dele af København i 2011. Og René Bødker peger på, at netop episoder med heftigt regnskyl måske yderligere kan øge risikoen for spredning af de vektorbårne sygdomme. Instituttets myggetællinger viste nemlig, at stik fra eksempelvis skov- og strandengmyg steg til det tidobbelte i en periode på et par måneder efter det skybrud, der satte København delvist under vand den 2. juli 2011. Den stærkt forøgede stikkeaktivitet hænger sammen med, at de enorme vandmængder gav myggelarver flere vådområder at leve i. René Bødker vurderer på den baggrund, at forskerne nu bør intensivere opmærksomheden på de heftige regnskyls betydning for spredning af de myggebårne sygdomme. Tørre somre giver færre myg Mens våde og varme perioder øger risikoen for vektorbårne sygdomme, trækker andre klimaændringer den modsatte vej. Klimaforskerne regner med, at somrene generelt bliver mere tørre, hvilket ikke er ideelt for myggene. Samtidig er der også en grænse for, hvor megen varme de kan lide. Bliver det meget varmt, vil dødeligheden blandt myggene stige. ”Desværre ser det ud til, at den mest risikable varmeforøgelse er en stigning i gennemsnitstemperaturen inden for intervallet 15 til 21 grader, det vil sige netop inden for det interval, Danmark kan blive udsat for,” siger René Bødker. Ifølge de klimascenarier, der ligger til grund for regeringens klimastrategi, ventes middeltemperaturen nemlig om sommeren at stige fra 15,2 grader i perioden 1961-90 til godt 17 grader frem mod 2100. René Bødker understreger, at forskerne ikke er i stand til at kortlægge de fremtidige mønstre for smittespredning særlig præcist, fordi der er andre faktorer på spil end klimaændringer og globalisering. ”Miljøfaktorer og øget husdyrtæthed er bud på andre kilder til forståelsen, men vi ved det ikke. Forøgelsen af risikoen er dog under alle omstændigheder stor nok til, at vi må anbefale landbruget og sundhedsmyndighederne at have beredskabsplaner liggende klar i skuffen. De kan eksempelvis indeholde forholdsregler om vaccination og restriktioner på import af dyr fra områder med smitterisiko,” siger René Bødker. < ! Yderligere oplysninger Rene Bødker, epidemiolog, DTU Veterinærinstituttet, rebo@vet.dtu.dk Se mere på www.nordrisk.dk, som viser forskernes beregninger af, hvilken betydning klimaændringerne får for dyrs og menneskers sundhed i de nordiske lande. Beregningerne præsenteres som en række interaktive kort, hvor man kan aflæse, hvordan risikoen for sygdomme – især dem, der spredes af myg, f.eks. malaria – rykker nordpå i takt med, at temperaturerne stiger. I glasset er der mitter. Mitter er små stikmyg, som kan optræde i meget stort antal. I Danmark er der registreret over 40 mittearter. Foto T. Kaare Smith Dynamo nr. 37, maj 2014 23
142721_Dynamo_37_14_web
To see the actual publication please follow the link above