Page 13

dtuavisen1607

Min mening / My opinion Reformen er væk - hvad nu? REGLER Den forhadte fremdriftsreform er rullet tilbage. Men det giver ikke frit leje til at slappe af på studiet. Af Sebastian Molbech Hansen, formand for PF Det var med stor glæde, vi i Polyteknisk Forening vågnede op til nyheden om, at fremdriftsreformen blev rullet tilbage. I flere år har vi kæmpet for at få politikere til at indse, hvor mange problemer reformen medførte. Vi var aldrig i tvivl om, at reformen hørte til i skralderen. Men selvom midlet var forkert, kan vi godt forstå pointen i at reducere studietiden. Derfor har vi i løbet af det sidste år arbejdet sammen med DTU om at finde ud af, hvordan studietiden kan reduceres, uden det går ud over kvaliteten og fleksibiliteten af vores uddannelser. Det har på den ene side medført, at DTU har måttet kigge indad for at finde ud af, hvor der findes administrative barrierer, der medvirker til, at vi som studerende kan blive forsinkede, og på den anden side har det medført nogle nye regler, som du bør sætte dig ind i. Når du læser reglerne, tænker du måske “fedt, færre ECTS per semester!” - men de 45 point om året er ikke målet, men et absolut minimum. De nye regler giver mere frihed i studieplanen, men man bliver ikke en bedre ingeniør af at tage færre point for at se mere Netflix. Det skal også siges, at universiteterne får en væsentlig økonomisk straf, hvis ikke studietiderne nedsættes, så i værste fald vil det medføre et fald i uddannelseskvaliteten, hvis ikke det lykkes. Når det er sagt, skal man heller ikke smide alt på gulvet for at blive færdig til tiden. Man kan sagtens blive færdig på normeret tid og samtidig engagere sig i fritidsprojekter, hvad enten det er en hobby, et studiejob eller frivilligt arbejde. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at det er nemmere at blive færdig på normeret tid, hvis man også bruger tid på andet end sit studie. Selvom jeg altid har været glad for at læse på DTU, har det at være frivillig i PF klart hjulpet mig igennem studiet. Dels har jeg fået et kæmpe socialt netværk, som har hjulpet mig gennem hverdagen, hvad enten det handler om hjælp til en opgave eller fælles undren over et TEMO-koncept, dels giver det et lidt større kick, når man har været med til at få stablet et projekt eller arrangement på benene, end når man får det rigtige facit i Mat1. Min anbefaling er i hvert fald: Engagér dig i frivilligt arbejde, så skal du nok blive færdig til tiden alligevel. I PF er du altid velkommen, hvad end du interesserer dig for det faglige, sociale eller politiske. The reform is gone —now what? REGULATIONS We have spent years struggling to make politicians realize the scope and depth of the problems the Study Progress Reform entailed. We have therefore spent the past year working with DTU to come up with a plan for reducing the study period without compromising the quality and flexibility of our study programmes. As a result, we as students may take a little more time, but on the other hand there are some new regulations with which you really should familiarize yourselves. PRIVATFOTO AA Man bliver ikke en bedre ingeniør af at tage færre point for at se mere Netflix.   NR. 7·2016  |  UDDANNELSE / EDUCATION  |  13 SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1607 Din erfaring kan åbne karrieremuligheder for en anden Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er gode til at tiltrække internationale specialister. Ofte har de veluddannede ægtefæller med, der gerne vil etablere eget netværk og gøre karriere i Danmark. Lyngby-Taarbæk Vidensby søger mentorer, som vil dele ud af deres erfaringer og vise vejen. Som mentor gør du en afgørende forskel for en anden. Samtidig udvider du dit personlige og professionelle netværk og styrker dine interkulturelle kompetencer. Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive mentor. Du kan se filmen og læse mere på Vidensby.dk/mentor. Du er også velkommen til at kontakte tidligere mentor Tina Messerschmidt Nielsen på 2073 9100 eller tnn@adm.dtu.dk, hvis du vil høre mere. Mentorforløbet varer fra 24. oktober 2016 til 27. februar 2017. Der er tilmeldingsfrist 6. oktober. Vidensbyen arbejder for at gøre Lyngby til en af Europas førende videns- og universitetsbyer og et internationalt knudepunkt for arbejdskraft, kultur og bæredygtig vækst. Foto: International House CPH Vis vejen som mentor 12091_LTV_Mentorannonce_108x314.indd 1 19/08/2016 14.49


dtuavisen1607
To see the actual publication please follow the link above