Page 6

dtuavisen1607

6  |  FORSKNING / RESEARCH  |    NR. 7·2016 Life science får to nye DTU-institutter INTERNT Fra 1. juli er DTU Systembiologi blevet delt i institutterne DTU Bioengineering og DTU Bioinformatik. Velkommen til højhuset FLYTTERI Sidst i august begyndte DTU Biosustains mere end 200 medarbejdere at flytte ind i DTU’s første højhus. Welcome to the high-rise MOVE Since 1 August, everyday life has been appreciably different for the employees at DTU Biosustain. That was the date when all laboratory work stopped so the numerous instruments could be packed up ready for the move from Hørsholm to Lyngby, with the clear ambition of having everything up and running again on 1 September. A major milestones was to find out where everyone was to sit— an issue that was decided before the holidays. ■■Aktuel ph.d. Et udpluk af de nyeste ph.d.-afhandlinger på DTU Redigeret af Tore Vind Jensen Ormeinfektioner i kvæg kan stoppes med cikorie Infektioner med indvoldsorm i mave og tarm er et almindeligt problem hos græssende kvæg. Desværre har ormene i stigende grad udviklet resistens mod kommercielle ormemidler. En lovende alternativ mulighed er anvendelse af bioaktive foderafgrøder med anti-parasitære effekter. Fodring med cikorie har reduceret infektioner med løbetarmorm i får, men tilsvarende er ikke hidtil vist i kvæg. Miguel Peña-Espinoza har lavet en række felt- og laboratorieforsøg for at undersøge resistens mod ivermectin, som i dag er det mest anvendte ormemiddel til kvæg, og effekten af fodercikorie mod ormene. Han fandt tydeligt nedsat effekt af ormemidlet i flere besætninger og viste, at bioaktive stoffer fra visse cikorie-sorter havde markant anti-parasitær effekt. Fodring med cikorie ser således lovende ud for kontrol af mave/tarm-orm hos kvæg. Nødvendig katalyse for vedvarende energi Ved raffinering af olie, produktion af kunstgødning, fremstilling af plastik og meget andet bruger man såkaldt heterogen katalyse. En proces, der også vil blive brugt i en energisektor baseret på vedvarende energi - bl.a. til produktion, lagring, transport og afbrænding af energien. Det kræver dog ny viden om de kemiske processer, før man kan udvikle nye katalysatorer til de formål. Jakob Nordheim Riedel fra DTU Fysik har ved hjælp af mikro-reaktorer målt den katalytiske aktivitet af nanopartikler og bl.a. undersøgt, hvordan man kan producere metan fra kulilte og brint på nanopartikler, der består af en legering af nikkel og jern. Forsøgene indikerer, at partikler med 7 nm i diameter har den største produktion af metan og kan omdanne brint til metan, der kan bruges som brændstof i f.eks. biler og busser. 3D billeder giver bedre mineraluld Mineraluld - glasuld og stenuld – er det foretrukne isoleringsmateriale i bygninger. På grund af nye energikrav øges også kravene til deres kvalitet, isoleringsevne og bæreevne - og hvor godt de holder formen efter at være presset sammen under transport. Lucie Chapelle fra DTU Vindenergi har udviklet et nyt værktøj, der kan forudsige uldens elastiske og kompressive egenskaber. Værktøjet er baseret på en model, der bl.a. omfatter en beskrivelse af fiberstrukturerne i ulden, som er skabt på baggrund af 3D-billeddata fra røntgen-scanning af mineraluldsprøver. Modellen gør det muligt at finde frem til de faktorer, som bestemmer uldens egenskaber, vel at mærke uden at der skal laves omfattende eksperimenter i et laboratorie. ■■Current PhD A selection of the most recent PhD theses at DTU Chicory can help treat worm infections in cattle · Essential catalyst for renewable energy · 3D images produce improved mineral wool Af Marianne Vang Ryde Siden 1. august har hverdagen været markant anderledes for medarbejderne på DTU Biosustain, for der begyndte processen med at gøre de mange instrumenter klar til at blive flyttet til Lyngby. Flytningen har selvfølgelig krævet nøje planlægning, blandt andet af laboratoriekoordinator Jan Joensen, som begyndte forberedelserne helt tilbage i foråret 2015. En af de helt store milepæle var at finde ud af, hvor folk skulle sidde. Og det skulle nås, inden ferietiden satte ind. „At placere folk i bygningen har været en suverænt topstyret proces, og det er godt, for ellers kan en flytteproces som denne let blive kaotisk. Men selvfølgelig har der været mulighed for at bytte plads i forhold til særlige samarbejdsrelationer,“ siger Jan, der selv har måtte give afkald på dette års sommerferie. Også medarbejderne har haft flytningen inde i bevidstheden mere end et år, og ifølge laborant Charlotte Brøchner i det centrale laboratorium, Analytics, har det været lidt stressende, men også spændende: „Ingen i afdelingen har prøvet sådan noget før. Det er jo store, følsomme instrumenter, vi har med at gøre, som det kræver en særlig ekspertise at flytte. Men det er også superlækkert at komme over i noget nyt, som man selv kan sætte sit præg på. Til nogle af vores funktioner får vi mere plads, og mange af os får kortere til arbejde. Men i starten vil vi nok savne omgivelserne i Hørsholm, hvor dådyrene kan finde på at kigge ind ad vinduerne.“ Jan Joensen var fra første færd opmærksom på, hvor vigtigt det var at forberede folk på flytningen. „Det hele bygger på, at alle har tillid til, at vi, der er sat til at organisere den, kender deres behov og tilgodeser dem i størst muligt omfang,“ siger han. Jan gjorde sig også tidligt klart, hvem der ville blive værst ramt af, at laboratoriearbejdet ville være indstillet mindst en måned, og opfordrede specielt de ph.d.-studerende og andre på tidsbegrænsede kontrakter til at planlægge at bruge nedetiden på enten at læse eller skrive. Højt hus - høje forventninger Først i løbet af juni i år kunne Jan begynde at allokere plads til udstyret og finde ud af, om der var udtag og installationer nok. Installationerne blev tegnet ind i huset for tre år siden, så nogle rum har man måttet tilpasse til en ny virkelighed. En ekstra udfordring er, at huset blev designet til at rumme 250 forskere. Men siden da har centeret rejst yderligere forskningsmidler, så ifølge vicedirektør Bo Skjold Larsen skal der findes plads til måske 50 medarbejdere mere i bygningen i løbet af 2017. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet bygning 220 som et dobbelthus i fem etager med masser af lys og luft. Lige meget hvor i bygningen, man befinder sig, har man udsigt til mindst tre verdenshjørner. Fra Søltofts Plads kommer man ind i det, arkitekterne kalder DTU Plaza, en to etager høj hall med kantinen i grundniveaet som en hyggelig ’hule’ med rødt loft og en flot bred trappe op til andet niveau, hvor loftet er guldfarvet. Trappen fører ikke bare op i huset, men er også indrettet, så man kan sidde på den. Det er på alle måder et usædvanligt DTU-hus, der nu tages i brug af kollegerne fra DTU Biosustain. Nok værd at se på, hvis man er på de kanter. Den nye bygning indvies officielt den 3. oktober under overværelse af prins Joachim. ■■Få mere at vide Jan Joensen, laboratoriekoordinator, DTU Biosustain, jajoe@biosustain.dtu.dk FOTO ALL OVER PRESS Af Marianne Vang Ryde Efter et længerevarende analysearbejde omkring DTU Systembiologi er instituttet nu blevet delt i to: Et laboratoriebaseret, ’vådt’ institut, som har fået navnet DTU Bioengineering i mangel af en retvisende dansk betegnelse, og et computerbaseret, ’tørt’ institut, DTU Bioinformatik, som omfatter den nationale supercomputer Computerome. "Vi forventer os meget af de nye institutter, som begge har stort potentiale for vækst og vil være vigtige forskningsenheder i den kommende DTU Life Science-kvadrant,” siger prorektor Henrik Wegener, som var konstitueret direktør på DTU Systembiologi fra 1. januar 2016 og frem til delingen. DTU Bioengineering adresserer samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer inden for bioteknologi, biomedicin, fødevareteknologi og human sundhed og driver fire forskningsplatforme, som leverer state-of-the-art forskning inden for bioengineering. DTU er i kontakt med flere højt profilerede internationale forskere, som viser interesse for det nye institut. Koncerndirektør Marianne Thellersen leder DTU Bioengineering, indtil en ny direktør er fundet. På DTU Bioinformatik arbejdes der med at udvide den biologiske viden og skabe værktøjer til fremtidens biotekindustri og sundhedsområdet. Her udvikles beregningsmæssige metoder og maskinlæringssystemer samt systemer for kunstig intelligens. Instituttet huser den nationale supercomputer Computerome, som er et centralt værktøj til generering og analyse af big data for instituttets forskere og samarbejdspartnere i ind- og udland. DTU Bioinformatik ledes foreløbig af dekan Martin P. Bendsøe. ■■Få mere at vide Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab, mthel@dtu.dk Martin Bendsøe, dekan, gdekan@adm.dtu.dk Two new life science departments INTERNAL Following a protracted and comprehensive analysis, it has been decided to divide DTU Systems Biology in two: a laboratory-based, ‘wet’ department that has been named DTU Bioengineering, and a computer based, ‘dry’ department that has been dubbed DTU Bioinformatics and houses Computerome—the Danish national supercomputer. ILLUSTRATION LUCIE CHAPELLE


dtuavisen1607
To see the actual publication please follow the link above