42 HAVFORSKNING REPORTAGE fremmest om ikke at komme i en situation, hvor man opdager bjørnen så sent, at man bliver nødt til at skyde. Så i snevejr som dette står arbejdet stille. Imens tilbage i Longyearbyen 80 km væk har to andre fra holdet travlt med at gøre laboratoriet klar på Universitetscenteret i Svalbard, Erhvervs-ph.d. Kirstine Toxværd, Cowi, og hendes vejleder fra DTU Aqua, professor Torkel Gissel Nielsen, sorterer vandlopper og mærker flasker til at sætte forsøg op i, når kollegerne forhåbentlig kommer hjem med vandprøver hentet under isen under de otte gummiposer. Her skal vandlopperne gå to uger i vandet, mens forskerne løbende måler deres ægproduktion og stofskifte (fødeoptag og iltforbrug) for at se, om de bliver påvirket af oprydningsmetoderne. ”Responsen er vigtig for at se, hvordan forskellige teknologier til at fjerne olien påvirker de dyr, vi ser på. Det kan man bruge til at sige noget om, hvordan det kan påvirke fødekæden og dermed hele det marine økosystem. Resultaterne kan bruges til at forbedre beslutningsgrundlaget for olie- og gasindustrien og er vigtig viden i forhold til at kunne rådgive om miljøpåvirkning af olieudvinding i Arktis,” forklarer Kirstine Toxværd. Forskellige metoder, forskellige effekter Det er første gang, man undersøger den biologiske respons på forskellige oprydningsmetoder in situ i et isdækket arktisk miljø, hvor traditionelle mekaniske oprydningsteknologier ikke fungerer. De metoder, man tester, anvendes i dag, hvis uheldet er ude, og olie slipper ud i miljøet fra en boring eller ved et skibshavari. De enkelte forsøgsopstillinger er afgrænset af gummiposer ned gennem isen. Den store ubekendte er, hvordan havis påvirker nedbrydningen af olien og effekten af de forskellige oprydningsmetoder på havmiljøet. Tidligere forsøg har f.eks. vist, at dispergeringsmiddel, der virker som en slags opvaskemiddel, der sætter Om projektet • Projektet koordineres af Akvaplan-niva i Tromsø. • Deltagere er havforskere fra DTU Aqua, Cowi, Laval Universitetet i Canada, Cedre i Frankrig og IRIS i Norge. • Projektet er finansieret af Arctic Oil Spill Response Technology Joint Industry Programme (JIP), som består af otte olieselskaber under Den Internationale Organisation af Olie- og Gasproducenter (IOGP). • De forskellige data skal indgå i et samlet redskab, NEBA, Net Environmental Benefit Analysis, som oliebranchen bruger til at afgøre, hvilken metode til oprydning der er den bedste i en given situation. sig rundt om oliedråberne og findeler dem, kan forhindre, at fugle bliver smurt ind, eller at store olieplamager flyder i land på kysten. Men samtidig gør dispergering olien tilgængelig for de mindre organismer i havet, som f.eks. vandlopperne og det encellede dyreplankton, der lever i randzonen mellem havis og vandsøjle. Det, man ikke ved, er, hvordan effekten bliver af den og andre oprydningsmetoder, hvis der også er havis med i billedet. For at undersøge det er eksperimentet ved kulminen i Van Mijnfjorden sat op i den bidende kulde i Klar til afgang. Alle snescootere skal være bevæbnet med rifler, når man er ude på isen. Vandprøver, som er hentet under dagens tur på isen, hældes på flasker med vandlopper.
Dynamo_42
To see the actual publication please follow the link above