>> vågning af forbrændingsprocessen at dosere luft og brænde så præcist, at der ikke udledes partikler, flygtige organiske forbindelser og kulilte (CO), samtidig med at brændet udnyttes tilstrækkelig godt. ”En miljøbevidst fyrmester vil sørge for, at der er rigeligt med luft, for hvis ikke der er ilt nok, får man ikke brændt de flygtige organiske forbindelser, og de kan så efterfølgende kondensere til skadelige partikler i skorstenen eller lige efter,” siger lederen af projektet, seniorrådgiver Jytte Boll Illerup fra DTU Kemiteknik, som har mere end 25 års forskningserfaring inden for forbrænding og emissioner. ”Men for meget luft giver samtidig lav virkningsgrad og dermed dårlig udnyttelse af brændet. Vores undersøgelser viser, at det er så godt som umuligt manuelt at styre forbrændingen i en brændeovn optimalt. Her kan en teknologi som Hwams automatiske kontrolsystem være til stor hjælp.” I DTU Kemitekniks forsøgshal overvåges forbrændingsprocessen i brændeovnen nøje, fra træet kommer ind, til kun asken er tilbage. Det gøres blandt andet ved hjælp af et helt unikt partikelopsamlingssystem, som gør det muligt både at se og analysere partiklernes sammensætning og størrelse i forbrændingens forskellige faser: antændings-, flamme- og koksfasen (se faktaboks). ”Tid, temperatur og turbulens – det er de tre parametre, som skal styres meget nøje for at få den optimale forbrænding,” siger Jytte Boll Illerup. ”Og det er slet ikke nemt uden måleinstrumenter. Man kan ikke altid direkte se, om der er ilt nok, om temperaturen er høj nok, og hvordan trækket i skorstenen er.” FORBRÆNDINGS T EKNOLOGI AVANCERET BRÆNDEOVN STYRER SELV MÆNGDEN AF LUFT TIL GAVN FOR MILJØET OG PENGEPUNGEN Ved hjælp af målesonder beregnes, hvor meget luft brændet skal have tilført for at optimere forbrændingen. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget ilt der skal til i de forskellige faser af forbrændingen. Samlet giver det både færre partikler udledt til omgivelserne og et mindre forbrug af brænde. De tre forbrændingsfaser 1. Antændingsfasen skal helst kun tage et par minutter. Det er vigtigt, at der er meget luft, at træet er tørt, og at bålet er bygget op med små pinde øverst, så man hurtigt får temperaturen op og får dannet flammer, som kan brænde de flygtige organiske forbindelser af, så snart de frigives fra træet. 2. I flammefasen frigives flere gasser, som helst skal iltes, da de ellers kan kondensere til partikler. Derfor er det også i denne fase vigtigt, at der er luft nok i ovnen. 3. I koksfasen er forbrændingen mindre intensiv end i flammefasen. Her skal luftmængden mindskes; tilfører man for meget luft, bliver temperaturen for lav og forbrændingen dårlig, hvilket fører til store udledninger af kulstofholdige partikler (kondens og sod). Temperaturføler Lambdasonde Sekundær luftstrøm Primær luftstrøm Tertiær luftstrøm CO-niveauet og temperaturen i røggassen måles af to sonder, og værdierne sendes til en beregningsenhed i Airboxen. Her indgår de i en beregningsalgoritme, som på baggrund af niveauerne og faserne bestemmer, hvordan de tre luftspjæld skal åbne og lukke. Airbox. Her beregnes og reguleres lufttilførslen mellem de tre luftkanaler: den primære, sekundære og tertiære. Det ønskede temperaturniveau i rummet kan vælges på en skala fra 0-5. Endvidere vises den aktuelle rumtemperatur, og en alarm lyder, når der er behov for nyt brænde i ovnen. ILLUSTRATION LASSE G. JENSEN 14 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET
DYNAMO_39
To see the actual publication please follow the link above