Page 14

142721_Dynamo_37_14_web

Kl i m a forskni ng skyldes menneskers udledning af drivhusgasser, men derimod naturlige svingninger. Det er en bekræftelse på, at de klimamodeller, som kommunerne hidtil har anvendt, er gode nok. Derfor anbefaler forskerne at fastholde den samme klimafaktor på 1,3, som kommunerne har arbejdet efter siden 2008. Det betyder, at forsyningsvirksomhederne fortsat skal dimensionere kloakkerne efter den samme klimafaktor, som er den procentdel, man forventer, at nedbøren ændrer sig på grund af klimaændringer. Som noget nyt får kommunerne nu også et tal på, hvor slem regnen maksimalt kan blive i fremtiden. Resultaterne danner grundlag for en ny dansk praksis, der skal klæde landets ingeniører, byplanlæggere og anlægsgartnere bedre på til at undgå fremtidige oversvømmelser. Indsats intensiveres i Aarhus ”Tidligere famlede vi os lidt frem. Men med forskningsprojektet har vi nu fået et bud på, hvordan regnen vil udvikle sig Hvad er en klimafaktor? En klimafaktor er den procentdel, som det forventes, at nedbøren ændrer sig med på grund af klimaændringer. Klimafaktoren ganges med den nedbør, som anvendes, når afstrømningssystemer dimensioneres. En klimafaktor 1,3 betyder, at man antager, at nedbørsmængderne i fremtiden øges med 30 pct. i et højt klimascenarie. Fremover vil vi bruge klimafaktorerne som hidtil, men når vi har fundet nogle løsninger, vil vi efterprøve dem med det høje klimascenarie, så vi kan bedømme robustheden i de løsninger, vi vælger,” fortæller projektleder Anne Laustsen fra Aarhus Vand. Hun fortæller, at Aarhus Kommune og Aarhus Vand allerede er langt med "Tidligere famlede vi os lidt frem. Med dette forskningsprojekt har vi nu fået et bud på, hvordan regnen vil udvikle sig." Anne Laustsen, projektleder, Aarhus Vand. torer man vil bruge i fremtiden. Når vi ved, at intensiteten af regn kommer til at gå nedad de næste ti år, skal vi så vente med at dimensionere vores kloakker op eller hvad? Det er interessant,” siger Birgit Paludan, der er fagchef for klimatilpasning i Greve Solrød Forsyning. Det værst tænkelige scenarie Men hvad nu hvis forskningsprojektet havde vist, at kommunerne skulle tage højde for 200 procent ekstra regn? Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen ville man så dybest set skulle designe en helt ny by: ”København ville skulle ligne Cairo, hvor høje kantsten fungerer som bassiner til at opsamle og dirigere regnvandets strømning. Hvis du kigger på fortovskanterne ned gennem Europa, får du en fornemmelse af, hvor meget regn man forventer. Jo højere ekstremer, jo højere kantsten. Men også kloakkerne skulle dimensioneres til at håndtere helt andre regnmængder. Kloakker er den dyreste type infrastruktur i en by og har de største omkostninger. Det ville blive dyrt.” < ! Yderligere oplysninger Ida Bülow Gregersen, ph.d.- studerende, DTU Miljø, idbg@env.dtu.dk Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor, DTU Miljø, karn@env.dtu.dk >> bestræbelserne på at forebygge oversvømmelser og minimere følgevirkninger af monsteregn. Toppen er taget af de størst mulige oversvømmelser ved, at der er etableret engsøer og større regnvandsbassiner. Derudover har Aarhus Vand etableret et avanceret overvågnings- og varslingssystem til at håndtere regnvand i byen, og man arbejder med at adskille regnvand og spildevand. Indsatsen intensiveres yderligere i de kommende år. Også i Greve har man været hurtig til at klimatilpasse afstrømningssystemer og udarbejde beredskabsplaner. Det har bevirket, at kommunen er godt rustet til at modstå fremtidens regnmængder. Alligevel giver forskningsresultaterne anledning til eftertanke. ”Det kommer bag på mig, at der er tale om så store svingninger i forekomsten af ekstremregnen, og at vi i virkeligheden ligger på toppen af sådan en svingning. Det har man ikke vidst tidligere. Resultatet giver anledning til at diskutere, hvilke klimafak- 14 Danmarks Tekniske Universitet


142721_Dynamo_37_14_web
To see the actual publication please follow the link above