Page 41

142721_Dynamo_37_14_web

Lasse Leick imellem de mange meter optiske fibre rullet op på spoler. De såkaldte mikrostrukturerede fibre er firmaets hjerteblod og er beskyttet af flere end 100 patenter, hvoraf nogle af de mest centrale skyldes forskere på DTU Fotonik. Fibrene gør det muligt at lave en superlaser, der indeholder alle spektrets farver og udsender kraftigt hvidt lys i en laserstråle, som blandt andet kan bruges til bedre diagnosticering af kræft. der gør en forskel navneskift og fusioner; men i dag undrer jeg mig over, at jeg holdt det ud,” siger han. Fra telecom til imaging Efter syv år i telekommunikationsbranchen syntes Lasse Leick dog, det var tid til en ’ægte’ fornyelse. Lys og lasere var stadig hans hovedinteresse, men i NKT Photonics, som i øvrigt er en spinoutvirksomhed fra hans gamle institut, DTU Fotonik, fandt han andre anvendelser for sin viden. ”Her arbejder vi med lyskilder til avancerede optiske mikroskoper til billeddannelse, også kaldet imaging. Det særlige ved vores såkaldte superkontinuumkilden er, at den indeholder alle spektrets farver og udsender kraftigt hvidt lys i en laserstråle. Vi har kombineret de bedste egenskaber fra en lampe og en laser i et apparat, og det muliggør nye undersøgelser, som ikke før kunne lade sige gøre,” fortæller Lasse Leick. En af fordelene ved superkontinuumskilden – også kaldet SuperKlyskilden – er, at den letter arbejdet med at analysere biologiske celleprøver i forbindelse med afprøvning af ny medicin eller diagnosticering af kræft. Analysen foretages ved, at man tilsætter kontrastvæsker i forskellige farver, som knytter sig til hver deres molekyler. Når man belyser prøven med den rette farve, kan man få en slags kemisk fingeraftryk af cellernes tilstand. SuperK suppleret med forskellige filtre giver et klarere billede på kortere tid, fordi flere væsker kan belyses i én arbejdsgang. NKT Photonics arbejder i øjeblikket hen imod, at SuperK også skal kunne bruges til øjenundersøgelser eller kikkertundersøgelser inde i kroppen. Medicinske analyser er i øvrigt kun starten på udnyttelsen af denne superlaser, der samler alle lysets farver i en tynd glasfiber. ”Vi har blandt andet et højteknologifondsprojekt om udvikling af analyseudstyr til fødevareindustrien sammen med DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og det danske firma >> Foto Mikal Schloser 41 Dynamo nr. 37, maj 2014


142721_Dynamo_37_14_web
To see the actual publication please follow the link above