Page 18

DTUavisen1606

18  |  CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  |    NR. 6·2016 ■■Kort nyt Navne og karriere Jubilæer Jesper Henri Hattel, professor, DTU Mekanik, 25 år 1/6 Poul Erik Thamdrup, programmør, DTU Compute, 25 år 13/6 Bent Mikael Andersen, projektleder, DTU Campus Service, 25 år 15/6 Peter Steen Mikkelsen, professor, DTU Miljø, 25 år 1/7 Tina Rygaard Larsen, rekrutteringskoordinator, DTU Koncern HR, 25 år 2/7 Goddag „Jeg turde næsten ikke tro på, at jeg faktisk havde fået jobbet og de næste to år skulle være en del af Hypermag centeret (Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance),“ siger Joachim Møllesøe Vinther, der er startet som postdoc i DTU Elektro. Men Joachim har netop den rette baggrund med en kandidateksamen i fysik og kemi fra KU, et speciale og ph.d.-projekt om NMR-spektroskopi og en treårig erhvervspostdoc hos ingrediensvirksomheden Chr. Hansen. „Det bliver spændende at arbejde indgående med hyperpolariseringsteknikken, som har store perspektiver, blandt andet i forbindelse med karakterisering af kræftknuder og behandlingsrespons,“ siger Joachim. Han glæder sig ikke mindst over det interdisciplinære miljø på DTU. „Det er en udfordring, og det tager tid at sætte sig ind i hinandens faglighed og behov, men det er også rigtig sjovt. Man lærer noget nyt hver dag, bare fordi man snakker sammen.“ Farvel Først tog Rasmus Fogtmann Halvgaard kandidateksamen på DTU Elektro, siden tog han en ph.d. på DTU Compute, og nu forlader han en postdoc-stilling samme sted, hvor han samarbejdede med vandbehandlingsfirmaet Krüger. Rasmus er ekspert i at konstruere matematiske modeller og algoritmer, som kan hjælpe med at styre energikrævende systemer i forhold til forudsigelser af elpriser, vejr osv. Hos Krüger handlede det om at håndtere spildevandssystemer, så renseanlægget f.eks. kører, når det er billigst. Og nu er han blevet ansat i DHI Danmark, hvor han ud fra de samme metoder skal arbejde med at styre vandet, så det ikke løber over og måske ender i folks kældre. ”Jeg er knyttet op på to forskningsprojekter, så jeg kommer heldigvis stadig til at have et tæt samarbejde med mine gamle kolleger på DTU,” siger Rasmus. ■ News in brief Anniversary · Hello · Goodbye FOTO DTU FOTO DTU Vi bekræfter hinanden i at vi ikke skal være superwomen KØN En gruppe kvinder i høje stillinger på DTU Aqua har støttet hinanden i at se stort på de almindelige forventninger til, hvad en mor skal. We reassure one another that we don’t have to be superwomen GENDER Unusually many of the senior positions at DTU Aqua are held by women. In fact, four of the women were nicknamed ‘the Spice Girls’ a few years ago, when each of them headed a large working group on the International Council for the Exploration of the Sea. We sat down with two of them—Marie Storr-Paulsen, Head of Section, and Professor Clara Ulrich— to chat about topics such as finding the balance between a demanding job and family life. Does the high number of women in executive positions at DTU Aqua reflect the application of a conscious strategy? Clara: “No, I think it was just coincidence that we were all taken on about the same time. It was in around 2000, when more funding was made available for research, and where more women were given the chance to make their mark. The fishing industry doesn’t normally attract that many women, but it turned out that a group of us ended up getting together here. We soon got in touch with one another and built up a network that made us stronger and therefore gave us more power.” Af Marianne Vang Ryde På DTU Aqua er der usædvanlig mange kvinder på topposter. Fire af kvinderne fik ligefrem tilnavnet Spice Girls, da de for nogle år siden sad på hver deres store arbejdsgruppe i International Council for the Exploration of the Sea. Vi har talt med to af dem, sektionsleder Marie Storr- Paulsen og professor Clara Ulrich, blandt andet om at finde balancen mellem det krævende job og familielivet. Er de mange kvinder i lederstillinger på DTU Aqua udtryk for en bevidst strategi? Clara: „Nej, jeg tror, det var lidt tilfældigt, at vi blev ansat samtidig. Det var omkring 2000, hvor der kom flere penge til forskning, og hvor flere kvinder fik en chance for at gøre sig gældende. Fiskeriet tiltrækker normalt ikke så mange kvinder, men tilfældigvis var vi altså nogle stykker, der stødte sammen her. Vi fandt hurtigt hinanden og har haft et netværk, som har gjort os stærke og dermed nok også mere magtfulde.“ Et fagligt netværk? Marie: „Nej, vi arbejder på helt forskellige fagområder. Det er mere et privat netværk, hvor vi deler alle de genvordigheder, der kan være ved at få karrieren og familielivet til at gå op i en højere enhed. Vi har bekræftet hinanden i, at man ikke behøver være en superwoman. Man kan let gå ned på at prøve både at være lækker og god til at lave mad, huske alle forældremøder og samtidig være forskningsprofileret og pleje en karriere.“ „Vi har indstiftet en pris, der hedder ’Bad Mum Award’. Den uddeler vi hvert år til hende, der har lavet den mest sindssyge brøler. Klassikeren, at glemme en skolehjem samtale, er på hvert år. Men et år gik prisen til hende, der løj for sine børn om, hvornår de havde fødselsdag, fordi det ikke passede så godt med et internationalt møde! Vi prøver ikke at lade som om, det er nemt, eller at man skal klare sig godt på alle fronter. Vi bekræfter i stedet hinanden i, at man nogle gange godt må vælge børnene fra og lade far overtage.“ Har jeres mænd så støttet jer hele vejen igennem og taget over, når I slap tøjlerne? Marie: „Ja, de fleste af os har i hvert fald mænd, der laver mad, tager barn sygedage og kan klare hjemmelivet, når vi rejser til møder i udlandet. De har nu heller ikke så mange rejser som os.“ Så I mener, det er svært, hvis begge har samme ambitionsniveau i arbejdslivet? Clara: „Jeg tror egentlig, alt kan lade sig gøre. Det afhænger af samspillet mellem parret og hvilke krav, man har til sig selv. Og så selvfølgelig, hvordan børnene trives. Man vil nok vælge at bremse sin karriere, hvis man mærker, at den går ud over ens børn. Jeg tror i øvrigt, det mere er kvalitet end mængde, der tæller. Flere timer ville ikke nødvendigvis gøre børnene gladere. Mine børn har f.eks. aldrig klaget over at være blandt de sidste, der blev hentet i børnehaven. Tværtimod. De var glade for den rolige stund, hvor de havde de voksne for sig selv. Jeg tror, at nøglen til succes og balance er at være hundrede procent til stede der, hvor man er, og stå ved de valg, man træffer.“ Marie: „Kvinder er ofte deres egne værste fjender. Vi stiller for høje krav til os selv. Man må øve sig i at sige nej til AA Jeg har selv konstant haft en angst for ikke at gøre det godt nok. Det tog mig for eksempel et helt år at begynde at kalde mig selv professor; jeg syntes ligesom, det var for meget. Professor Clara Ulrich


DTUavisen1606
To see the actual publication please follow the link above