Page 73

Studiekatalog_2016

BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR 73 Samfundet og erhvervslivet er under konstant pres for at udvikle nye, innovative produkter og systemer. Et krav, der er skabt af vores fælles behov for at udnytte teknologien til at forbedre vores velfærd og velstand – og af industriens eget behov for øget konkurrenceevne og indtjening. Nytænkning og problemløsning Der er nok af opgaver at tage fat på. Som forbrugere har vi alle sammen brug for tekniske hjælpemidler og servicer, der er med til at forbedre vores livskvalitet. Vi ønsker mobiltelefoner, transportmidler, køkkenudstyr og computersystemer, der ikke blot følger den teknologiske udvikling, men også er tilpasset vores egne specifikke behov og livsstil. Industrien vil til gengæld gerne have, at disse produkter er designet, så de er så lette og billige at massefremstille som muligt. Samfundet skal have udviklet nye og mere effektive systemer inden for energiforsyning, transport og recirkulering for at kunne forbedre infrastrukturen. Og inden for forskning har man behov for nye apparater til brug i rumfart, medikoteknik, biomekanik og nanoteknologi. Alle disse krav skal opfyldes af teknologier, der samtidig sparer på ressourcerne og understøtter udviklingen af et bæredygtigt samfund. Tværfaglig kreativitet På Design og Innovation får du den praktiske erfaring og den teknologiske viden, du skal bruge for at kunne designe fremtidens produkter og systemer. Tværfaglighed, kreativitet, teamwork og samarbejde er nøgleord i uddannelsen. Derfor er projektarbejde den røde tråd gennem hele studieforløbet, og de naturvidenskabelige grundfag – f.eks. termodynamik, materialelære, matematik, fysik og kemi – indgår naturligt i arbejdet. Samtidig bliver alle projekter vinklet, så de indeholder realistiske og udfordrende problemstillinger, der stiger i sværhedsgrad gennem uddannelsen. Videre frem I kombination med en kandidatuddannelse bliver du civilingeniør i design og innovation og opnår en meget efterspurgt kombination af teknisk-videnskabelige og samfundsvidenskabelige kompetencer. Det er derfor en uddannelse, som åbner døre til spændende stillinger i både private og offentlige virksomheder – eller som selvstændig. > dtu.dk/DEIN Kurser inden for: Matematik Brugerorienteret design Produktanalyse og redesign Ingeniørfaglig konstruktion og industrielt design Mekatronisk design Innovation og bæredygtighed Produkt- og servicesystemer Sommeroptag Antal studiepladser: 60 Studiestart: 29. august 2016 Ansøgningsfrist, kvote 1: 5. juli kl. 12.00 Ansøgningsfrist, kvote 2: 15. marts kl. 12.00 Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B Design og Innovation


Studiekatalog_2016
To see the actual publication please follow the link above