Færre pesticider i dansk frugt Hvis din indkøbsvogn er fyldt med dansk producerede pærer og blommer, får du færre farlige pesticidrester, end hvis frugterne kom fra udlandet, viser en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen. Frugt og grønt, der sælges i Danmark, udgør dog ikke nogen sundhedsrisiko, uanset hvor det er produceret, så længe varerne indgår i en gennemsnitlig og varieret kost. Læs mere på l.dtu.dk/41zi. Opfinder ny type varmepumpe En ny type varmepumpe, som en gruppe forskere på DTU Energi har opfundet, har potentiale til at revolutionere alt fra klimaanlæg til køleskabe. Varmepumpen er baseret på materialer, der strækker sig, når de opvarmes. Det betyder, at den kræver væsentlig mindre energi end traditionelle varmepumper, og ifølge forskerne vil den kunne reducere et køleskabs energiforbrug med en tredjedel. Læs mere på l.dtu.dk/g22a Elbiler skal levere strøm til elnettet DTU står i spidsen for at teste en ny teknologi, der får en flåde af elbiler til at levere strøm til elnettet. Frederiksberg Kommune har allerede indkøbt de første ti elbiler til formålet, og planen er, at bilerne skal kunne levere strøm tilbage til elnettet, hvis der ikke kan produceres nok strøm på traditionel vis. Læs mere på l.dtu.dk/2q9a. Fragtskib laver el af spildvarme På containerskibet Arnold Maersk har forskere fra DTU Mekanik i samarbejde med Mærsk testet et anlæg, som er i stand til at omforme spildvarme fra containerskibets motor til el. En arbejdsvæske med et lavt kogepunkt pumpes ind i en kedel, hvor den fordamper og på den måde driver en turbine, som producerer elektricitet. I løbet af de seneste to måneder har det haft en stabil elproduktion på op til 125 kW. Læs mere på l.dtu.dk/vh4w. Astro-Andreas fortæller om lyn i ny bog I bogen ’Min rejse til rummet’, som udkom 31. august, fortæller ESA-astronaut Andreas Mogensen om, hvordan han opdager et kæmpe tordenvejr, mens han sidder i Den Internationale Rumstation ISS. Billederne har givet DTU-forskerne ny viden om lyn. F.eks. ved man nu, at lynene kommer fra 17 km høje skyer, og at de blå glimt er overflade-udladninger på toppen af skyen. Fewer pesticides in Danish fruit · Invented a new type of heat pump · Electric vehicles to supply power to the gri · Cargo ship produces electricity from waste heat · Andreas the Astronaut talks about lightning in new book Supercomputer besvarer spørgsmål om life science DATA DTU-forskere bruger Danmarks største life science-supercomputer til at analysere komplekse datamængder og klæde lægerne på til at forbedre vores sundhed. Supercomputer answers life science questions DATA The biggest supercomputer in Denmark, which has been specially designed for life science, has made it easier to analyse huge volumes of data about our hereditary material— our genomes—and thus to customize treatment of the individual patient. Two new projects are now intended to improve organ transplants, as well as the diagnosis and treatment of salmonella, listeria and chlamydia. Both are eScience-pilot projects from Danish e-Infrastructure Cooperation, which gives young researchers the opportunity to work on the supercomputer. Researchers can draw on a huge pool of data from, e.g. records of Danes’ genomes, electronic patient records, X-rays and DNA sequencing, which illustrates how SE VIDEO Se Peter Bork og María Luisa Matey Hernández fortælle om deres arbejde med supercomputeren på kortlink.dk/n7em og kortlink.dk/n7en. ■■Vil du vide mere? Peter Løngreen, head of supercomputing, DTU Bioinformatik, petrel@bio.dtu.dk hereditary material in organisms is structured. “Over the past 50 years, we have registered a vast amount of data about Danish citizens through their Civil Registration (CPR) Numbers. This means we have a great deal of information that we can combine with our data on genomes,” explains Peter Løngreen, Head of Supercomputing at DTU Bioinformatics. ■■Kort nyt Forskere og resultater ■■News in brief Af Christina Tækker Med Danmarks største supercomputer specialdesignet til life science er det blevet lettere at analysere store mænger data om vores arvemasse og gøre behandlingen af den enkelte patient mere præcis. To nye projekter sigter mod at forbedre organtransplantation samt diagnosticere og behandle salmonella, listeria og klamydia med nye værktøjer. Begge projekter er eScience-pilotprojekter fra DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), der giver unge forskere mulighed for at arbejde med supercomputeren. Her trækker forskerne på en stor mængde data fra bl.a. danskernes arvemasse, elektroniske patientjournaler, røntgenbilleder og DNA-sekventering, der viser, hvordan organismers arvemateriale er opbygget. „De sidste 50 år har vi registeret store mængder data om danskerne via deres cpr-numre. Det betyder, at der ligger en masse informationer, som vi kan kombinere med data om vores arvemasse. Alt det kan supercomputeren klare, ligesom den også kan køre op til 1.000 forskellige algoritmer,“ siger Peter Løngreen, head of supercomputing på DTU Bioinformatik. Leder efter nye proteiner I det ene projekt arbejder DTU-studerende María Luisa Matey Hernández med at karakterisere en særlig region i det 6. kromosom, der kaldes HLA-regionen (human leukocyt antigen). HLA-systemet hjælper med at bekæmpe infektioner og er nøglen til en vellykket organtransplantation. Hvert menneske har sin egen kombination af HLA-molekyler, og hvis der er for store forskelle mellem molekylerne hos patienten og i det nye organ, kan det blive udstødt. Med projektet håber María Luisa Matey Hernández at finde nye typer proteiner, der er store molekyler, som findes i kroppen. Til det formål bruger hun supercomputeren, der indeholder data fra den nationale GenomeDenmark-platform, hvor 150 danskeres arvemasse er kortlagt. „Målet er at undersøge, hvor gode de eksisterende metoder er til at fastslå danskernes HLA-type, men også at forsyne de eksisterende HLA-databaser med HLA-data fra GenomeDenmark. Hvis projektet lykkes, vil lægerne i fremtiden kunne udvælge netop de organer, der passer præcist til patienten,“ siger María Luisa Matey Hernández. Få skovlen under klamydia I et andet projekt arbejder maskinlæringsekspert Peter Bork med at udvikle nye værktøjer til at diagnosticere og behandle sygdomsfremkaldende bakterier. Som den første forsker på DTU Bioinformatik anvender han to nye neurale netværk på supercomputeren, LSTM (Long Short Memory Networks) og CNN (Convolution Neural Network), der er baseret på matematik og algoritmer og efterligner mønstre i store datamængder. De neurale netværk er med til at afsløre, hvilke proteiner bakterier som salmonella, klamydia og listeria sprøjter ind i andre celler for at inficere dem. Målet er at finde ud af, hvordan bakterierne angriber kroppen, og hvilke stoffer, de afgiver. Netværkene bruges i kombination med maskinlæringsbiblioteket Tensor- Flow, som gør forskerne i stand til at køre data på tværs af flere hundrede computere på én gang. Peter Bork håber på, at projektet vil bringe os tættere på at forstå, hvilken indflydelse biologien har på vores velbefindende: „Hvis projektet lykkes, er vi kommet tættere på at få skovlen under klamydia, listeria og andre skadelige bakterier. For danskerne kan det betyde, at vi får en bedre behandling, og at den mad, vi spiser i fremtiden, indeholder færre skadelige bakterier.“ 4 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 8·2016 SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1608 FOTO ALL OVER PRESS. COLLAGE EVA KREBS
DTUavisen_1608
To see the actual publication please follow the link above