Page 11

DTU's Politikker 2016

DTU’S POLITIKKER 11 UDDANNELSE En god og inspirerende start på ingeniørstudiet er vigtig for de studerende. Her møder de DTU’s fremmeste forskere og bedste undervisere på første studieår. DTU informerer om uddannelsernes faglige forudsætninger og krav. Denne forventningsafstemning gælder for alle uddannelseselementer og er især vigtig over for nye studerende. ”DTU’s fælles mindset: Fra elev til studerende” formulerer klare forventninger til de nye studerendes holdningsmæssige udvikling. Mindsettet understøttes gennem undervisning, vejledning og andre aktiviteter på første studieår. Studerende, som har behov for det, tilbydes ekstra hjælp og vejledning. De studerende aktiveres, og deres læreproces sættes i centrum, så de bedst tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer. DTU anvender undervisningsmetoder, som træner de studerende i at arbejde selvstændigt og kreativt. De studerende modtager læringsfremmende feedback og evaluering undervejs i undervisningen. Undervisningen gennemføres uden aflysninger. Studiemiljø DTU udvikler campusmiljøer, der tilbyder både formelle og uformelle læringsmiljøer for studerende og undervisere. DTU indretter og udvikler sine undervisningsfaciliteter løbende, således at studiemiljø, lokaleindretning og undervisningens praktiske organisering støtter og fremmer varierede undervisningsformer og læringsmål. Campusmiljøerne giver de studerende mulighed for individuel fordybelse, afvikling af projektstyrede arbejdsformer og udfoldelse af eksperimentelle og praktiske aktiviteter.


DTU's Politikker 2016
To see the actual publication please follow the link above