28 NYE MATERIALER GRAFEN NY METODE TIL AT BYGGE DTU-Med opfindelsen af elektronmikroskopet for 90 år siden begyndte vi for første gang at kunne ’se’ naturens mikroskopiske bestanddele på nanoskala. Efterhånden har forskere inden for mange fagdiscipliner ønsket ikke bare at studere naturens mindste bestanddele, men også at bruge dem som byggeklodser. Nanoteknologiens ultimative drøm er at blive i stand til at arrangere de enkelte atomer og derved skabe materialer med hidtil ukendte egenskaber. Vidundermaterialet grafen Et vigtigt skridt på vejen blev taget i 2004, da det lykkedes Andre Geim og Konstantin Novoselov fra Manchester Universitet at isolere grafen, som er et atomtyndt lag af kulstofatomer. Selvom grafen er en bestanddel af et yderst velkendt materiale – nemlig grafit – har det en lang række overraskende egenskaber. Det kan tåle højere temperaturer end noget andet materiale, helt op til 4.500 grader C. Det er uigennemtrængeligt selv for de mindste atomer, brint og helium. Derudover er grafen 100 gange stærkere end stål og bedre til at lede varme og strøm end kobber. Da det er så utrolig tyndt, kan lys passere igennem uden at miste mere end 2 % intensitet. Det er ikke så mærkeligt, at både forskere og industrielle virksomheder har kastet sig over materialet. Grafen kan i dag produceres i tonsvis og er på vej i en række kommercielle produkter. De første mobiltelefoner med grafen touchskærm produceres allerede i Kina, og DTU er involveret i store danske og internationale samarbejdsprojekter om kommercielle anvendelser af grafen. Flere mærkværdige materialer Det er siden gået op for forskerne, at grafen måske nok er enestående, men ikke det eneste atomtynde materiale. ”Det helt vilde er, at grafen blot er ét ud af flere tusinde materialer, der er todimensionale. Og disse materialer tilbyder en ufattelig bred vifte af egenskaber, der dækker over alt, hvad man kan ønske sig,” fortæller Peter Bøggild, der er professor på DTU Nanotech. ”Det kæmpe potentiale for disse mærkværdige materialer bliver først for alvor udløst, når man begynder at sammensætte dem. Og det kan vi nu gøre med atomar præcision her på DTU.” forskere har udviklet en metode til at opbygge atomtynde materialer. Det giver mulighed for at udvikle materialer med helt nye egenskaber. Tom Nervil Kirchgassner.dk, Shutterstock Mikroskop Prøveholder af aluminium Glasplade med polymergriber Mikromanipulator: Her bliver en glasplade med polymer lagt ind på en prøveholder.
DYNAMO_46
To see the actual publication please follow the link above