Page 7

dtuavisen1607

  NR. 7·2016  |  FORSKNING / RESEARCH  |  7 Gennem nåleøjet til EU-bevilling PROJEKT Et DTU-ledet projekt med Eurotech-partnerne og flere virksomheder var blandt de 7 procent, der fik en bevilling. Af Henrik Larsen Som noget ret usædvanligt har et samarbejde mellem de fire universiteter i Eurotech-alliancen og en række danske og udenlandske virksomheder vundet en Marie-Sklodowska-Curie-bevilling i EU. Titlen på projektet lød 'Multimodal, Functional Bio-Photonic Imaging (FBI)', og det koordineres af seniorforsker på DTU Fotonik Peter Andersen. Konkurrencen er benhård, når EU inviterer universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder til at byde ind på sine forskningsprogrammer. Kun syv procent af de i alt 1611 projektforslag fik det blå stempel og en bevilling fra Marie-Sklodowska-Curie-programmet. Eurotech-partnerne deltog med fire projekter og havde dermed en succesrate på 25 procent. Med en yderst positiv evaluering med tilhørende høj score til det DTU-ledede projekt blev projektet rangeret højt, og konsortiet fik da også en bevilling på knap 30 mio. kr. Konsortiet har ti deltagere, og Peter Andersen har brugt lang tid på at sammensætte og koordinere det. Ud over en lang og intensiv planlægnings- og skrivefase er der efter Peter Andersens opfattelse tre årsager til konsortiets succes: „Der er tale om et koncept inden for sundhedsteknologi, der kombinerer flere metoder med fokus på anvendelse og uddannelse. Det indeholder et gennemarbejdet uddannelsesprogram med fokus på innovation, og så udgør de ti partnere et særdeles stærkt og bredt favnende konsortium med deltagelse af hospitaler, små virksomheder (SMV'er) og multinationale virksomheder,“ siger Peter Andersen. „Samlet set har vores projekt et kraftigt drive mod at omsætte forskning til anvendelser og sågar konkrete produkter.“ Projektet omfatter et interdisciplinært samarbejde om at kombinere forskellige laserbaserede billeddannende metoder til at forbedre diagnostik af sygdomme, herunder forskellige former for kræft. Projektet sigter mod en kombination af metoder, der som noget helt nyt også kan anvendes i forbindelse med kikkertundersøgelser. Af Marianne Vang Ryde En nordjysk svineavler begyndte for nogle år siden at få problemer med grise, der pludselig opførte sig unormalt. De skreg og prøvede at flygte, tilsyneladende uden grund. Flere dyrlæger og andre eksperter måtte opgive at finde plausible forklaringer; men landmanden mistænkte, at det kunne have noget med strøm at gøre og henvendte sig til DTU, hvor han var så heldig at støde ind i lektor Esben Larsen på DTU Elektro. Forskeren tvivlede ganske vist på strømteorien, men gik alligevel med til at stable et forsøg på benene i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion, nu SEGES, og Aalborg Universitet. „Jeg er gammel landmandssøn fra Nordjylland, og jeg fik virkelig medlidenhed med denne familie, som kæmpede bravt for deres grises velbefindende. Så jeg fik sat et større måleprogram op, blandt andet med dataloggere på to svinestier,“ fortæller Esben Larsen. Nu to år og seks millioner datasæt senere må han desværre konkludere, at han ikke kan levere en endelig forklaring på grisenes ubehag. Der er, så vidt han kan måle, flere kilder til strøm i stalden. Dels eksterne kilder, såkaldte vagabonderende strømme, dels en kilde i selve stalden, nemlig det, der kan betegnes som ’gyllebatteriet’: „Statistisk set er der en risiko for, at en gris kan indgå i en elektrisk kreds, når den drikker af en drikkenippel af zink og samtidig tisser på en rist af støbejern,“ forklarer han. „Zink, jern og gylle danner tilsammen et galvanisk element (et batteri), der kan give en spænding på ca. 0,7 volt. Det er mindre end et batteri til en cykellygte. Vi har målt modstanden i dyret – under dyrlægekontrol, selvfølgelig – og konstateret, at vi er nede på ca. 400-800 ohm, så grisen kan blive udsat for en lille milliampere. Men er det tilstrækkeligt til at føle ubehag?“ Mere følsomme end mennesker Svaret kan være ja. Det er kendt, at dyr er væsentligt mere følsomme over for strøm end mennesker. Mennesker får et alvorligt chok ved 10 milliampere, så det er ikke usandsynligt, at grise vil føle ubehag, hvis de får stød af gyllebatteriet. Desuden kan soen jo ikke kan flygte fra båsen, når hun føler ubehag, og det kan gøre hende stresspåvirket. Gyllebatterier kan opstå i de fleste grisestier, men det er ikke alle steder, grisene kan komme til at indgå i en elektrisk kreds. Det afhænger af, hvordan stien er designet. „Vi har altså sandsynliggjort, at der i den nordjyske stald kan skabes en elektrisk kreds, når grisen drikker og tisser samtidig, og at det kan være medvirkende til grisenes reaktioner. Men vi har ikke statistisk belæg for, at gyllebatteriet er den eneste årsag til problemet,“ erkender Esben Larsen. Vagabonderende strømme Projektet er slut, og rapporten skrevet, men problemet er altså ikke løst, og Esben Larsen tror heller ikke, at gyllebatteriet rummer hele forklaringen. Der kan også være tale om såkaldte vagabonderende strømme i jorden. Der har været udslag på nogle jordspyd uden for gården, men heller ikke her har forskerne kunnet etablere en direkte korrelation til grisenes reaktioner. Det kan være en statistisk tilfældighed; men Esben Larsen er ikke i tvivl om, at der er noget galt på den nordjyske gård. Og han vil ikke lade dem i stikken, så nu har han udviklet et større system til at måle på vagabonderende strømme, som foreløbig står i DTU Elektros egen baghave. Han håber at få penge til at måle flere steder i landet, for der er mange mennesker, som siger, at de har problemer med jordstrømme, blandt andet i forbindelse med vindmøller. „Fænomenet er endnu ikke beskrevet videnskabeligt. Så det har jeg tænkt mig at gøre,“ fastslår Esben Larsen. Through the eye of the needle to EU grant PROJECT Extraordinarily, a partnership involving the four universities in the Eurotech alliance and a number of Danish and overseas companies has been awarded one of the prestigious EU Marie-Sklodowska-Curie grants. Entitled Multimodal, Functional Bio-Photonic Imaging (FBI), the project is coordinated by Peter Andersen, Senior Researcher at DTU Fotonik. Competition is always intense when the EU invites universities, research institutions and companies to make a pitch for its research programmes. Just 7 per cent of the 1,611 project proposals were approved. Elektricitet i stalden kan give grise stress STØD Grise i en nordjysk svinestald fik det pludselig dårligt tilsyneladende uden grund Esben Larsen fra DTU Elektro satte sig for at finde årsagen, som muligvis har noget med elektrisk strøm at gøre. ■■Få mere at vide Esben Larsen, lektor, DTU Elektro, ela@elektro.dtu.dk ■■Få mere at vide Peter Andersen, seniorforsker, DTU Fotonik, peta@fotonik.dtu.dk ILLUSTRATION MARIE KNAP EFTER FORLÆG FRA DTU Electricity in sties may stress pigs SHOCK A few years ago, a pig farmer in North Jutland began to notice problems with pigs suddenly displaying strange behaviour such as crying out and attempting to run away. A whole series of veterinarians and other experts were unable to come up with a plausible explanation. The farmer himself suspected that it might have something to do with electric current, so he contacted DTU where he was fortunate enough to bump into Associate Professor Esben Larsen, a bright spark at DTU Electrical Engineering. The researcher had his doubts about the farmer’s theory, but nevertheless agreed to put together a study in partnership with the Danish Pig Research Centre and Aalborg University. GYLLEBATTERI Zink, jern og gylle danner tilsammen et galvanisk element (batteri), der kan give en spænding på ca. 0,7 volt Zink-nippel Gylle Jernrist SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1607


dtuavisen1607
To see the actual publication please follow the link above