Page 11

DTUavisen1605_1

  NR. 5·2016  |  INNOVATION / INNOVATION  |  11 ■■Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen Kan en drone finde Holger? Hvem er bedst til at lege Find Holger – en computer eller et menneske? Når hastighed og præcision er afgørende, så er en kombination af menneskelig intelligens og computerkraft mest effektiv, viser et studie fra schweiziske EPFL. Forskerne bad via crowdsourcingplatformen www.micromappers.org brugerne om at analysere 26.000 luftfotos fra et dyrereservat i Namibia. De frivillige brugere markerede dyr, klipper, træer og andre store genstande, og i løbet af to dage var 98 procent af billederne analyseret. Trods en del fejl var materialet godt nok til at udvikle en algoritme, der kunne øge præcisionen betydeligt. Læs mere på kortlink.dk/kvug Fremtidens glas er af træ Vinduer og solpaneler kan i fremtiden fremstilles af et af de ’bedste og billigste byggematerialer, der findes’. Ordene kommer naturligvis fra det skovdækkede Sverige, hvor forskere ved KTH har udviklet et nyt gennemsigtigt træbaseret materiale, der er velegnet til masseproduktion. Materialet er finér, hvor forskerne har fjernet lignin, som indgår i træets cellevægge, ad kemisk vej. Derefter er materialet imprægneret med en gennemsigtig polymer. Læs mere på kortlink.dk/kvus. Elektrolyse forbedret med kobberlag Med et smart trick er det lykkedes forskere ved tyske TUM at fordoble effektiviteten af elektrolyse af vand. I dag bruges typisk platin som katalysator for at accelerere opsplitningen af vand i brint og ilt. Forskerne fra TUM har nu beregnet, hvor stærkt mellemstoffer skal klæbe til elektroderne for at fremme reaktionen. Analysen viste, at traditionelle elektroder af platin, rhodium og palladium klæber lidt for stærkt til elektroden. Et lag kobberatomer under platinet fordoblede produktionen af brint. Desuden øgedes elektrodernes holdbarhed, fordi de blev mere modstandsdygtige mod korrosion. Læs mere på kortlink.dk/kvud. Månekraft bliver det næste hit Svenske Chalmers kaster sig nu ind i jagten på den næste kilde til bæredygtig energi: Tidevandsstrømningerne, som skabes ved ebbe og flod på grund af månens tiltrækningskraft. Tidevandskraft har den fordel, at den er forudsigelig, fordi månens rotation følger et kendt mønster. Teknikken bygger på drager, der ’flyver’ i ottetaller, når tidevandet danner en strøm. Dragerne bevæger sig med ti gange vandets hastighed, og den producerede energi øges kraftigt, jo stærkere strømmen er. Ti gange hurtigere strøm giver 1000 gange mere energi. Læs mere på kortlink.dk/kvuw. Seks priser til 3D-printet bil Studerende fra Nanyang Technological University i Singapore vandt i alt seks priser i årets udgave af Shell Eco-marathon Asia. To hold fra NTU deltog med hver sin bil, hvoraf den ene, NTU Venture 8, Singapores første 3D-printede soldrevne bybil, vandt priser for design, kommunikation og sikkerhed. Den trehjulede racerbil NTU Venture 9 vandt bronze. Med 3Dprintede dele var det lykkedes at reducere bilens vægt til 44 kg eller 25 procent mindre end den foregående model. Læs mere på kortlink.dk/kw6b. ■■Cross borders News from DTU partners Can a drone find Waldo? · Tomorrow’s glass is made of wood · Copper layer improves electrolysis · Moon power to be the next big thing · 3D-printed car picks up six awards Min mening / My opinion Alsidige teams er alfa og omega HOLDOPSTILLING To-tre founders, der komplementerer hinanden, er et godt antal for nye innovationsprojekter. Af Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner, SEED Capital Jeg har efterhånden set rigtig mange startups, og det er min erfaring, at teamet er det allervigtigste, når man skal banke en forretning op fra bunden. Mange studerende starter virksomhed, og det er virkelig positivt, men mange gør også det, at de starter virksomhed med venner, som har præcis den samme profil som dem selv. Det er et skidt udgangspunkt. At bygge en virksomhed op er utrolig krævende, og kun de virkelig gode teams overlever. Det er derfor fuldstændig essentielt, at man tænker i kompetencer, når man sætter holdet. DTU-uddannede profiler har et stort iværksætterpotentiale, og flere og flere begynder at udleve dette. Vi har efterhånden investeret i en del selskaber fra DTU, hvoraf flere af dem har et team sammensat af både ingeniører og folk med kommerciel baggrund. Det kan virkelig anbefales, at man som DTU-studerende teamer op med nogle profiler fra eksempelvis CBS eller ITU, som kan noget andet. Det handler altså om at komme ud af andedammen og opsøge nogle mennesker, som tænker tingene anderledes, end man selv gør. Hos SEED Capital plejer vi at sige, at et godt team udgøres af en produktvisionær, en tekniker og en med kommerciel forståelse. Det skaber simpelthen den bedste grobund for succes. Det er umådelig svært at sætte det perfekte team på formel. Dog mener jeg, at startups med én founder som udgangspunkt er en dårlig idé. At starte virksomhed kræver meget komplementære kompetencer, der sjældent besiddes af én person. Derudover har man som founder ikke nogen at sparre med i fortrolighed, og det skal vitterlig ikke undervurderes. Men man kan også være for mange founders og ende i en situation, hvor alle vil bestemme, og ingen kan blive enige. Der skal være klare linjer og kun én skipper. To-tre komplementære co-founders er et godt antal i begyndelsen. Vi oplever en gang imellem, at vi får serveret et godt projekt, hvor det eneste, der mangler, er nogle, der kan eksekvere. Det dur ikke. At være iværksætter rimer på passion og energi, som skal omsættes til relevant handling. Det er vigtigt, at de, der skal føre idéen ud i livet, selv har født den og brænder for at se den blive til virkelighed. Et rigtig godt team får sådan nogle som mig til at spærre øjnene op og tiltrækker andre talenter, som var de en magnet. Grundstenene til et sådant team kan jeg som investor ikke skabe. Versatile teams are alpha and omega LINE UP I have seen a great many start-ups over the years, and in my experience, the team is the crucial component when you are working to build a business up from scratch. A lot of students are starting companies—and this is a really positive trend—but many of them tend to do so with a group of friends who have exactly the same profile as themselves. This is a poor starting point. Building up a company is an incredibly demanding process, and only the really strong teams survive. So it is absolutely essential to think in terms of skills when putting together a team. PRIVATFOTO AA Det er umådelig svært at sætte det perfekte team på formel. Dog mener jeg, at startups med én founder som udgangspunkt er en dårlig idé. FOTO PETER LARSSON FOTO ALL OVER PRESS FOTO NTU SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1605


DTUavisen1605_1
To see the actual publication please follow the link above