Page 27

DYNAMO_46

STARTUPS NYHEDER DYNAMO 46 09 16 DTU 27 NANOVI NY TEKNOLOGI TIL KRÆFTBEHANDLING Medikovirksomheden Nanovi, der er et spinout fra DTU Nanotech, lancerer nu sit første produkt til forbedring af strålebehandling af kræftpatienter. Virksomhedens produkt, BioXmark, er nemlig blevet godkendt og kan nu markedsføres i EU. Det vil komme tusindvis af kræftpatienter med lungetumorer og kræft i spiserøret til gode. BioXmark er en bionedbrydelig tumormarkør, der kan injiceres i kræftknuden på patienter og derved gøre tumoren synlig for lægerne på behandlingstidspunktet. Markøren kan på den måde forbedre præcisionen af stråleterapi, gøre behandlingen af kræftpatienter bedre og reducere bivirkningerne. De sidste par år er BioXmark blevet klinisk testet på lungekræftpatienter og patienter med kræft i spiserøret på Rigshospitalet. Her har resultaterne vist, at produktet er stabilt, veltolereret og nemt at bruge. Den nye markør er ved injektion flydende og kan derfor placeres i patienten gennem ganske tynde nåle. Herefter forvandler den sig til en gel, som kroppen selv nedbryder til ufarlige sukkerstoffer i løbet af et par år. Bag forskningen står professor Thomas Lars Andresen og hans forskergruppe fra DTU Nanotech. nanovi.com Læs mere om Nanovis teknologi i Dynamo nr. 38, kortlink.dk/mtd4 84 patentidéer er indberettet på DTU siden 1. januar 2016. PICODAT Studerende udvikler solcelleberegner I Lyngby-Taarbæk Kommune kan det betale sig at sætte solceller på de fleste huse. Det kunne man se i den første udgave af hjemmesiden Sunmapper.dk, som fem studerende Louise Simonsen, Marianne Vang Ryde, Christina Tækker Ulrik Jantzen, Shutterstock, Nanovi fra DTU Compute og en fra CBS står bag. Nu er værktøjet videreudviklet til at dække hele Danmark. Idéen til solcelleberegneren opstod ved DTU’s Big Data Hackathon-konkurrence i 2014, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune stillede data til rådighed for de studerende, så de kunne hjælpe med at udvikle løsninger på reelle samfundsudfordringer. De seks studerende fik den idé at kortlægge taghældninger på alle bygninger i kommunen og koble dem med økonomiske beregninger af, hvor meget et solcelleanlæg i hvert enkelt tilfælde ville koste, hvor meget CO2 og el det kunne spare, og hvornår investeringen ville være tjent hjem. Idéen var så god, at gruppen vandt førstepræmien i Hackathon- konkurrencen. Og siden er vinderne blevet færdige med deres uddannelse og har stiftet virksomheden Picodat, som nu tilbyder værktøjet Sunmapper. dk til alle adresser i Danmark. sunmapper.dk DENCRYPT Spinout leverer kryptering til Forsvaret Spinout-virksomheden Dencrypt har indgået en aftale om at levere krypteringsmoduler til såkaldt klassificeret kommunikation til Forsvarsministeriet. Kontrakten har en værdi af 30 mio. kr. og omfatter levering, certificering og videreudvikling af krypteringsmoduler til Forsvarets mobiltelefoner, men vil også beskytte anden digital kommunikation som f.eks. Forsvarets e-mailkorrespondance, chat og sms. Dencrypts særlige krypteringsteknologi er mere robust end andre systemer, da den er baseret på ’dynamisk kryptering’. Det betyder, at systemet vælger en ny algoritme, hver gang der foretages et nyt mobilopkald. Herved bliver det ekstra vanskeligt at bryde koden, da man ud over at knække krypteringsnøglen også skal opklares selve krypteringsmetoden. Dynamisk kryptering er udviklet af professor Lars Ramkilde Knudsen, DTU Compute, som også står bag spinout-virksomheden. dencrypt.eu Læs mere om Dencrypt i Dynamo nr. 39, kortlink.dk/mtcp


DYNAMO_46
To see the actual publication please follow the link above