08 BAG OM NY BROKONSTRUKTION INTERVIEW DYNAMO 42 09 15 Der var hverken brug for stilladser eller støbeforme, da en ny type buebro blev sat op over Vorgod Å. Hele opsætningen tog en halv dag. ”Det er vigtigt, at ingeniører lærer at være dristige og innovative. De skal kunne regne på nye konstruktioner og stå inde for deres styrke og holdbarhed.” K R I S T I A N H E RT Z , P RO F E S S O R O G O P F I N D E R ning i det kritiske fjerdedelspunkt, gav den 220 mm tykke bue op. ”Bruddet var endda ret sejt. Det vil sige, at der kom revner først, så man kunne nå at blive advaret, og selve bruddet skete forholdsvis roligt, uden at der sprang fragmenter fra det,” fortæller Kristian Hertz og konkluderer, at der er en betydelig sikkerhed i perlekædebroen. Fra tanke til virkelighed Den første rigtige perlekædebro, som består af 12 buer, blev hejst på plads over Vorgod Å på fem timer. Abeo har også udviklet et nyt design til perlekædebroer i samarbejde med Henning Larsens tegnestue. Prototyper af de superlette konstruktioner er desuden demonstreret i DTU’s bygning 324, hvor 400 m2 indendørs gangbroer forbinder seks separate bygningsdele i to plan. I undervisningen lader Kristian Hertz sine studerende lege med teknologien og regne sig frem til, hvor langt den kan strækkes. Nogle forestiller sig for eksempel en bro over Themsen, som samtidig er en arkade med butikker i to etager. Andre laver en Kattegatbro mellem Sjælland og Jylland over Samsø som en række buer med spænd på 100 meter. ”Det er vigtigt, at ingeniører lærer at være dristige og innovative. De skal kunne regne på nye konstruktioner og stå inde for deres styrke og holdbarhed. Desværre er der en vis tilbageholdenhed over for ny teknologi blandt etablerede ingeniører, men nu, hvor vi har bygget de første fem-seks huse og en bro med SL-Dækket og perlekædeteknikken, håber vi, at der er mange flere, også i udlandet, som tør binde an med den,” siger Kristian Hertz. Professor Kristian Hertz, DTU Byg, khz@byg.dtu.dk sumererne og egypterne og senere af kineserne. Romerne lærte teknikken af etruskerne og forfinede den til perfektion i en grad, så forbavsende mange af dem stadig står i dag og kan benyttes af nutidens tunge køretøjer. Det fascinerer Kristian Hertz, og så ofte som muligt rejser han ud og ser på konstruktionerne. Perlekædebroen er hans personlige videreudvikling af det klassiske bygningsværk. Selv om bueformen i sin natur er stærk og holdbar, har den også altid haft et problem med at tage koncentreret skæv belastning i det såkaldte fjerdedelspunkt, fortæller Kristian Hertz. Men det har han og hans forskerkolleger også fundet en løsning på: ”I et ph.d.-projekt har vi i samarbejde med universitetet i Iowa udviklet et fyldmateriale, som vi kalder for drænbeton, fordi man simpelthen kan hælde vand direkte igennem det. Når man lægger vejbanen på broen, skal man alligevel fylde ud med grus, men ved at bruge drænbeton i stedet, kan vi føre kræfter op gennem fyldet til en topplade. Derved får vi, hvad vi kalder en sandwich-bue, der stort set løser problemet med skæv last.” Perlekædebroer i forskellige længder er naturligvis blevet testet på elementfabrikken, blandt andet for at finde ud af, hvor stor belastning de kan tåle. Først da der blev afleveret 98,8 ton last eller tre-fire gange den tilladte belast- Princippet i ’perlekædebroen’ er enkelt: betonperler trukket på en stålwire, som strammes til. Perlekædeprincippet kan bruges til mange forskellige former og konstruktioner. 2015 Sandwichbuen opstår for at styrke broen i fjerdedelspunktet. Der arbejdes bl.a. med et fyldmateriale i form af en drænbeton med basis i erfaringer fra amerikanske vejbelægninger. Når det lægges ind i konstruktionen mellem buen og toppladen, som ellers ville blive fyldt ud med grus, kan broen bære op til otte gange mere skæv last. Marts 2015 Første perlekædebro bygges over Vorgod Å. Maj 2015 Henning Larsen Architects laver et nyt design til perlekædebroer. Juli 2015 Tredje belastningsforsøg af en buebro samlet af otte SL-Dæk-elementer med 220 mm tykkelse. Broen skulle kunne bære 55 ton i fjerdedelspunktet. Den bryder først ved 98,8 ton.
Dynamo_42
To see the actual publication please follow the link above