Samarbejde på tværs skaber nye idéer Life Science & Bioengineering byggeriet Vi har gennem året set vores nye hjem på DTU’s campus i Lyngby blive en realitet. Byggeriet af 47.000 m2 til nye laboratorier, kon-torer og dyrefaciliteter startede med et stort hul til kælder og fundament, og var ved årsskiftet ændret til et stort treetagers byggeri. Mange af instituttets medarbejdere har deltaget i planlægnin-gen af byggeriet, hvor de har brugt deres ekspertise og kendskab til arbejdet i laboratorier, med dyr og en lang række mikroorganis-mer. Det er et komplekst byggeri, hvor det er vigtigt, at forskel-lige grupper arbejder tæt sammen, så der indhentes ekspertise fra nær og fjern. Første del af byggeriet følger tidsplanen og forventes at være klar til indflytning september 2016, mens den sidste del, der om-fatter laboratorier, der kræver særlig tæthed og sikkerhed, for-ventes at stå klar november 2017. Vi ser frem til at flytte ind i det multifunktionelle byggeri sammen med DTU Fødevareinstituttet og DTU Aqua, og få øget mulighed for sammen med DTU’s øvrige institutter at kombinere naturvidenskab og teknik i vores forsk-ning og undervisning. Forskning Forskningsmæssigt har året været fyldt med mange nye aktivi-teter. Som altid med masser af ansøgninger om bevillinger na-tionalt og internationalt, og heldigvis er der kommet nogle rigtig gode resultater ud af anstrengelserne, hvor vi har fået midler fra blandt andet Det Frie Forskningsråd, Grønt Udviklings- og De-monstrationsprojekt, Lundbeckfonden, Landbrugsfondene og EU’s Horizon 2020. På immunologiområdet kan vi nu se effekten af et reelt ”One Health” tiltag med øget fokus på forskning i immunregulering og immunmekanismer med henblik på at udvikle diagnostiske meto-der og vacciner eller medicin, til forebyggelse og behandling af sygdomme hos dyr og mennesker. Medarbejdere med forskellig tilgang til immunologien er kommet til, og der ses en rigtig god synergieffekt ved et tæt samarbejde mellem grupper, der arbej-der med for eksempel smitsomme sygdomme, cancerimmunologi, kroniske inflammatoriske mave-tarmlidelser samt allergi. Flere forskningsprojekter har til formål at reducere anvendelse af antibiotika til produktionsdyr. Vores udgangspunkt er at få udvik-let gode analysemetoder, så vi kan undersøge, hvad dyrene bliver syge af. Ofte er der tale om komplekse tistande, hvor flere syg-domme kommer til samtidig og påvirker hinanden. Derfor er det også forskelligt, hvordan problemerne skal løses – det kan være ved at anvende eksisterende vacciner på rette tidspunkter, ud-vikle mere effektive vacciner, give dyrene bedre modstandskraft i udsatte perioder eksempelvis ved tildeling af antistoffer, for-bedre smittebeskyttelsen, forbedre mave-tarmsundheden ved at tilsætte probiotika til foderet – eller en kombination af flere tiltag. Undervisning Der er rigtig god efterspørgsel på instituttets kurser, hvoraf flere har været overtegnet, så vi har været nødt til at dublere. Vi har fokus på at få de studerende igennem studierne til normeret tid og på at sikre dem spændende og relevante specialer, helst i tæt samarbejde med industrien. Myndighedsrådgivning og innovation Som nationalt og internationalt referencelaboratorium for smit-somme dyresygdomme følger vi udviklingen af nye sygdomme tæt både hjemme, hos vores nærmeste nabolande og globalt. Derfor har vi aktiviteter omhandlende for eksempel MRSA, influenza, afrikansk svinepest, Porcine Epidemic Diarrhea (PED) og mund- og klovesyge, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen. Som en del af beredskabet har vi gennem en årrække overvåget forskellige insekter, der kan sprede sygdomme, og besværet med at artsbestemme og tælle de mange forskellige arter gav idéen til udvikling af en teknologi til automatisering af overvågningen – en ny virksomhed, FaunaPhotonics, var født. Det bliver spæn-dende at følge. God læselyst! Kristian Møller Institutdirektør DTU Veterinærinstituttet DTU Veterinærinstituttet - 4
DTU VET Aarsrapport 2014
To see the actual publication please follow the link above