryde At dyrke naturens aktive stoffer i svampe- eller gærceller er kendt teknologi på DTU. Sektionen Eukaryotic Biotechnology i DTU Systembiologi er stærk på dette felt, og gennem nogle år har Henrik Toft Simonsen med base på det tidligere KVL på Frederiksberg samarbejdet på uformelt plan med DTU-forskere herfra. Men nu har han flyttet hele sin gruppe med samt finansiering til Lyngby, og dermed er der skabt basis for endnu større synergi mellem forskergrupperne. De har været censorer og opponenter for hinandens studerende og delt viden om cellefabrikker, som de arbejder med ud fra hver deres vinkel: Uffe Hasbro Mortensen bruger skimmelsvampe som producenter af naturstoffer med f.eks. anticancer-effekter, mens Henrik Toft Simonsen arbejder med at få en særlig mosplante til at producere duft- og medicinske stoffer. Mange af teknologierne er de samme, så det giver i den grad mening at udveksle metoder og erfaringer. Og efter en inspirationssnak sidste sommer begyndte Henrik Toft Simonsen at overveje, om ikke det var tid til også at lave noget sammen. Han var oven i købet klar til at opgive sin base på KU’s Institut for Plante- og Miljøvidenskab og havde ikke svært ved at overbevise institutdirektøren på DTU Systembiologi om, at det ville være en god idé, at han flyttede hele sin gruppe til Lyngby. Heldigvis var gruppen, der består af fire ph.d.-studerende, en postdoc og to specialestuderende, også med på tanken, og 1. januar startede Henrik Toft Simonsens nye DTU-liv. „Fem dage senere fik jeg en mail om, at instituttet skulle deles. Det kom som lidt af en overraskelse, men sådan er det jo i det offentlige, og vi regner da med at blive sammen med Uffe Hasbro Mortensens gruppe. Vi får i hvert fald luftforandring og inspiration, det er det vigtigste. Jeg venter mig også meget af udstyret her, blandt andet fermentorplatformen. Med den kan vi kontrollere gas- og syreflow meget bedre, end vi kunne på Frederiksberg. Så jeg glæder mig til at teste, om vi kan få vores mosplanter til at gro så hurtigt, som jeg forestiller mig.“ Mos som cellefabrik Ligesom mennesket har sit immunsystem til at forsvare sig mod mikroorganismer, så har planterne forskellige naturstoffer, der hjælper dem med at klare sig i en farlig verden. Det kan være duftstoffer, der giver signaler til insekter, eller giftige bitterstoffer, der beskytter mod sygdomme. Begge dele kan i høj grad være interessante for mennesker, men ofte er det et problem at få fat i stofferne i de mængder, vi har brug for. Selve planten er måske ikke særlig udbredt og kan være svær at få til at vokse under kontrollerede forhold. Kemisk syntese er en brugbar, men ofte meget dyr mulighed. Alternativet er at få andre organismer til at producerede det ønskede stof ved at flytte de gener, der styrer dannelsen af stoffet i planten, over i dem. Gær og svampe er meget kendt som cellefabrikker, men planter kan faktisk også bruges som vært, har Henrik Toft Simonsen vist. „Bulet muddermos er en virkelig velegnet plante, for den har en kort livscyklus, er let at dyrke, og tager vel imod gener fra andre planter,” fortæller han. „Vi har kopieret teknologier fra svampe og gær ind i mosset. Og nu er vi gået i gang med at lave en masse naturstoffer, specielt inden for de såkaldte terpenoider. Der er titusindvis af dem; duftstoffer, der kan bruges i industrien, og bitterstoffer, der har en farmakologisk effekt. Vi har blandt andet fået mosplanter til at lave artemisinin, som virker imod malaria.“ Samarbejde med industrien Henrik Toft Simonsen har arbejdet med mosserne siden 2008 og efterhånden etableret en del samarbejder med firmaer i Schweiz, Frankrig, Tyskland og USA om udvikling af mosser, der producerer molekyler til smags- og duftstoffer og lægemidler. Også på grund af denne fokus på produktion og samarbejde med industrien gav det mening at komme til DTU, siger han. „Beslutningen om at flytte blev taget, inden KU meldte den store besparelse ud; men det var jo egentlig heldigt; vi kunne være blevet berørt af nedskæringer i laborantgruppen. For os var det bare et godt tidspunkt – vi har to år tilbage af vores penge, så vi kan stabilisere os herude, inden vi skal søge igen. Vi har så mange idéer på tegnebrættet til at effektivisere plantecellefabrikkerne, og jeg glæder mig til at komme i gang.“ to DTU. FOTO JOACHIM RODE ■■Få mere at vide Henrik Toft Simonsen, lektor, DTU Systembiologi, hets@dtu.dk MOSSPIRATION BIOTECH Ved siden af sin forskning har Henrik Toft Simonsen flere patenter, og han har sammen med Hansol Bae netop startet virksomheden Mosspiration Biotech, hvor de vil producere duft- og smagsstoffer til brug i industrien. SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1604


DTUavisen0416
To see the actual publication please follow the link above