Page 9

Studiekatalog_2016

STUDIELIVET PÅ DTU 9 Roskilde Festival powered by DTU students En gang om året er Roskilde Festival Danmarks fjerdestørste by med en befolkningstæthed, der er højere end f.eks. Mumbai i Indien. Når så mange mennesker er samlet på et sted, opstår der en række ingeniørmæssige udfordringer. DTU-studerende udvikler hvert år ingeniørløsninger på problemerne som en del af studiet. Mottoet er: Hvis det kan fungere her, kan det fungere alle steder. Der er altid en fest Som DTU-studerende er du hvert år inviteret med til en række traditionsrige fester og koncerter. De to største fester er sensommerfesten og årsfesten. Sensommerfesten er et brag af en fest, der foregår udendørs i kæmpe telte, hvor uddannelsesretningerne laver forskellige temafester. Til forårets årsfest byder programmet på både taler, festmiddag, lanciers, dans og musik til langt ud på natten. Byg, bryg og bliv nr. 1 Som DTU-studerende kan du deltage i et af de tværfaglige studenterprojekter, DTU Blue Dot Projects, og omsætte din teoretiske viden til praksis. Projekterne strækker sig fra landjorden og helt ud i rummet. Du kan bl.a. arbejde med en økobil, der kører over 612 km på literen, en satellit bygget af studerende, et bæredygtigt bryghus, en årlig konkurrence med robotter og et plusenergihus, der producerer mere energi, end det forbruger. Tænk stort, nyt og grønt På DTU sætter vi hvert år fokus på bæredygtighed, miljø og klimateknologi på alle DTU's uddannelser gennem initiativet Grøn Dyst. Årets højdepunkt er den store studenterkonference, hvor både studerende, undervisere, erhvervsfolk og politikere deltager. Her har du som DTU-studerende en enestående chance for at præsentere et grønt projekt, du har arbejdet med i undervisningen og dyste om at vinde store præmier.


Studiekatalog_2016
To see the actual publication please follow the link above