Dimittendanalyse af DTU’s civilingeniører og diplomingeniører | DAMVAD Analytics
Tabel 5.6
Spørgsmål kun stillet civilingeniører:
Virksomhedssamarbejde og barrierer i forbindelse med virksomhedssamarbejde
Fordeling af dimittender der
31
der har indgået virksomhedssamarbejde med fordelingen af respondenter, der har svaret ”ja” til, at de
har oplevet vanskeligheder i forbindelse med virksomhedssamarbejdet. Her ser vi overordnet, at alle
grupperne har oplevet en grad af barriere. I alt er det 14 % der oplever en barriere i forbindelse med
virksomhedssamarbejde. Derudover ser vi, at gruppen hvor færrest havde oplevelsen af en barriere
(10 %), er gruppen der ikke endte med at indgå virksomhedssamarbejde. Det tyder på, at kun 10 % af
dem, der ikke indgår samarbejde, havde gjort et forsøg på at indgå et samarbejde.
Derudover ser vi en relativ lige andel af alle grupper (dem med virksomhedssamarbejde i Danmark,
Danmark og udlandet, udlandet), der oplever barrierer. Flere personer, der har indgået et
virksomhedssamarbejde i både Danmark og udlandet, har oplevet barrierer (21 %) sammenlignet med
de personer, der har haft samarbejde i enten Danmark eller udlandet (hhv. 15 % og 16 %).
Dimittenderne har haft mulighed for at beskrive de barrierer, de oplevede, i et åbent svarfelt. Generelt
nævner flere, at et manglende netværk og manglende kontakt til virksomheder i løbet af uddannelsen
er en primær barriere for at få etableret samarbejdet. De nævner, at der er manglende viden omkring
hvilke virksomheder, der er relevante at tage fat i, og manglende oplæg fra virksomheder. Nogle
nævner også, at uddannelsen ikke lægger op til samarbejde.
For de personer, der har været i virksomhedssamarbejde, omtaler flere, at de oplevede manglende
ressourcer i virksomheden. Flere oplevede derudover barrierer i form af fortrolighedsklausuler,
arbejde med fortroligt materiale og patenter, der gjorde det dels svært at etablere samarbejdet dels
svært at få udbytte af samarbejdet med virksomhederne. Sidst udtaler flere, at de har oplevet
sproglige barrierer.
har/ ikke har oplevet
virksomhedssamarbejde
Andel, som har oplevet
barrierer i forbindelse med
virksomhedssamarbejde
Ja, virksomheder i både Danmark og udlandet 6 % 21 %
Ja, virksomheder i Danmark 56 % 15 %
Ja, virksomheder i udlandet 4 % 16 %
Nej 35 % 10 %
I alt 100 % 14 %
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af UFM’s spørgeskemaundersøgelse til dimittender, som dimitterede i perioden 1. okt. 2015 – 30. sep. 2017, og
som har angivet at de har været eller er i beskæftigelse. Se populationsafgrænsning i bilag.
Note: Spørgsmålet er kun blevet stillet til civilingeniører. Oprindelige spørgsmål:
Har du under din uddannelse lavet opgaver, projekter og/eller speciale i samarbejde med virksomheder? og Hvis du oplevede barrierer i forhold til at
indgå virksomhedssamarbejde, kan du uddybe disse her. Fordeling af dimittender som har været i virksomhedssamarbejde: N = 1.176. Fordeling af
dimittender som oplevede barrierer i forbindelse med virksomhedssamarbejde: N = 161.