Page 28

DTU's Politikker 2016

28 DTU’S POLITIKKER FORSKNING seringsformer, der kan understøtte forskernes arbejde i sådanne tværgående projekter. Ligesom der er en arbejdsdeling mellem institutterne, er der en arbejdsdeling internt i de enkelte institutter. Institutterne måles på summen af deres aktiviteter, og det er et hovedmål, at instituttets forskning vinder anerkendelse og citeres i relevante tidsskrifter. Universitetsforskning er afhængig af et frugtbart og sammensat forskningsmiljø, aktive forskergrupper og personlige udfoldelsesmuligheder. Den enkelte forsker har ret og pligt til at initiere og bidrage til forskning inden for DTU’s strategi både inden for instituttets strategi og ved bidrag til tværgående emner. Teknisk grundforskning har en lang tidshorisont, og afgørelser af, om der er udsigt til at lykkes med et forskningsområde, om indsatsen har relevans, og om der er udsigt til at få succes med indsatsen, træffes bedst under et lokalt ledelsesansvar. Det er en væsentlig del af ledelsesopgaven på alle niveauer at fremme samspil og samproduktion, at balancere mellem hovedopgaverne og at sikre udfoldelsesmuligheder. Forskeren og forskerkarrieren På DTU udøves forskningsledelse i alle led, og beslutninger vedrørende forskningsprojekter tages med det endemål for øje at være ”til gavn for samfundet”. DTU træffer overordnede forskningsstrategiske beslutninger gennem ledelsesstrengen, og beslutningerne udmøntes bl.a. i en UMV (”UdviklingsMål og Virkemidler”) for det enkelte institut. DTU forventer, at den enkelte ”principal investigator” (forskningsleder) træffer ansvarlige valg inden for rammerne af universitetets forskningsprioriteringer, instituttets UMV og de aftalemæssige forpligtelser. Dette kræver, at forskningslederen påtager sig en rolle som mentor og leder for yngre forskere og dermed medvirker aktivt til at modne talenter. På den anden side kræver dette også en kommunikation opad, så institutledelsen kan sikre en hensigtsmæssig


DTU's Politikker 2016
To see the actual publication please follow the link above