NR. 3·2016 | FORSKNING / RESEARCH | 7 Torsken tåler det nye laserkamera UNDERVANDSKAMERA Et 3D-kamera baseret på laserlys kan se gennem tåge under vand. DTU har testet, om det generer torsken at blive filmet. ■■Få mere at vide Andre Visser, professor, DTU Aqua, avis@aqua.dtu.dk Læs mere om projektet på www.utofia.eu Cod unaffected by new laser camera UNDERWATER CAMERA When floating rigs or pipelines have to be inspected, when the level of marine refuse has to be established, or when fishing vessels need to know if their trawls are scooping up fish of legal size, it would be a real benefit to have a camera that can see long distances. As a partner in a major international project, DTU is involved in developing an advanced 3D underwater camera based on lasers and with the capacity to penetrate the deep dark water, whose murkiness is attributable to a lack of sunlight and high concentrations of particles. The technology is already used on dry land—at airports in foggy conditions, for example—and the seven European partners are now working to adapt this technology for use under water. Professor Andre Visser from DTU Aqua is responsible for coordinating DTU’s contribution to Utofia, the EU-funded project. ■■Aktuel ph.d. Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen Ny viden om hjernens foldninger Hjernen er det mest komplekse organ i menneskekroppen. Dens overflade består af udposninger (gyri) og foldninger (sulci), som er meget forskellige fra person til person. Selvom der forskes meget i hjernen, er betydningen af disse forskelle stadig delvis ukendt. Betina Vase Jensen fra DTU Compute har undersøgt foldningerne med MR-skanninger, billedanalyse og statistik og har bl.a. vist, hvordan den centrale foldning, der går tværs over toppen af hjernen, udvikles hos unge raske personer. Hun viser samtidig, hvordan evnen til at skrive med højre og venstre hånd kan ses i det område af den centrale foldning der styrer hænderne, og hvordan personer, der ikke har nogen lugtesans, har tydeligt reduceret dybde i områder af den såkaldt olfaktoriske foldning. Afhandlingen giver overblik over de metoder, der anvendes, når man studerer ændringer i hjernens foldninger, og bidrager til vores forståelse af hjernens foldningers betydning. Plastik uden farvestoffer Fremtidens plastik kan være uden blæk og farvestoffer. I stedet skabes farverne af nanostrukturer i plastikkens overflade – i princippet den samme effekt, som man ser på sommerfuglevinger. Det gør det muligt at reducere brugen af råmaterialer og at fjerne behovet for at sortere, når plastikken skal genbruges. Emil Højlund-Nielsen fra DTU Nanotech har udviklet teknikker, som kan skabe farver i silicium, plastik og aluminium. Farver, der vel at mærke er modstandsdygtige over for ridser, og som ikke ændrer sig, selvom man ser dem fra en anden vinkel. Nanostrukturerne kan derfor erstatte traditionelle farveteknikker. Derudover har livscyklusanalyser vist, at mulighederne for genanvendelse uden sortering reducerer den samlede miljøpåvirkning, når man sammenligner med traditionel plastikproduktion. Bedre forudsigelser af oversvømmelser I takt med klimaforandringerne vil vandets kredsløb på jorden ændre sig, og det vil få fatale konsekvenser for store dele af verdens befolkning. Antallet af målestationer med fokus på ferskvandsressourcer som floder og søer er faldet drastisk, men højdemålinger fra satellitter kan erstatte dem. Heidi Villadsen fra DTU Space har nemlig påvist, at højdemålinger kan vise vandstanden med ned til få centimeters nøjagtighed. På den baggrund har hun udviklet metoder, der kan bestemme vandniveauer i floder og søer, og metoder til at vurdere højden over tid, så nye modelleringer giver et bedre samlet billede af vandmængden og -gennemstrømningen. Det kan give mere nøjagtige varsler om oversvømmelser. Metoderne er en del af forberedelserne til ESA’s kommende Sentinel-3 mission og kan anvendes, når data fra Sentinel-3 bliver tilgængelige i løbet af 2016. ■■Cross borders News from DTU partners New knowledge about brain folds · Plastic without colourants · Improved flood forecasts Af Line Reeh Når flyderigge eller rørledninger skal inspiceres, når omfanget af marint affald skal kortlægges, eller når en fisker vil vide, om han har den ønskede størrelse fisk i sit trawl, ville det være smart, hvis man kunne se langt under vandet med et kamera. Som partner i et stort internationalt projekt er DTU med til at udvikle et avanceret 3D-undervandskamera baseret på laser, der kan se gennem den evige tåge i dybet, der skyldes manglende lys og de mange partikler i vandet. Teknologien anvendes allerede på land i bl.a. lufthavne, når det er tåget, og syv europæiske partnere samarbejder nu om at overføre teknologien til undervandsbrug, fortæller professor Andre Visser, DTU Aqua, som koordinerer DTU’s bidrag til det EU-finansierede projekt, Utofia. „Kameraet kan se tre gange så langt som de hidtil bedste på markedet, og det kan overvåge 100 gange så stor en volumen vand. Det vil kunne bruges både i oliebranchen, ved inspektion af infrastruktur under vand, ved fiskeri, til miljøovervågning og til forskning. Med et 3D-kamera monteret på en fjernstyret mini-ubåd, en såkaldt ROV (Remotely Operated Vehicle), kan man spare udgiften og faren ved at sende dykkere ned og slippe for at slæbe olieflyderigge i havn og bruge ustyrligt mange penge, når riggene skal efterses hvert andet år,“ vurderer Andre Visser, DTU Aqua. I samarbejde med projektlederne fra norske SINTEF har Andre Visser og Jane Behrens sammen med en studerende fra Akvatisk Videnskab og Teknologi på DTU netop testet en prototype af det laserassisterede kamera hos Den Blå Planet. Formålet var at undersøge, om laserlyset påvirker torsks fysiologi og adfærd. Ti torsk fik indopereret loggere, som målte deres hjerterytme, og samtidig blev de filmet med bl.a. stereokameraer med tracking, der kan beskrive, hvordan fiskene fordeler sig i karret, og hvor hurtigt de svømmer, fortæller seniorforsker Jane Behrens: „Når man udvikler et redskab som dette kamera, så skal man selvfølgelig sikre, at der ikke er utilsigtede skadevirkninger i forhold til de ting, man vil bruge det til. Vi er ikke helt færdige med analyserne, men indtil videre er der ikke noget i målingerne af hverken hjerteraterne eller fiskenes svømmeadfærd, der tyder på, at torskene blev forskrækkede. Vi ved fra mange studier, at hjerterytmen er en rigtig god indikator for stress hos fisk. Umiddelbart virkede fiskene ret upåvirkede af laseren og svømmede tæt hen foran den, selvom den var tændt.“ Næste skridt bliver at teste kameraet i Øresund med DTU’s skib Havfisken. Det færdige produkt kommer til at koste i omegnen af 20.000 euro. DTU deltager parallelt i et dansk projekt om udvikling af et simplere og mindre kamera beregnet til brug på f.eks. mindre fiskefartøjer som redskab til at kontrollere, om fiskeredskaberne går rigtigt i vandet og fisker optimalt. FOTO MIKAL SCLOSSER Ti torsk fik målt deres hjerterytme under testen af undervandskameraet. Ten cod had their cardiac rhythm measured during tests with the underwater camera. FOTO ALL OVER PRESS FOTO ESA_ATG MEDIALAB FOTO JESPER SCHEEL/DTU NANOTECH SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1604
DTUavisen0416
To see the actual publication please follow the link above