Page 16

DTU's Politikker 2016

APPENDIKS: UDDANNELSER 16 DTU’S POLITIKKER UDDANNELSE DTU udbyder fire selvstændige og afsluttede fuldtidsuddannelser, der følger Bolognamodellen: Professionsbacheloruddannelsen i ingeniørvirksomhed, som giver titel af diplomingeniør Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab Toårig kandidatuddannelse i ingeniørvidenskab, som giver titel af civilingeniør Forskeruddannelsen, som giver titel af ph.d. Derudover udbyder DTU efter- og videreuddannelser inden for rammerne af Åben Uddannelse og deltidsuddannelsessystemet samt skræddersyede forløb. DTU’s diplomingeniøruddannelse (Bachelor of Engineering, BEng) er en anvendelsesorienteret uddannelse, som er bredt rettet mod erhvervslivet. DTU’s civilingeniøruddannelse er sammensat af en bachelor i teknisk videnskab (Bachelor of Science in Engineering, BSc) og en toårig kandidatuddannelse i ingeniørvidenskab (Master of Science in Engineering, MSc). Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre uddannelse. DTU’s to bacheloruddannelser (diplom- ingeniør og civilbachelor) adskiller sig i fokus, form og indhold. Udover at opfylde forskellige samfundsmæssige behov og målsætninger tiltrækker de to typer bacheloruddannelser forskellige grupper af studerende, som adskiller sig mht. ønsker til uddannelsens længde, erhvervsmuligheder, læringsstile og læringsformer. Dette har betydning for tilrettelæggelsen af uddannelserne og pædagogikken i undervisningen. DTU markedsfører bacheloruddannelserne således, at uddannelsessøgende kan vælge uddannelsesforløb, der matcher deres forventninger til efterfølgende karrieremuligheder. Der er fælles træk ved de to bacheloruddannelser, men deres individualitet og særkende er afgørende. Med disse forskelle er det klart, at de to uddannelser med deres forskellige mål og indhold ikke kan samlæses.


DTU's Politikker 2016
To see the actual publication please follow the link above