Page 10

DTU's Politikker 2016

10 DTU’S POLITIKKER UDDANNELSE resultater og til anvendelse af ingeniørfaget i en ingeniørfaglig kontekst. Uddannelserne modner og omdanner ny viden fra forskning og udvikling til kompetencer hos de studerende. Indholdet af de enkelte uddannel- seselementer er på forkant med hensyn til den internationale teknisk naturvidenskabelige udvikling. Den nyeste viden og ekspertise integreres i kurser og projekter og er tilgængelig for de studerende. De studerende har adgang til eksperimentelle faciliteter. Studerende bliver inddraget i forsknings og udviklingsaktiviteter og tilbydes honours-programmer og andre aktiviteter målrettet talentfulde studerende på DTU. DTU udvikler og vedligeholder undervisning og uddannelsesforløb ved at kombinere den forskningsbaserede forankring med pædagogiske og didaktiske principper. Studerende DTU’s studerende har adgang til en løbende dialog med underviserne, også uden for undervisningstiden. Det er et vigtigt element i læringskulturen på DTU, hvor undervisere og studerende har respekt for hinanden og den fælles uddannelsesproces. DTU’s undervisning er baseret på, at de studerende er interesserede i at dygtiggøre sig, og at de er initiativ- rige med hensyn til egen læring. Et succesrigt ingeniørstudium kræver, at den studerende har evne, lyst og energi til at blive ingeniør og er klar til at yde den indsats, det kræver. DTU forventer, at de studerende ønsker at udvikle sig til nytænkende, troværdige og engagerede ingeniører. DTU engagerer de studerende i deres uddannelse og opfordrer til aktiv og konstruktiv deltagelse i undervisningen.


DTU's Politikker 2016
To see the actual publication please follow the link above