vådere vejr betyder flere smittebærere Et varmere klima med flere voldsomme regnskyl betyder, at insekterne rykker nordpå. Det øger risikoen for, at farlige infektionssygdomme rammer danske husdyr og eksportindtægter. Pauli Andersen > En mitte er kun en lille myg. Men når den stikker, kan den ødelægge husdyrbesætninger og eksportmuligheder. Derfor er det dårligt nyt for landbruget, at den langsigtede vejrudsigt tegner lovende for smittebærende mitter og myg. Hvis klimaforskernes forudsigelser om et varmere og vådere klima holder stik, får de blodsugende insekter fremover bedre muligheder for at overføre farlige smitsomme sygdomme til danske heste, køer og grise. I bedste fald kan risikoen for smittespredernes ødelæggende aktivitet holdes nede med intensiveret overvågning og beredskabsplaner for forebyggelse og bekæmpelse. Men i værste fald kan insekternes forbedrede arbejdsvilkår medføre tab af hele husdyrbesætninger og betydelige eksportindtægter. Det er derfor nødvendigt at få styr på, hvor stor risikoen er for smitsomme sygdomme i et varmere klima. Bluetongue i Europa I perioden 2006-2008 ramte et uventet udbrud af virusinfektionen bluetongue drøvtyggere i store dele af Europa. I forhold til nabolande som Tyskland, Varmere og Belgien og Holland slap Danmark billigt gennem udbruddet. Kun 16 danske besætninger af kvæg og får blev ramt, før en nyudviklet vaccine standsede udbredelsen i 2008. Men selvom kun få besætninger blev syge, var alene udviklingen af vaccine og det efterfølgende vaccinationsprogram alligevel et dyrt bekendtskab for erhvervet. Bluetongue-udbruddet var sammen med krav fra EU om en styrket overvågningsindsats årsagen til, at Fødevarestyrelsen henvendte sig til DTU Veterinærinstituttet. Hensigten var, at få instituttet til at give styrelsen det bedst mulige grundlag for at vurdere risikoen for spredning af virus, bakterier og parasitter med insekter: ”Vi er vidner til, at stadig flere vektoroverførte sygdomme (sygdomme, der smitter ved hjælp af et smittebærende dyr, f.eks. myg, red.) etablerer sig i Europa og tæt på Europa. Derfor er det relevant at kende til forekomsten og udbredelsen af insekter, der kan sprede smitte i Danmark,” siger dyrlæge Anna Huda fra Fødevarestyrelsens enhed for dyresundhed. ”Vi har derfor bedt DTU om at udarbejde et risikobaseret overvågningssystem for vektorbårne infektioner. Og vi har aftalt, at DTU Veterinærinstituttet skal levere konkrete resultater i form af modeller og risikovurderinger for nye infektioner, som vurderes at udgøre en trussel,” siger hun. Hun peger på, at styrelsen og erhvervet skal bruge resultaterne som en del af grundlaget for at beskytte landbrugets husdyrbesætninger mod smittespredningen fra insekter. ”Med risikovurderingen i hånden kan vi – og dermed landmændene – få vigtige oplysninger om, hvordan dyrene beskyttes bedst muligt og i så god tid som muligt. Beskyttelsen kan eksempelvis bestå i ændringer af tekniske og mekaniske metoder i driftsformen og viden om, hvor omfattende et eventuelt vaccinationsprogram skal være for at sikre beskyttelsen,” siger Anna Huda. Globalisering øger risiko Vektorbårne sygdomme som denguefeber, der rammer mennesker, og bluetongue, der inficerer drøvtyggere, >> 21 Dynamo nr. 37, maj 2014
142721_Dynamo_37_14_web
To see the actual publication please follow the link above