Page 87

Studiekatalog_2016

BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR 87 Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Elsker du biologi og er du god til matematik? I takt med at vores viden om udviklingen af alvorlige sygdomme forbedres, bliver det stadigt vanskeligere at forstå, hvordan de enkelte dele bidrager til det samlede sygdomsbillede. Derfor er der brug for en ny type ingeniør, der kan sætte tal på biologien ved at anvende computere og ligninger mellem reagensglas, bakterier og dyremodeller. Med denne kvantitative biologi kan de forskellige dele af et biologisk system sættes sammen til en overskuelig matematisk computermodel. Matematiske modeller, biologi og sygdomsforståelse Computermodeller af biologiske systemer gør det muligt at forstå hvordan komplekse sygdomme hos mennesker og dyr opstår, udvikler sig og behandles. Det drejer sig f.eks. om kræft, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, stofskiftesygdomme og neurologiske- og immunologiske sygdomme såsom Alzheimers sygdom, allergi, kronisk betændelse og smitsomme sygdomme. I fremtiden vil computermodeller også være et nødvendigt redskab, når man identificerer og tester nye aktive stoffer eller behandlingsprincipper inden for den farmaceutiske og biomedicinske industri. På uddannelsen lærer du avanceret matematik, så du kan beskrive biologiske processer, og du lærer om sygdomme, så du kan sætte de biologiske data sammen i matematiske modeller, der beskriver biologi og sygdomme på en ny og håndgribelig måde. Du lærer også om programmering, simulering og modellering, statistik, kvantitativ biologi, molekylær biologi, biokemi, farmakologi, fysiologi og patofysio- logi. Desuden indeholder uddannelsen innovation samt en række obligatoriske naturvidenskabelige grundfag som fysik og kemi. Kompetencer fra to universiteter Kvantitativ Biologi og Sygdoms- modellering er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet. Uddannelsen udnytter de unikke kompetencer, som de to universiteter har inden for det tekniske og sundhedsvidenskabelige område. Fremtiden Med en bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering kan du vælge at fortsætte med en kandidatuddannelse inden for området eller en anden biovidenskabelig kandidatuddannelse på DTU eller KU. Kandidater kan få job i industri-og forskningsvirksomheder og offentlige organisationer, som arbejder inden for life science-området. Din kommende arbejdsplads kan derfor være danske og internationale højteknologiske virksomheder inden for det biomedicinske område eller det offentlige sundhedsvæsen, herunder hospitalssektoren. Du vil typisk komme til at arbejde med design, udvikling og anvendelse af systemer til behandling, analyse, simulering og modellering af biologisk data fra forskellige datakilder, som skal bruges til at gøre forebyggelse og behandling af sygdomme mere effektiv. > dtu.dk/KBS Kurser inden for: Matematik, fysik og kemi Statistik Humanbiologi Kvantitativ biologi Fysiologisk modellering Farmakologi Sygdomsmodellering Sommeroptag Antal studiepladser: 30 Studiestart: 29. august 2016 Ansøgningsfrist, kvote 1: 5. juli kl. 12.00 Ansøgningsfrist, kvote 2: 15. marts kl. 12.00 Niveaukrav Dansk A Matematik A Engelsk B Kemi B og fysik B eller Kemi B og geovidenskab A eller Fysik B og bioteknologi A


Studiekatalog_2016
To see the actual publication please follow the link above