Ved at teste sekvenser af jordnøddeprotein sammen med patienternes serum fandt forskerne, at patienter med jordnøddeallergi reagerer meget specifikt. By testing sequences of peanut protein together with the patients’ serum, researchers discovered that patients with peanut allergy react extremely specifically. Jordnøddeallergi skal behandles forskelligt OVERFØLSOMHED Allergikere, der ikke kan tåle jordnødder, reagerer på vidt forskellige måder. Derfor kan skræddersyet immunterapi blive fremtidens behandling. Different treatments for peanut allergy HYPERSENSITIVITY Hypersensitivity to peanuts can sometimes be life-threatening, but in future it may be possible to treat this type of allergy with individually customized immunotherapy. This prediction stems from a team of researchers at DTU Nanotech who have been working with colleagues from DTU Food, DTU Systems Biology, the Medical University of Vienna and the University of Toronto to examine how patients react to peanuts. They discovered that patients with peanut allergy react specifically, but differently to each other. They also established that the reaction pattern for the individual patient remains stable over a period of years. NR. 8·2016 | FORSKNING / RESEARCH | 9 Min mening / My opinion Med snuden i to spor DELTAG Universiteterne skal fortælle om det, de laver, og ikke være for fine til at deltage i debatten. Af Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan Da H.C. Ørsted omkring 1820 opdagede elektromagnetismen, lagde han en vigtig del af fundamentet for det moderne samfund. Men faktisk blev hans teorier i begyndelsen mødt med en del mistro, og de kom først i praktisk anvendelse som dynamoer, elektromotorer og elektromagnetiske telegrafsystemer et par årtier senere. I dag er vi ikke i tvivl om værdien af Ørsteds forskning, men dilemmaet er i bund og grund det samme i dag: Hvordan måler man værdien af forskning? Og hvordan spotter man de resultater, der engang vil forandre verden? På DTU gør vi meget ud af at måle effekten af universitetets innovation, forskning og uddannelse. Vi har masser af analyser og tal, der dokumenterer vores aktiviteter, men vi må også erkende, at det ikke er alt, der kan måles og vejes på den korte bane. Ligesom på Ørsteds tid er forskningen drevet af nysgerrighed, fantasi og entusiasme. Vi kan have en fornemmelse af, at opdagelser har potentialet til at skabe forbavsende indsigter eller teknologiske gennembrud. Men vi kan aldrig vide det helt sikkert på forhånd. Derfor må vi som universiteter og forskere hele tiden have snuden i to spor: For det første skal vi sørge for, at de opgaver, vi løser inden for forskning, uddannelse og rådgivning, lever op til vores målsætning om at være et teknisk eliteuniversitet og er relevante for samfundet og erhvervslivet. Vi skal altså være meget bevidste om – og kunne argumentere for – at det, vi laver, er til gavn for samfundet. For det andet skal vi have så højt til loftet, at der er plads til at afprøve de krøllede idéers flyvefærdighed. Universiteterne skal være mulighedernes sted og der, hvor nye erkendelser fødes. Det første er ikke så svært at forklare det omgivende samfund. Det er også disse aspekter, der er lettest at måle. Det andet er sværere at have med at gøre. Derfor er det universiteternes pligt at gøre samfundet opmærksom på, at erkendelse og skabelse af viden giver værdi. Universiteterne må aldrig trække sig fra samfundet. Vi skal fortælle om alt det, vi laver, og ikke være for fine til at deltage i debatten. Vi har en meget vigtig rolle i samfundet – også selvom vi ikke kan blive enige om, hvilken metode, der er den rette til at måle netop det. Hvis ikke vi tager forpligtelsen alvorligt, kan der opstå tvivl om, hvorvidt investeringerne i forskning er pengene værd. Following two trails GET INVOLVED Universities have an obligation to make society aware that recognition and creation of knowledge generate value. Universities must never isolate themselves from society. We need to communicate everything we are doing, and not be too proud to get involved in the discussion. We have an extremely important role to play in society—even though we may not be able to agree on precisely which method is the right one to measure it. PRIVATFOTO AA Hvordan måler man værdien af forskning? Og hvordan spotter man de resultater, der engang vil forandre verden? Af Tom Nervil Overfølsomhed over for jordnødder kan være livsfarlig, men i fremtiden vil det være muligt at behandle denne type allergi med individuelt tilpasset immunterapi. Det forudser et hold forskere fra DTU Nanotech, der sammen med kolleger fra DTU Fødevareinstituttet, DTU Systembiologi, Medical University of Vienna og University of Toronto har undersøgt, hvordan patienter reagerer på jordnødder. De fandt, at patienter med jordnøddeallergi reagerer meget specifikt, men forskelligt fra hinanden. De fandt også, at reaktionsmønstret for den enkelte patient er stabilt over mange år. Forskningsprojektet tyder på, at fremtidens immunterapi til behandling af patienter med jordnøddeallergi muligvis skal tilpasses den enkelte patient for at give den største sikkerhed og samtidig størst mulig effekt. Fødevareallergi er en utilsigtet reaktion på ellers uskadelige fødevareproteiner, vi spiser, og kan i værste tilfælde føre til døden. Selv bittesmå mængder af f.eks. jordnødder kan udløse voldsomme reaktioner. En måde at behandle allergi på er ved immunterapi – i dette tilfælde mod jordnødder. Protein-chip Immunterapi rettes altid mod ’noget’- typisk et eller flere proteiner i den fødevare, der giver allergien. Spørgsmålet er, hvilke proteiner og hvilke dele af proteinerne, der udløser reaktionen. En måde at belyse det spørgsmål på er at klippe proteinerne i meget små stykker og observere, hvilket stykke af proteinerne patienter reagerer mod. „I dette projekt har vi brugt en såkaldt ’protein-chip’. Det er et stykke glas med millioner af spots, hvor hver spot indeholder et bestemt stykke af et protein. Med en enkelt blodprøve fra patienten og en protein-chip kan reaktioner mod alle jordnøddeproteiner undersøges på en gang,“ fortæller Martin Dufva fra DTU Nanotech. Da det er tilstrækkeligt med 23.000 spots per patient for at teste for jordnøddeallergi, forestiller forskerne sig, at det i fremtiden vil være muligt at lave en chip, der kan undersøge for mange typer af allergi på en gang. Skræddersyet immunterapi Forskningsforsøget viste helt epokegørende, at mennesker danner et unikt reaktionsmønster, når de udvikler jordnøddeallergi. „Det er nyt, at vi nu har konstateret, at patienterne reagerer meget forskelligt og retter deres antistof mod forskellige dele af proteinet. Ligeledes er det nyt, at selv om patienterne reagerer mod samme del af proteinet, så er reaktionen mod disse dele af proteinet også individuel, ved at deres antistof binder meget forskelligt. Alt dette kan have store betydninger for det fremtidige design af immunterapi. Resultaterne af undersøgelsen giver anledning til fremover at tænke i personaliserede behandlingsmetoder, det, som kaldes precision medicine,“ fortæller Katrine Lindholm Bøgh fra DTU Fødevareinstituttet. ■■Få mere at vide Martin Dufva, lector, DTU Nanotech, dufva@nanotech.dtu.dk FOTO ALL OVER PRESS SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1608
DTUavisen_1608
To see the actual publication please follow the link above